preload loader
Solstik

Stikkelsbær

Stikkelsbær er en kostelig råvare, og meget sjælden. Selv i den mest buldrende sæson kan de ikke købes i butikkerne, og ingen har fundet dem værdige til at blive solgt frosne. De gror ellers som skidt, og gerne et mørkt og kedeligt sted.

Denne stammoder til det mest rammende man kan sige om herreben, er gledet ud af vores bevidsthed, så unge mennesker tror bærret er opkaldt efter strittende hårvækst og ikke omvendt.

På Engelsk hedder de "gooseberries" - gåsebær, og det er en del af for­klaringen på at de næsten er væk, både fra den kollektive bevidsthed, og vores spiseborde. Alt hvad der hedder noget med -gås har fra gammel tid en negativ klang, noget der gror ved gåsegården, er meget alminde­ligt, og som ikke engang gæssene gider æde. Gamle haver har ofte en stikkels­bærbusk. Stikkelsbær har simpelthen været noget man bare havde, nød som en forsommerdelikatesse, og som aldrig har været forhandlet som de dyrere og sartere bær.

Grønthandlere glor i hvert fald tomt på én hvis man spørger til stikkelsbær midt i sæsonen. Der findes 5-6 avlere i Danmark og næsten alle bær går til industrien. De har været så almindeli­ge at ingen har bekymret sig om dem, og pludselig er de væk. Den eksotiske og parfumerede duft og smag som vi ellers går efter i sydfrugter findes ellers lige her. Enhver der nogensinde har smagt stikkelsbær elsker dem, men vi får dem aldrig.

Stikkelsbær smager stærkt og tungt, parfumeret og over­vældende. Deres helt egen smag, men i familie med rabarber, muscatdruer og hyldeblom­ster, som vi er så heldige at de falder sammen med. For bedre kombination er ikke smagt. En hyldeblomst kogt med i stikkels­bærsyltetø­jet, Hyldeblom­ster i beignetdej med Stikkelsbærkompot, Hyldeblomstsirup til Stikkelsbæris.

Om sommeren køber jeg alt hvad jeg kan få af økologiske stikkelsbær, oven i vores egne og laver stikkels­bærtærter til gæsterne i det lille traktørsted vi har på vores gård. Det er uhyggeligt populært, ældre mennesker får tårer i øjnene, forældre køber dem til deres børn så de kan smage stikkelsbær for første gang - og så er det bare gåsebær.   

Køb bærrene hvis de er der, plant nogle stykker i haven. Den mest almindelige sort i planteskolerne hedder "Invicta", dens bær er sure som citroner også når de er helt modne. Når den er så almindelig er det fordi den er nogenlunde resistent overfor stikkelsbærdræber- en svampesygdom. Men hvem vil have mange bær hvis de er sure og smagløse ?

"Hönings früheste", eller som de siger på Fyn, Hønings pruheste er den bedste sort. ­De giver gule bær med hår på. "Achilles", er fantastisk som spisebær, men de skal være modne, røde og søde.

Klimaet er også ideelt i de nordlige egne af England hvor der siden 1700 - tallet har raset en mani med stikkelsbær, sådan som kun englændere kan være maniske. Der holdes konkurrencer om de største bær, hvor rekorden måske er på 58 g. Det er som en kæmpeblomme, andre dicipliner er 2 og 3 stks. klaser, og det største sortiment. Her er tale om hvide, røde, gule, grønne og sorte stikkelsbær. Mesterskaberne holdes på de lokale pubber, og det går muntert for sig. Der er stikkelsbærselskaber, loger og klubber, så vi selv i foreningslandet Danmark må blive grønne.

Det kan man også blive over de hundredevis af sorter, man stadig kan købe i England. Herhjemme må vi nøjes med fem hvis man er heldig. Det latinske navn Uva crispa betyder sprøde æg, og er et smukt billede på et fuld­modent bær. Den fine åring og gennem­skinnelighed giver dem stor fascinationskraft for børn. De kunne være lavet af glas. Til kompot og grød bruges som regel de umodne, men fuldvoksne bær, men der kommer mere aroma hvis man bruger dem modne. Både de røde og gule kan fås, de røde er de mest aromatiske. Bær som bliver grønne, sorte og hvide har jeg ikke set i Danmark.

 Dem der er, bliver som regel solgt grønne, og de er fine til syltetøj, kompot og kager. Men hvis de får lov at sidde til de er sprækkefærdige af modenhed er det en dessert­frugt på højde med hindbær.

 

Seneste opskrifter fra DR

dr.dk/mad

Send eller anbefal link

Sendetider

Mere Camilla Plum

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > CamillaPlum > I haven > Planter uddybende

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.