preload loader
hortensia-total

Hortensia

Første gang vi så dan gård vi siden skulle købe, var haven et morads.
Brombær og brændenælder og tjørn nok til at holde mange prinser væk.
Men midt i det hele lyste en række blå hortensia langs stuehusets sydmur, som et minde om mere velholdte tider. De var stærkt medvirkende til at vi overhovedet kunne danne de nødvendige billeder af fremtiden, som gør at man falder for et sted. De var - og er - fuldstændigt overdådige, selvom de nu ikke længere er blå.
Så store hortensia tager det mange år at lave, selvom de vokser hurtigt.

Hortensia langs stuehuset er en meget traditionel måde, det har der været langs hundredvis af gårde, i hvert fald i denne del af landet. Men trods traditionen er det en komplet vanvittig placering  at have dem på, selvom det er vidunderligt. Hortensia holder af kølighed og fugt og må bestemt ikke tørre ud, og en placering langs en sydvæg er ikke helt nem. 

Hortensiaerne står, hvad der er endnu mere vanvittigt i en bund af Vinca, som ellers er til skygge, men den blomstrer i solen med langt flere små lilla blomster, end i skyggen, og holder ukrudt meget effektivt væk.

Så alt i alt var det et udmærket arrangement, indtil det gik op for os at forudsætningen var at der ingen tagrende var på hele sydfacaden.

Vi valgte at lade være med at sætte tagrende op, både for at beholde hortensiaerne, og det meget fine femdobbelte murstensstik under taget. ikke nogen nem beslutning, for også den er vanvittig, og vi har siden måtte bygge små pyntelige karnapper og bislag over dørene for ikke at skulle skifte dem hvert femte år.

Murene var samtidig ved at skvatte sammen da de tidligere ejere havde haft et større murbihold, og der stort set ikke var mørtel tilbage, og løsningen blev en filsning efterfulgt at talløse lag kalkvand og kalkmælk.

Udover en yndig lys engelskrød på murene blev hortensiaerne ved samme lejlighed et mylder af nuancer mellem ultramarinblå og pink, over lys rød, grøn og hvid. Det er smukkere end før, og et fantastisk skue at en enkelt busk kan have blomster i 43 forskellige farver. Og så passer de mere dæmpede rosa lilla helt klart bedre til husets nye farve end rent blå.

Det der sker er at blomsterfarven ændrer sig med jordens PH værdi, og at det er et meget lokalt fænomen i jorden. Der er også andre faktorer, men hovedsagen er at man kan frivilligt eller ufrivilligt kan ændre sine hortensiaers farve ved at give dem hhv. kalk og syre.

Nogle steder manglede der hortensia, som løbende er blevet fyldt ud med hortensia  fra nærmeste tankstation, som er langt billigere end i planteskolen.

De vokser hurtigt til, efter en kort periode hvor de skal vænne sig til livet udendørs, og falder uanset farven ved indkøbet ud i de mest forskellige farver.

De er alle variationer over Hortensia macrophylla, og der er mange yndige sorter. Nogle har frynsede kniplingskanter, og nogle har en mørk blålilla farve som bliver ved med at være mørk  uanset at farven skifter.Hvis det er netop farvespillet man vil opnå, skal man plante H.m. 'Bouquet rose'.
Den kan det hele.

Jeg ar lært at Hortensia er dårlig smag, at deres svulstighed er for pyntesyg, for voldsom og eksotisk i en dansk have, men af og til må man gøre oprør, jeg synes de er fantastiske af præcis de samme grunde.

Nogle har problemer med at deres hortensia macrophylla ikke vil blomstre. det handler om at de blomstrer på skud fra sidste år. Hvis man enten selv klipper dem af, eller de fryser ned om vinteren kommer der selvfølgelig ingen blomster.

