preload loader

Adjunkt Reimer Ivang fra Aalborg Universitet ser på den digitale revolution fra et helikopterperspektiv. Forelæsningen varer 25:03 min.

 

Skrevet af: 

 

Den digitale revolution

01. marts 2011 kl. 15:30 på DR2

Den digitale revolution med computere, smartphones og internet buldrer derudaf, og ændrer den måde, vi omgås hinanden, kommunikerer og tjener penge på.

- Og hvis vi skal have mest muligt ud af fremskridtet, skal vi tage ved lære af erfaringerne med fortidens nye teknologi, mener adjunkt Reimer Ivang fra Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet i Danskernes Akademi.

Han peger på en række fællestræk for alle teknologiske revolutioner. En af dem er, at vi ikke skal have for høje forventninger til den nye teknologi. Der er nemlig ingen garanti for, at vores hverdag bliver nemmere, fordi endnu et stykke teknik kommer til.

Teknologi ændrer vores normer
Opfinderen Thomas Edison havde store forventninger til hvordan elektriciteten kunne gøre husmoderens hjem til et paradis.

Rengøringen kunne klares på rekordtid med en støvsuger. Og skjortestrygningen ville ikke længere være et dagsprojekt, når der først blev sat strøm til strygejernet.

Men det viste sig hurtigt, at husmødre brugte lige så lang tid på de hjemlige pligter som altid. For med de nye teknologiske muligheder, ændrede forventninger sig også.

- Det Edison ikke forstod, var at social forandring hænger sammen med teknologisk forandring. I takt med at vores teknologiske formåen udvikler sig, udvikler vores normer for social adfærd sig også, siger Reimer Ivang.

Forstå teknologiens muligheder
Nu skulle mandens skjorte ikke bare være nystrøget, når de skulle i kirke om søndagen, men alle ugens dage. Tæpper skulle ikke bare bankes en gang om ugen, men støvsuges hver anden dag.

Det samme gælder i dag, mener Reimer Ivang.

-Vi har mere smart teknologi end nogensinde, men samtidig har vi aldrig været mere stressede, end vi er i dag, siger han.

Ifølge Reimar Ivang har vi derfor brug for at kigge bagud, for at forstå hvornår den nye teknologi kan hjælpe os i vores hverdag, og hvornår den bare vil gøre det hele mere besværligt og stressende.

Se forelæsningen øverst på siden og hør om andre fælles problemer for ny teknologi. Lige fra dampmaskinen til Facebook. Du kan også høre, hvordan Darwins Evolutions teori kan bruges til at forstå den digitale revolution.

Tidligere brugerkommentarer:
#1  01-03-2011 18:21  Thomas Høeg-Jensen
Det er ikke selve den nye teknolgi som gør hverdagen stresset, men den hastigt voksende mængde af information, viden og nyheder, som skal opfattes og bearbejdes. Teknologi hjælper både med til at fremskaffe og bearbejde information, men frembringelsen af viden vokser hurtige end håndteringsværktøjer, derfor stiger kravene til opfattelse.

#2  01-03-2011 18:27  den rige
Ikke helt enig. Der har gennem det sidste hundrede år været flere bøger tilgængelige på biblioteker end mand kunne nå at læse i et helt liv. Adgangen til ubegrænsede informationer har altså været til stede længere end vi selv.

Problemet ligger i tidsforbruget. Altså den tid, der bliver brugt på at udveksle information. Døgnet har altså kun 24 timer. Bruger du en time eller to med din mobiltelefon går den tid fra andre sociale sammenhænge.

Stress hænger ikke sammen med pc, snarere mobiltelefonen.

Mvh.

#3  01-03-2011 19:21  Blaa
Tanddet er ikke et nemt emne i hvert fald; det er klart at vi havner i mere stress, også fordi vi bruger så meget mere tid på den uendelige række af dimser, som bliver ved med at komme; det er også klart at vi er fem meter fra hinanden og vi skriver e-mail, istedet for at snakke sammen; vi behøver ikke mere at gå ud fordi vi har byen på skærmen; vi klikker med mus istedt med hinanden... osv.; konklusion?! vi venter bare på det øjeblik hvor det hele vil brase sammen; så vil vi (det er tilbage) blive redet; eller hvad?!

#4  01-03-2011 19:36  Hugo
Det er ikke teknologiens skyld at vi er blevet smask forkælede og utaknemmelige. Men man skal jo overgå hinanden for at kunne tjene penge.

