preload loader
Ovnbagte-rodfrugter
 

Ovnbagte rodfrugter

21. februar 2010 kl. 20:30 på DR2

Ovnbagte rodfrugter, er verdens nemmeste vintertilbehør til næsten hvad som helst, i denne version er de et måltid i sig selv, med brød til. 

Alle slags rodfrugter, græskar, løg og porrer , og helst blandet er godt. Krydringen skal være intens, og kan varieres med olivenolie eller smør, hvidløg, chili, sort peber,  og masser af timian, merian, frisk rosmarin, friske laurbærblade, salvie , tørrede bukkehornsblade, og groft salt.

Rodfrugter, og løg er søde i sig selv, næsten alle sammen, og ovnvarmen får givet dem en karamellisering, der nemt får hele arrangementet til at blive for fladt og sødt.
Men det sker ikke, når man gør noget ud af at afbalancere sødmen med både et skvæt god eddike af æble- eller sherry, og frisk citronsaft.- efter at det kommer ud af ovnen.
Helst begge dele, for eddike og citrus syrner på to meget forskellige måder, og man vil godt have det hele med.

Men når man har spist det mange gange, kan man godt trænge til variation.
Jeg kan anbefale at bruge 1 dl ufortyndet hyldeblomstsaft  til portionen nedenunder, og afbalancere yderligere med citron. Det giver en fantastisk karamellisering, og en fin sommerlig  smag til hele arrangementet.

Groft salt, og nok af det, er lige så vigtigt når man laver sødmefuld mad, for lidt salt får det til at smage som en fejltagelse, nok, og det er en eksplosion af facetteret velsmag.

  • 2 kg rodfrugter og løg i mundrette stykker- renset vægt
  • ½  spsk. groft salt
  • Stor håndfuld friske laurbærblade
  • 2 spsk. saltede capers
  • 1 dl olivenolie
  • 2 hele hvidløg i fed
  • ½ tsk sort, knust peber

Efter de er bagt:

  • Tyk skive fåre- eller gedefeta
  • Hjemmelavet Harissa efter smag
  • Saft af ½ citron

Vend de rensede rodfrugter rundt i olie og krydderier. Læg dem i et enkelt lag i en bradepande. Bag ved 175 C. til de er møre og karameliserede. Vend i dem en gang imellem. Når de er færdige, dryp med citron, smuldr fetaen henover og dryp med harissaen.

 

Send eller anbefal link

Sådan laves harissa

Harissa

Harissa er en tyktflydende chilisauce med hvidløg, olie, salt og peber, kommen, koriander og andre krydderier.

 

 

Seneste opskrifter fra DR

dr.dk/mad

Sendetider

Mere Camilla Plum

 
 

 
 

 
 

 
 

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > CamillaPlum > Og den sorte gryde > Opskrifter > 2010 > uds_3

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.