Om DR2 Udland
DR2 Udland er aktualitetsprogrammet der alle hverdage kl. 1930 bringer dig dagens vigtigste nyheder fra hele verden ud fra et globalt perspektiv.
Vi stiller spørgsmålet om Brasilliens store oliefund kommer landets millioner af fattige til gode? Hvorfor vil Kellogg’s laserindgravere hver enkelt cornflake med firmaets logo? Hvad gør Tokyos politi egentlig for at bekæmpe sexchikane i byens subway? Og hvordan kan 60 milliarder kubikmeter metangas på bunden af Kivu-søen i Afrika styrke Rwandas økonomi?
Sammen med et hav af journalister i alle verdenshjørner og eksperter hjemme i studiet, sætter vi hver aften historier som disse i perspektiv og kommer med analyser af alt fra politik, erhverv og økonomi til kultur, teknologi og de nyeste trends.