preload loader
Rabarberkompot

Foto: Egon Rix

 

Rabarber kompot

12. juli 2009 kl. 20:00 på DR2

Skal laves rigtigt, og det er meget, meget simpelt.

Man dækker bunden af et ildfast fad med små rabarberstykker, i to lag. Så vikler man dem ind i så meget sukker man kan overskue, de skal være pakket ind i det. Præcis hvor meget er meget svært at sige, for der er stor forskel på rabarbers syrlighed. Men ca 275 g til 750 g rabarber plejer at passe.

Så sætter man fadet i ovnen ved 200° i ca. 15-25 min, eller til rabarberne er møre, og sukkeret smeltet.

Køl lidt af og smag så på det, rabarberstykker og saft sammen, man kan ikke vurdere sødme i kogende ting. Hvis det er tilpas er det jo fint, hvis det er for surt hælder man lagen af, og koger den op med lidt mere sukker.

Hæld over rabarberen igen. Man skal derimod ikke røre mere sukker direkte i kompotten, så smadrer man de fine rabarberstykker.

Kompotten kan krydres med en flækket vaniljestang, revet frisk ingefær, en kanelstang, revet citronskal, lidt frisk rosmarin eller et lille stykke fintsnittet kvanstilk. Denne helt afsindigt flotte enorme krydderurt, der ikke har så mange andre anvendelsesmuligheder, men bare er helt unik til rabarber.

 

Send eller anbefal link

Kvan

Er en flerårig meget høj plante i skærmblomstfamilien, den er smuk og meget fin i vilde have, den kan bedst lige fugtighed og halvskygge. Smagen er meget særlig, og helt fantastisk til rabarber, man kan bruge sprøde stilke og fine nye blade. Planten giver en helt særlig aroma til alt man kunne tænke sig at lave med rabarber, en lille fintsnittet stilk på 5 cm er nok til et kilo rabarber. Derudover er den god til urtesnaps og som kandiseret. 

 

Rabarber

Rabarber smager fint alene, det smager også skønt sammen med jordbær, man kan komme jordbær i alle disse opskrifter, bortset fra chutneyen. De er alle lavet så  det ikke bliver til ubestemmelig  kludegrød , men man får fine hele stykker mør rabarber ud af sine anstrengelser.

 
 

Seneste opskrifter fra DR

dr.dk/mad

Chiliskolen

Læs om dyrkning af chili og chiliernes styrke

 

Mere Camilla Plum

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > CamillaPlum > Mad_der_holder > Opskrifter > 2009 > uds_1

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.