Om AnneMad - i New York
Har du lyst til en tur til Manhattan, giver AnneMad i New York dig god inspiration til hvad du kan spise og hvor du kan gøre det, også selv om turen bare foregår hjemme i dit eget køkken.
For Anne Hjernøe har flyttet gryderne til New York og bosat sig i et dejligt hus, Upper West Side og herfra tager hun seerne med på en kulinarisk opdagelsesrejse gennem New York og et smut ud på Long Island.
I løbet af 8 programmer kommer seerne med Anne rundt og besøger butikker, producenter og restauranter, hvor Anne har fået lov til at komme ind og lære nye retter og færdigheder.
Anne får blandt andet fingrene i Soulfood køkkenet hos Sylvia's i Harlem, hvor hun går med i køkkenet for at lære nyt. Her får hun samtidig historien om den amerikanske drøm, i kraft af Sylvia, der startede fra bunden som tjener, og endte med at have præsidenten til bords i sin egen restaurant.
Et besøg hos Østers festivalen på Oyster Bar i New York resulterer i, at Anne tager på besøg hos Karen som har en bæredygtig østersfarm på Long Island. Her bliver der hevet østers op af bugten og Anne låner Karens køkken for, at lave østers med topping. På Long Island lægges vejen også forbi en meget kunstnerisk vingård, hvor Anne får fingrene i årets druehøst. Der investeres også i et par gode flasker amerikansk vin, som passer godt til de retter med hummer
Anne laver 'Andeburger'
Burgere har længe stået på listen over amerikanernes yndlings fastfood, og Anne besøger derfor en godt skjult Burger bar som ligger gemt i lobbyen på et meget fancy hotel på Manhattan. Inspireret til at lave sine egne variationer over burgere, besøger hun krydderimesteren Lior, som hjælper Anne med at lave sin helt egen krydderiblanding til en Andeburger.
I New York får vi også at se hvor populære de lokalt producerede råvarer er. For her besøger Anne det lokale grøntsagsmarked på Unions Square, hun får lov til at komme til tops med Rooftop Honey der høster honning fra bistaderne på "taget" af New York, og der bliver også tid til en rundvisning i de store grøntsagsbede på taget af en bygning i Queens. Anne lærer også at lave sin egen Mozzarella og med den under armen drager hun på picnic i Central Park, en smuk efterårsdag, med liv og glade dage og 4 helikoptere hængende over hovedet.
Undervejs i programmerne besøger Anne også det legendariske bageri Magnolias Bakery hvor Anne prøver at blive bedre til at lave søde sager og så tager hun på skolebænken på New York Bartending School, for at lære at lave cocktails som passer godt til Asiatisk mad.
AnneMad i New York er en guidet rundtur rundt til nogle af Annes yndlings restauranter og butikker, hvor man får et indblik i den amerikanske madkultur og møder nogle af folkene bag. Samtidig laver Anne mad i bedste AnneMad stil, så der er mange nye små sjove retter, der rammer tallerkenerne.