preload loader

Efter succesen med talkshowet 'Clement Direkte' rammer Clement Kjersgaard nu atter fladen på DR2. Denne gang er formatet skåret til benet: Clement i nærkamp med en markant meningsdanner eller beslutningstager efter devisen: Holder dine holdninger?

19. novemeber I aftes var Udenrigsminister Per Stig Møller gæst hos Clement Kjersgaard. I interviewet ville Ministeren ikke afvise muligheden af, at danske tropper skal forblive i Irak også efter, at Basra-regionen (hvor de befinder sig nu) er stabiliseret - en udmelding, der i løbet af aftenen og natten er blevet viderebragt af en række andre medier, herunder alle de store dagblade.

12. november 2006. Aftenens udsendelse med Ralf Pittelkow kan nu ses på nettet.

4. november 2006. Gæst på lørdag d.11/11: forfatter og kommentator Ralf Pittelkow, der tidligere i efteråret udgav bogen "Islamister og Naivister" sammen med Karen Jespersen.

4. november 2006. Gæst i aften: Herbert Pundik, i 24 år dagbladet Politikens chefredaktør, idag avisens seniorkorrespondent. Senere i november udkommer 2. bind af hans erindringer, "Du Kan Hvis Du Tør". Iøvrigt var udsendelsen med Uffe Ellemann-Jensen d.28/10 ugens mest sete danske program på DR2s top 10 - med 142.000 seere.

24. oktober 2006. Gæst på lørdag d.28/10: tidl. Udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der i november udgiver bogen "Det Lysner I Øst".

24. oktober 2006. Er verden efter Nordkoreas atomprøvesprængning på vej ud i et nyt atomkapløb? I aften kl.23 sendes en ekstraudgave af programmet - gæsten er Hans Blix, der besøger København. Dr. Blix stod i spidsen for FNs våbeninspektion i Irak før USAs invasion af landet; idag er han leder af Kommissionen for Masseødelæggelsesvåben i Stockholm. Han var oprindelig professor i International Jura ved Universitetet i Stockholm; arbejdede i det svenske udenrigsministerium fra 1963-76 og var svensk udenrigsminister i 1978-79. Fra 1981-97 var han Generaldiktør for det internationale Atomenergigentur (IAEA).

22. oktober 2006. I aftes var BTs chefredaktør, Erik Meier Carlsen, gæst i programmet, der selvfølgelig kan ses on-line.

17. oktober 2006. Lørdagens program - "Clement Kontra Birthe Rønn Hornbech" - havde i gennemsnit 126.000 seere og blev dermed #3 på DR2s Top 10-liste. Gæst på lørdag er BTs chefredaktør, Erik Meier Carlsen.

_________ PROGRAMMETS IDÈ. Konceptet er simpelt: Uge for uge møder Clement Kjersgaard landets mest markante beslutningstagere eller meningsdannere, der giver deres svar på tidens største spørgsmål. Kan de forsvare deres holdninger - og konsekvenserne af dem? Hvordan hænger deres meninger sammen med hinanden? Hvad er deres eget bud på fremtiden for Danmark - og for verden?

PROGRAMMETS VÆRT Clement Kjersgaard (f.1975) indledte sin tv-karriere som vært på det banebrydende og prisvindende religionsprogram, 'Tal Med Gud' på DR2. Senest har han været vært på ikke færre end 31 udgaver af talkshowet 'Clement Direkte', der blev en massiv seersucces og konstant lå placeret i toppen af DR2s hitliste. Han er student fra Hongkong, uddannet ved universiteterne i Oxford og København og grundlagde i 2002 det storpolitiske nyhedsmagasin RÆSON. I år blev han - som 30-årig - optaget i Kraks Blå Bog.

_________ PROGRAMMETS REDAKTIONSCHEF Marie Louise Sjølie
(f.1975) er journalist, cand. mag. i Medievidenskab og MA i Media and Communication Studies fra London. Startede i TV-branchen på filmprogrammet 'Bogart' og har siden arbejdet med radio, film, tv og trykt presse, blandt andet som journalist på Information og P1s 'Mennesker og medier'.

 

DR2 i aften

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Clement Kontra

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.