Cobea scandens
22. juni 2008 kl. 19:30
på
DR2Klokkeranke
Vi bruger denne vidunderlige klokkeranke som enårig potteplante, eller til at plante op ad et stakit, for den kan ikke tåle frost, men hvis man overvintrer planten frostfrit kan man ha glæde af den i mange år. Og det er en fordel med ældre planter, for det er ikke altid at den når at blomstre det første år, den er længe om at sætte blomster, som er store støvetlilla eller grønhvide klokker, men de er værd at vente på. Man kan have den ude, i en potte, på en altan. Eller espalieret i et vindue uden undervarme hele året.
Skrevet af: Camilla Plum