Hvis det er det sidste det handler om må man flytte busken et mere beskyttet  sted hen.
Hvis det er det første må man styre sin ordenssans. de visne blomster giver beskyttelse til grenene og skal blive på vinteren over. Hortensia skal i princippet ikke beskæres, men man skal fjerne døde grene, og alt hvad der ikke er liv i ca. 1 maj. Her er de nye blade ved at folde sig ud, man kan i hvert fald se de svulmende knopper på grenene. Klip lige over de øverste knopper.. De øverste knopper bliver af og til svedet af frost, så hvis man gør det for tidligt skal man til det igen, og det er et rimeligt stort arbejde på en gammel busk med mange grene. Få grene giver store blomster, mange grene et væld af lidt mindre, som klart er kønnest.

Der findes mange andre Hortensiaarter, i lyse grønlige og creme farver. Den herlige Hydrangea paniculata,  har duske som syrener og bliver med tiden en tre meter høj busk, som kan opstammes til et lille træ. den kan sagtens beskæres, for den blomstrer som årsskuddene. og der er en helt anden type, med blålilla blomsterskærme, hvor det kun er de sterile blomster vi kalder blomster langs kanten. Hydrangea sargentiana er pragtfuld, den kan blie meget stor hvis den bryder sig om det. den har den bedst i skygge med de store dunede blade, og den er ikke helt og holdent hårdfør. Sæt den i et hjørne hvor der er læ og ro og fred.

Hydrangea serrata, minder om den, men er ikke så lodden, og en meget mindre busk  på 1 m. med blålilla blomsterskærme der også kun har blomster langs kanten. og den henrivende Hydrangea arborescens 'Annabelle' der har lyse, grønlige lette kuglerunde skærme, og enten kan behandles som en staude og klippes ned til en halv meter over jorden hvert år, eller blive et lille træ. præcis som man også kan behandle Buddleia, sommerfuglebusken.. De mere lette og lyse hortensia er  givetvis  udtryk for bedre smag og egentligt er smukkere og mere naturlige i en dansk have end dem jeg har. Men ingen af dem kan tåle denne placering, og danner også lettere mere løse buske som gør sig bedre i et busket, end langs en mur, hvor det netop er macrophyllaens meget kompakte form der er så imponerende.

Klatrehortensia, Hydrangea anomala petiolaris har et helt andet udtryk. Her er det det rødbrune smukke ved, og det blanke  løv man lægger mærke til, de lette skærme er dejlige i juli, og fine som tørrede til jul. Den kan klatre op i et træ, som den til sidst vil kvæle, for den bliver op til 7 meter høj. Den er smuk på en mur, og kan sagtens klare halvskygge.

Man kan forme den til en hel væg, elelr som et lille træ, ved at opstamme den hele tiden. Når man planter den skal man have tålmodighed. De første to år sker der næsten ingenting, så tager det fart, og den bliver enorm på små 8 år.

Pasningen af Hortensia er nem, bortset fra at man skal være klar med vandslangen ved det mindste tegn på at bladene hænger.
På mager jord skal de gødes, på vores ler behøver de det ikke.

Og så kan de tørres. Enten venter man og høster de blomster som er halvtørret på busken, eller man plukker dem friske. Man får klarere farver når man plukker dem friske, men risikerer at mange af dem krøller sig sammen. Jeg venter og får dem så i mere douce farver med et yndigt grønligt skær over de fleste. Hæng dem til eftertørring med hovedet nedad under loftet på et køligt og tørt sted.

De holder farven i årevis, men som alle tørrede bloster er de nu finest når de er friske, der er noget hengemt og forfaldent over flere år gamle støvede blomster. Jeg bruger dem til adventskransen, til overdådige buketter, til at pynte på hylderne, og smider dem ud efter jul.


teksten er et uddrag af bogen 'Blomster', Politikens forlag 299.-

 

Seneste opskrifter fra DR

dr.dk/mad

Send eller anbefal link

Sendetider

Mere Camilla Plum

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > CamillaPlum > I haven > Planter uddybende

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.