preload loader

Påvirkes immunforsvaret af kemikalier fra hårfarver? Hør mere i denne forelæsning af lektor Charlotte Menné Bonefeld fra Københavns Universitet. Forelæsningen varer 16:12 min.

 

Kemisk cocktail gør hårfarven farligere

06. februar 2011 kl. 14:25 på DR2

70 procent af danske kvinder gør det; 15 procent af mændene gør det. Og de har stort set alle gjort det første gang, da de var mellem 15 og 25 år: De har farvet deres hår!

Men mange får ikke kun pyntet lokkerne. Fem procent udvikler også allergi over for hårfarven, og sætter deres immunforsvar på overarbejde, fortæller lektor og ph.d. Charlotte Menné Bonefeld fra Københavns Universitet i Danskernes Akademi.

Hun har sammen med kolleger fra Videncenter for Allergi og Københavns Universitet netop undersøgt permanente hårfarver. Det vil sige hårfarver, der bliver i håret, når det er vasket, og som kan købes alle steder.

Forskerne har fundet overraskende nyt, der burde få de fleste til at overveje, om håret skal farves.

Hårvask hjælper ikke
En skrøne som forskningen kan mane til jorden er, at der ikke er fare for allergi, når bare man skyller håret en halv time efter, at farven er kommet i.

Resultaterne viser nemlig, at farven stadig kan give allergi, selvom håret kommer under bruseren.   

- Allergiudviklingen bliver lidt mindsket af, at vi vasker håret, men det er ikke nok til bare at sige, at vi ikke udvikler allergi, siger Charlotte Menné Bonefeld.

Blanding af kemikalier øger risikoen for allergi
Forskerne kiggede også på selve blandingen af hårfarven.

Man har tidligere troet, at et af de grundlæggende kemikalier i hårfarve, oxidationsmidlet, skulle hæmme udviklingen af allergi. Den myte kan forskningen også aflive.

Permanent hårfarve består grundlæggende af to kemikalier: Et farvestof og så oxidationsmidlet, der skal få farven til at blive i håret. Forskerne opdagede, at netop kombinationen af de to stoffer gør hårfarven særligt allergifremkaldende. 

- Blandingen af de to øger faktisk den allergiske reaktion, pointerer Charlotte Menné Bonefeld.

Immunforsvaret misforstår hårfarve
Hvis kroppen rammes af en infektion, kan immunforsvaret danne hukommelsesceller, der husker, hvordan infektionen ser ud.

På den måde kan immunforsvaret genkende infektionen med det samme, hvis den skulle komme igen og fjerne den meget hurtigere end tidligere. 

Hukommelsesceller er altså ret så smarte. Men kun hvis de kan skelne mellem infektioner og mere fredelige ting.

Når en person udvikler allergi overfor hårfarve skyldes det, at immunforsvaret fejlagtigt opfatter hårfarven som en infektion, der skal bekæmpes. 

Hvis hukommelsescellerne lærer at genkende hårfarven som en infektion, vil det give en allergisk reaktion hver gang man farver håret, fortæller Charlotte Menné Bonefeld.

Se forelæsningen og hør hvordan kroppen bliver påvirket på længere sigt, når man farver håret regelmæssigt. 

Tidligere brugerkommentarer
1  06-02-2011 17:27  Vindbjerg
I Danmark må man ikke krænke den hellige ret til at tjene penge.

Om Danmark bagefter skal bruge milliarder på at behandle syge borgere efter brug af de kemiske stoffer, industrien fylder i hårfarver, legetøj, sutter fødevarebeholdere, vaskepulvere, mad og meget mere, det stiller man underligt nok ikke spørgsmålstegn til.

Industrien bytter naturlige stoffer ud med billigere kemikalier, kunstige, syntetiske stoffer, for at tjene penge til overskud på bekostning af menneskers helbred.

Statens omkostninger til borgernes sygdom p.g.a. industriens pengeoverskud, der kommer fra brugen af kemikalier i stedet for sunde råstoffer vil få enhver skattelettelse til at syne af ingenting.

Sådan vil det være i et samfund, hvor økonomi gøres vigtigere end fornuft og menneskers liv og trivsel

2  06-02-2011 17:40  x
Fuldstændigt rigtigt!

3  06-02-2011 20:30  Line Aaen
Ja, sådan er det! Og hvor ville det være rart, hvis vi kunne gøre noget ved det - politisk. Men det er vist ikke muligt under de nuværende omstændigheder. Det eneste jeg kan se vi kan gøre, er at oplyse hinanden om problemerne, og dernæst undlade at købe produkter der direkte sætter menneskers sundhed og helbred på spil.

4  06-02-2011 20:56  Janni
Synes det er synd for de mus der må lægge krop til disse forsøg...... men spændende forelæsning og godt formuleret.
Det skal blive interessant at høre det senere resultat, hvor det er mennesker der har lagt hår og hud til.
Og måske også mere om hvordan vi reagerer på hårfarver uden PPD...........