#5  01-03-2011 19:58  milvangStress - ? Det er kun mennesker der ikke evner at slappe af fra deres eget forventningspres, som lider af stress....Teknologi eller ej...
Anmeld til redaktionen#6  01-03-2011 20:01  Thomas GrønborgMobiltelefoner og en række trådløse apparater bruger mikrobølger, som signaler.
Forskning viser, at når mennesker udsættes for mobilstråling øges mængden af stressmarkøren kortisol. Forskellig forskning peger på, at nervesystemet reagerer på mobilstrålingen.
På denne baggrund kan den eksplosive intensivering af mikrobølger i æteren være en væsentligt medvirkende faktor i forhold til de opadgående stresskurver.
Mere information:
www.helbredssikker-telekommunikation.dk

#7  01-03-2011 20:12  EFUha,
Thomas Grønborg, sådan noget må du ikke engang tænke højt. Fordi når der er tilstrækkelig mange penge involveret, er der per definition ingenting som er skadeligt. Det vil vi kunne få rettens ord for.

#8  01-03-2011 20:28  Thomas Grønborg @ EF
Du har ret i at meget viden undertrykkes, når der er mange penge og politiske vækststrategier på spil. Imidlertid er der mange eksempler på at man kan få rettens ord for at radiobølger kan være sundhedsskadelige. Det seneste sag angår Vatikanets sendemast:

http://www.independent.co.uk/news/world/europe/vatican-radio-is-told-to-pay-out-over-cancer-risk-scare-2228541.html#

#9  01-03-2011 22:35  kirsten freislebenJamen herregud. Tiden er den mest demokratisk fordelte ressource. Alle har 24 timer til rådighed hvert døgn. Spørgsmålet er så, hvordan vi forvalter den.
Anmeld til redaktionen#10  01-03-2011 22:55  alfonsito garrapinadoDet er ikke teknologien som er her for at tjene os mennesker, men os der skal til at tjene og betjene den.
F eks, hver dag der kommer noget nyt skidesmart ud, er der noget nyt vi skal forholde os til for at overhovedet kunne være med, og en ny grænse, der hurtigst muligt skal overskrides, opstår.
Det er ikke noget vi kan gøre for.
Det er som en kæmpe ustoppelig tsunami, som hver enkelte af os er en lille vandpartikler af.
Surt sjov.
Men på sin vis fascinerende.

#11  01-03-2011 23:03  alfonsito garrapinadoDet er ikke teknologien som er her for at tjene os mennesker, men os der skal til at tjene og betjene den.
F eks, hver dag der kommer noget nyt skidesmart ud, er der noget nyt vi skal forholde os til for at overhovedet kunne være med, og en ny grænse, der hurtigst muligt skal overskrides, opstår.
Teknologi er lig ved magt, for den der besider den.
Det dyrker vi i overmåde nu om dage.
Det er et vanvittig kapløb vi holder med os selv.
Set ovenfra er det er som en kæmpe ustoppelig tsunami, som hver enkelte af os er en lille vandpartikler af.
Det er ikke noget vi kan gøre for.
Surt sjov.
Men på sin vis fascinerende.


#12  02-03-2011 00:07  Martin Lund Andersen
Hej Thomas. Mobiltelefoner udsender ganske rigtigt stråling i det frekvensområde man kalder mikrobølger. Dvs. elektromagnetisk stråling som er endnu længere væk fra den farlige røntgen og gamma stråling end helt almindeligt synligt lys.

Det betyder at hver foton i mikrobølge stråling, indeholder mindre energi end fotoner fra det lys du bliver ramt af når du f.eks. ser på et træ oplyst af solen.

Rent kemisk betyder det også at mikrobølge stråling ikke er energisk nok til at bryde nogle bindinger mellem enkelte atomer i molekyler og på den måde være potentielt kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. Men det kan skubbe til atomer og på den måde varme det op.

Når jeg søger på nettet efter forsøg som nævner mikrobølger og kortisol, så finder jeg artikler som involverer mikroovne. Ingen med mobiltelefoner.

En typisk mikroovn kan afsætte omkring 700W i det man varmer op. Til sammenligning kan batteriet i en stor smartphone måske levere op til 5W effekt hvor af det meste går til at drive elektronikken og under 1W på selve radiotransmissionen. Den opvarmning du bliver udsat for af at selve mobiltelefonen bliver varm er altså langt større end den lille smule af radiotransmissionen som din krop er i stand til at blokere for.

