Guide: Følg DR2 Udland på Twitter
19. mar. 2010 13.40 DR2 udland
Hvad er Twitter?
Twitter er en mikro-blog-tjeneste. Det vil sige, at man på 140 tegn eller mindre kan dele tanker, oplevelser og meninger, men også billeder og links. En profils såkaldte 'followers' får profilens opdateringer direkte ind i sit 'Twitter-feed' - en slags nyhedsliste à la nyhedsfeedet på Facebook.
Sådan bruger vi Twitter:
DR2 Udland bruger Twitter til flere ting:
-
Vi sender opdateringer om aftenens program og endda en påmindelse lige før programmet. Under programmet sender vi nogle gange et link, som fungerer som ekstramateriale til en historie, som kører på skærmen lige nu.
-
Vi videresender (eller 're-tweeter') historier fra de internationale medier, vi følger, hvis vi finder dem interessante.
-
Du kan gå ind og se, hvem vi følger på Twitter og selv finde Twitter-profiler, du har lyst til at følge. Du kan endda følge nogle af de lister, vi har lavet, og dermed får du en hel håndfuld medier med ét klik.
-
Vi vil rigtig gerne også have noget trafik "den anden vej." Det vil sige, at du meget gerne må svare eller omtale os, når du selv tweeter (skriver opdateringer). Det gør du ved at inkludere [@dr2_udland] i din opdatering.
Sådan gør du:
For at kunne følge DR2 Udland på Twitter, skal du først gå ind på Twitter og oprette din egen profil ved at klikke på 'Sign up now'-knappen og udfylde felterne. Derefter skal du gå ind på DR2 Udlands Twitter-profil og klikke på 'Follow'.
Brug af Twitter:
Der er en række forskellige måder at bruge Twitter på. Den simpleste er at bruge Twitter på deres egen hjemmeside, men det kan være ret uoverskueligt. Vi anbefaler enten et Twitter-program som fx Tweetie, hvis du har en iPhone, Twidroid, hvis du har en Android-telefon, eller TweetDeck, hvis du blot vil have et program på din computer (TweetDeck kan også bruges til Facebook og LinkedIn). Hvis du bruger en arbejdscomputer eller bare ikke vil have et ekstre program på din computer, kan du bruge Seesmic .