De Omvendte (7:8)
24. maj 2010 kl. 22:50
på
DR2
Det kan være svært at forstå, hvad der kan få mennesker til at bryde med familien på grund af religion.
Og ligeså svært at forstå, hvorfor nogle mennesker er klar til at lægge en masse menneskelige behov på hylden på grund af en tro.
I det her program kan du møde to mennesker der lever med de konsekvenser på grund af deres omvendelse.
Én der trådte ud af Jehovas vidner og mistede kontakten til sin mor, og én der trådte ind i Hare Krishna og har droppet kaffe, the, alkohol og sex.
Kristian Molbo:
Kristian blev Jehovas Vidne som 6-årig da hans mor konverterede.
Som teenager var han stærk i troen og overbevist om, at han havde fundet sandheden.
Men som voksen vil han gerne være politiker, og have sin personlige frihed, og det ender med at han bliver udstødt.
Og den helt store konsekvens bliver at han mister kontakten til sin mor, der fortsætter som Jehovas vidner.
Daniel Laflor:
Han har en far, der er katolik, en stedfar der er muslim.
Men det blev en Hare Krishna munk, der vendte Daniel Laflor mod Gud.
Han har levet tre år som munk i et tempel, men i dag lever han med kæreste og barn.
Men han holder fast i flere af de strenge reler i Hare Krishna. Han beder 1728 bønner hver eneste dag og har droppet kaffe, the og alkohol.
Og han dyrker kun sex med det formål at få børn.