Der er således ikke nogen fysisk mekanisme hvorved mobiltelefoner skulle være mere skadelig end varmen fra din tomme hånd mod dit øre. Det skulle da lige være hvis man talte i mobiltelefon mens man kører bil.

#13  02-03-2011 00:08  Magnus D
Du sagde æteren....;-)

#14  02-03-2011 00:10  Lars HovgaardJeg tror man skal passe på at give en enkelt bestemt ting skylden for stress. Jeg tror mere det er kravet fra samfundet om mere vækst der i sidste ende stresser os. Vi skal hele tiden yde mere, producere mere og tage stilling til flere ting. Ikke kun teknologi, men i det hele taget. Hvor mange underlige slags brød fra Schulstad har vi ikke snart set? Men det er jo klart fordi de skal vækste lige som alle andre. Det værste man kan gøre idag er at gentage fortiden og fortidens metoder og tankegang, selvom det måske nogle gange kunne være ønskeligt.

#15  02-03-2011 01:00  Provis
Interessant. Jeg har manglet at nogen ville påpege disse
problemstillinger.
Personligt sørger jeg for at afgrænse mine rum i hverdagen,
således at jeg ikke har adgang til alle muligheder hele tiden.
Hvis man virkelig vil mig noget kan man ringe, sms el sende en
mail. Det gør ikke noget at tingene tager tid og går langsomt.
Når alt kommer til alt kan man alligevel kun være et sted ad
gangen. Så hvorfor prøve på andet ?
Forsat god dag
Vh Provis

#16  02-03-2011 01:03  Invitation
Adjunkt Reimer Ivangs forskning og resultater er faktiske meget interessante og relevante. Hver gang vi mennesker sætter vores fulde 100% tillid til vores menneskelige evner, som vi en gang ikke havde igår... og vores opfindelser, i håb om at disse opfindelser skal gør livet lettere for os at leve, og i håb om at disse opfindelser skal gør os glæde og give os et kvalitets liv, harmoni med os selv og omverden.... resultater det altid et liv med masser besværligheder, hvorfor? fordi vi har placeret vores fulde tillid i et forkert sted. Skaberen som har skabt os alle, som har givet os evnen til at kunne opfinde teknologier har fortalt os, at det kun er Ham som forvalter et godt liv et harmoni liv. Jeg inviterer Dem til Islam.

#17  02-03-2011 02:41  R.BicenJeg er enig med Lars Hovgaard, det er samfundets krav om vækst og produktion der har hovedansvaret.
Teknologien er et resultat af den produktion som samfundet kræver af os, et krav som helst skal forøges med minimum 2,5 % (produktionsvækst) hver eneste år, ellers har vi dumpet, og så vil samfundet straffe os, som vi vidner om for tiden med finanskrisens besparelser og fyringer, fordi væksten i systemet ikke er tilstrækkelig.
Folkens følg mig – lad os starte en bevægelse, hvor mennesket kommer før samfundet, for verdenssamfundet higer efter en revolution. Eliten styrer os!

#18  02-03-2011 02:57  Indvandrer
Man spilder det meste af tiden. Man zapper eller bruger meget tid for at finde brugbar/berigende information. Undervejs bliver man tvangsfodret med reklamer som man indirekte selv betaler for. Det er ligesom i Kina, hvor ved en henrettelse familien skal betale for kuglen.

Vi har brug for mere udviklede teknologier og mennesker.

#19  02-03-2011 06:49  204cyp
Et eksempel på noget der gør hverdagen besværligere for mange, især ældre mennekser, er den advancerede og uigennemskuelige IT teknologi. Nu skal alle logge sig på med NEM ID osv for at komme i kontakt med fx. det offentlige. Det er ikke alle der har forstand eller evner at sætte sig ind i dette.

Ved at alt foregår elektronisk, gør os også mere sårbare ved nedbrud i systemerne.

Og så synes jeg også at det er helt rigtig observeret, at teknisk forandring afstedekommer andre forventninger. Nu skal man fx. forholde sig til alle dem der vil i kontakt med en. og hvis man ikke lige tager sin mobiltelefon, forventer folk at man ringer tilbage til dem indenfor kort tid. Det stresser også.