5  06-02-2011 22:54  peter walsøe
Man bliver nok nødt til at indføre en positivliste over de tilsætningsstoffer, som må benyttes. Et produkt kan så først komme på listen, når man har dokumenteret at det ikke skader. Det vil fjerne lang de fleste tilsætningsstoffet og spare os og samfundet for milliarder.
Sidegevindst: sundere befolkning og mindre sygdom.
Anmeld til redaktionen

6  07-02-2011 03:28  Martin
Ja. Meget interessant. Dette bekræfter jo bare nødvendigheden af at gå til en miljøvenlig frisør. Flere er certificerede og deres produkter findes på lister over produkter som er økologiske/miljøvenlige. Disse lister kan findes på nettet.
Og så endelig gør op med den udtalte dobbel-moral: Betal nu de få kroner ekstra for nogle ordentlige produkter. For dig, dine børn og for miljøets skyld

7  07-02-2011 08:38  peterzen
Fuldstændig enig med Peter Walsøe: Kemikalier i vores dagligdag (hårfarve, creme, sæber, vaskemidler, make-up, rengøringsmidler, legetøj mv) bør skulle GODKENDES som harmløse før end de kan ikke brugs og ikke som nu bevises skadelig før de (laaang tid efter) - måske - kan forbydes.

8  07-02-2011 08:44  Jeanette Ohrem Stamper (tidligere Isaksen)
Jeg utviklet MCS av hårfarger. Altså en kjemisk intolleranse. Jeg får hodepine av parfymer nå og av alle sterke lukter. Hårfargene har ødealgt mitt liv. Dere kan lese om meg ved å google: Jeanette har farget håret 1000 ganger.

9  11-02-2011 08:13  Janni
Martin: De miljøvenlige frisører har også PPD i deres farver og i dag er det mig bekendt umuligt at lave en permanentfarve i håret der både kan dække grå hår og lysne håret, som består udelukkende af økologiske og naturlige ingredienser.
Bryder mig i det hele taget ikke om ordet økologi i en branche, hvor der er så meget kemi.
Og uanset om produkterne står på en positiv liste så er det kemi.





 

Send eller anbefal link

Allergi-reaktioner

  • Cirka fem procent udvikler allergi af hårfarve.
  • Hårfarven kan give rødme, blærer og betændelse i huden.
  • Ind imellem kan hårfarven give voldsomme hævelser i ansigtet. Ofte i sådan en grad, at det bliver svært at åbne øjnene.

 

 

Charlotte Menné Bonefeld

Lektor
Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi
Københavns Universitet, KU
Læs mere

 

Mere fra denne taler

 

Fejl på videoer

Kære brugere af Danskernes Akademi.

Vi oplever desværre en række fejl på vores site.

Hvis I er undervisere eller studerende og har en UNI-C-adgang, kan I kontakte CFU-centrene rundt i landet. De kan hjælpe jer med videoer fra Danskernes Akademi.

CFU-centrene ligger inde med alle programmer fra DR siden 2006. I skal oplyse, hvilken dato programmet blev sendt første gang. Det kan I se på ud for hver forelæsning.

Vi beklager ulejligheden! Danskernes Akademis site lukker 1. oktober 2014.

 

Smartphone og tablets?

Danskernes Akademis videoer på hjemmesiden kan kun ses på Mac og pc. Ellers skal du ind på DR TV, hvor udsendelserne ligger som hele programmer - og ikke er klippet op.

 

Ph.d. Cup 2013

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM SUNDHED & SYGDOM

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Mobiler i sundhedsarbejdet i Afrika

Læge Stine Lund har på Københavns Universitet forsket i, hvordan man kan bruge mobiltelefoner i sundhedsarbejdet i Afrika, hvor mange kvinder og spædbørn dør af graviditet og vanskeligheder i forbindelse med fødslen. Det fortæller hun om her.

 

Maxveg Projektet

Et stort, tværfagligt forskningsprojekt mellem forskere på Århus Universitet og Syddansk Universitet skal undersøge sundhedsværdien af gamle sorter af kål og rodfrugter og udvikle strategier til at få os til at spise flere af dem.

 

Interesseret i sundhed?

DR Sundhed er en guide til viden om sundhed og sygdom i Danmark. Hjemmesiden er skabt sammen med offentlige og private foreninger og organisationer.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 

Kontakt redaktionen

Hvis du vil i kontakt med redaktionen på Danskernes Akademi, så skriv til akademi@dr.dk

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Verdensmester i græs

Den danske virksomhed DLF Trifolium laver græsfrø som ingen andre i verden. Professor Philipp Schrøder fra Aarhus Universitet fortæller, hvorfor nogle nichevirksomheder bliver store eksportsucceser, og hvorfor det hurtigt kan gå ned ad bakke igen.

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Sundhed & Sygdom

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.