De Omvendte (5:8)
10. maj 2010 kl. 23:00
på
DR2
Hvad sker der for mennesker der skifter tro?
Er det bare noget de gør fordi det er bekvemt, eller skal vi tro på dem når de siger at de har set lyset, sandheden, eller Gud?
Den katolske kirke er verdens største trossamfund med over en milliard medlemmer. Og det på trods af alt fra pædofili til holocaustbenægtelser.
Burde de løbe skrigende væk alle sammen? Eller burde alle de folkekirke-kedelige fatte at der er noget helt unikt ved det katolske fællesskab?
Mød to mennesker der henholdsvis har sagt farvel og tak, og ja og amen til Paven.
Karen M. Larsen:
Som ung var Karen Larsen "hardcore katolik", eller det hun selv kalder fundamentalistisk.
Hun ville vie sit liv til Gud og gik i katolsk kloster, men blev dømt "ikke egnet".
Så blev hun ateist, sprang ud som lesbisk. Og nu har hun igen fundet Gud, som protestant i den danske folkekirke.
Karen M. Larsen er ivrig debattør, og blogger blandt andet på
www.religion.dk
Jakob Egeris Thorsen:
Som 16-årig rejste Jakob Egeris Thorsen til Sydamerika som udvekslingsstudent, og mødte for første gang den katolske kirke.
Som 19-årig blev han gift med en katolsk pige, og følte sig mere og mere hjemme i den katolske kirke.
For fem år siden konverterede han endelig til katolicismen.
Han har i øvrigt oversat Pave Benedikt XVI's bog, "Jesus af Nazareth", og mødt ham personligt.