Dronningen er levende historie

Majestæten er et nationalt symbol, der knytter nutiden sammen med fortiden og fremtiden.

I anledning af Dronning Margrethes 40-års regentjubilæum sætter Danskernes Akademi fokus på kongemagten og dens traditioner og ritualer med tre temadage fyldt med forelæsninger og dokumentarprogrammer.

Forelæsningerne fra onsdag den 4. januar 2012, onsdag den 11. januar og tirsdag den 17. januar 2012 kan ses øverst i artiklen og til højre for teksten:

Kongemagtens funktioner og symboler
Museumsinspektør Thomas Lyngby fra Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, fortæller om majestætens rolle ved regeringsdannelse, ved stadfæstelsen af landets love og som nationens øverste repræsentant i forhold til udlandet. Hør også om, hvad der skete døgnet efter, at kongen var død i 1972.

Christian IV og 1600-tallets handelsverden
"Os til ære og købmændene med Guds hjælp uden skade". Sådan beskrives de mange handelstiltag, som Christian IV satte i gang som prestigeprojekter, der skulle vise kongens styrke. Museumsinspektør og seniorforsker Søren Mentz fra Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot fortæller her om Christian IV, og om hvorfor de danske handelskompagnier aldrig blev lige så succesfulde som fx de Hollandske.

Kina i Danmark 1600-2000
I mødet mellem Europa og Kina opstod nye stilarter og nye forestillinger om, hvordan samfundet kunne indrettes. Museumsinspektør Thomas Lyngby fra Det Nationalhistoriske Museum fortæller her hvordan kinesiske genstande og forestillinger, igennem de sidste 400 år, har fascineret og inspireret kunst og filosofi.

Ridderordensvæsenet før og nu
Danmark har to kongelige ridderordner, Elefantordenen og Dannebrogordenen. Begge fik deres første skriftlige statutter i 1693. Erik Westengaard, der er kurator på Det Nationalhistoriske Museum, fortæller her om ordnerne, som ved reformationen af ordensvæsenet i 1808 blev opdelt i flere rangklasser efter fransk forbillede.

Ceremonier i enevælden
I dette program ser vi nærmere på enevældens prægtige ceremonier, først og fremmest de kongelige salvinger, der fandt sted i Frederiksborg Slotskirke. Vi skal også til audiens og se, hvordan enevældens formsprog var præget af Frankrig, hvor kongernes konge Ludvig 14 satte standarden for tidens magtiscenesættelse.

De slesvigske krige og den nye kongemagt
Overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki er en af Danmarkshistoriens dramatiske perioder. Museumsinspektør Søren Mentz fra Det Nationalhistoriske Museum ser tilbage på datidens diskussioner om, hvilke dele af det enevældige kongedømme der fremover skulle være et dansk folkestyre.

Enevældens embedsmænd
Enevældens embedsmænd kunne styre landet, når kongen ikke magtede at regere. Langsomt voksede borgerskabets indflydelse, som førte til enevældens fald i 1848.

Christian X og den konstitutionelle kongemagt
Christian X var konge af Danmark fra 1912-1947 - en dramatisk epoke med to verdenskrige og en mellemliggende verdenskrise, der bragte totalitære kræfter til magten i Rusland, Tyskland og Italien. Professor, Dr. phil. Knud J.V. Jespersen forelæser her om Christian X's rolle fra reel politisk spiller til det upolitiske, nationale samlingsmærke, der kendetegner det moderne monarki.

Danmark 1972 - 2012
Det kan være svært for danskere i 2012 at genkende landet, som det så ud i 1972. Museumsinspektør Thomas Lyngby fortæller her om begivenheder og strømninger i Dronning Margrethe II's regeringstid - 40 år, som har været præget af politiske, økonomiske og kulturelle forandringer. Dronningen binder perioden sammen og har fulgt landet og befolkningen gennem alle forandringerne.

Portrætter af Margrethe II
Dronning Margrethe er den mest portrætterede monark siden enevælden. En lang række kunstnere har udført Dronningens portræt, og de har løst opgaven meget forskelligt. Museumsinspektør Hanne Lopdrup gennemgår karakteristiske eksempler fra de 40 år og belyser
dronningeportrættets udvikling fra de tidligste portrætter af den unge regent til de senere års majestætiske helfigursbilleder.