#20  02-03-2011 09:51  R.J.
Lad os alle fortsætte med at være venner på Facebook ! Så behøver vi nemlig aldrig mere at besøge hinanden.Alle socialle relationer klares i dag fra stuen , så menneskelig kontakt er forbeholdt arbejdspladsen.Dette gør os mere avhængige af vores arbejdsplads , da vi som udgangspunkt er sociale væsner og har brug for menneskelig kontakt ud over husets 4 vægge.Dog finder vi det unødvændigt at omgås socialt med familie og venner da vi jo bare kan se på Facebook , hvad den enkelte foretager sig.Dette ender for mange i større ensomhed end man regnede med.

#21  02-03-2011 10:22  Carsten HansenMobiltelefonen er det tekniske vidunder som har gjort den største skade. Mennesker er som andre dyr, biologiske væsener. De har brug for at være i fred ind imellem. Man kunne gå en tur på stranden. Man kunne gå ud og handle. Man kunne ligge i sin seng og sove--og være i fred...Men nu er mobiltelefonen med overalt. Det kan godt være at den ikke ringer hele tiden, men man er klar, og det er mobiltelefonen også. Så man får aldrig fred.

Det har jeg opdaget og jeg har derfor ikke længere mobiltelefon. Det er dejligt og nu kan jeg være i fred.

Jeg er et menneske og ikke en maskine.

#22  02-03-2011 10:27  Carsten Hansen
Den digitale revolution med computere, smartphones og internet buldrer derudaf, og ændrer den måde, vi omgås hinanden, kommunikerer og tjener penge på.

Og den tager røven på mennesker. Der er opfundet en ny tablet, i stil med en bærbar pc. Den blev rost i høje toner i DRs P1. Men der var blot et problem. Man vidste ikke hvad man skulle bruge den til...Der var ikke et behov.

Det var så det næste man ville arbejde på..Det var at skabe behovet. Og det er så mig som nu skal have et nyt behov,,,Nej tak..

#23  02-03-2011 11:28  www.ehsf.dkDesværre må vi tilslutte os Thomas Grønborgs bekymring om, at elektromagnetiske felter (EMF) også kaldet elektrosmog, allerede i dag er et seriøst problem for rigtig mange almindelige mennesker.

Kontorsymptomer som hovedpine, udbrændthed, trykken i hovedet, koncentrationsbesvær, uro i kroppen, svimmelhed, mavesyre problemer, søvnløshed, stress m.fl. er typiske symptomer på at du er belastet af elektromagnetisk stråling som udsendes af elektronisk udstyr - især alt der kører trådløst.

Alle nordiske lande har egne EHS foreninger (Elektro Hyper Sensitivity) som har en lang række medlemmer, der er blevet syge af al den elektrosmog som vi omgiver os med i dag.

Der er nu et stort, stort behov for at forebygge inden du selv får en permanent skade, som EHS desværre er.

LÆS MERE på vores hjemmeside WWW.EHSF.DK

og du vil blive klogere, samt kunne undgå fejlbehandling i tilfælde af du selv bliver syg !

Her finder du en større linksamling over videnskabelig anerkendt forskning. Vigtigt stof er ARTAC´s forskningsresultater - vi har danske oversættelser liggende !
Anmeld til redaktionen#24  02-03-2011 11:31  Thomas Grønborg@ Martin Lund Andersen

Din argumentation er hypotetisk og følger fuldstændigt linien i det spin, der kommer fra teleindustrien: Der er ikke energi nok i mobilstråling til at skade.

Der er mange peer reviewede studier der viser, at mobilstråling/mikrobølger har en lang række biologisk forstyrrende effekter. En af dem er fx DNA-skader. Disse skader sker ikke direkte ligesom ved ioniserende stråling, men i indirekte processer.

Der er links til mange relevante studier her:
www.helbredssikker-telekommunikation.dk


#25  02-03-2011 11:34  PeterDet er sjovt at denne debat popper op i 2011.
Jeg har studeret feltet om videnskab, samfund og teknologi (STS-fag) som en del af mit studie på AU - Informationsvidenskab hvor jeg især var glad for Bruno Latours tanker om netop teknologi, samfund og videnskab.

Denne debat er i sig selv en gammel snak der er poppet op. Bruno Latour introducerede den allerede tilbage i 80erne. Hans hovedide er at vi som mennesker er ufatteligt gode til at rydde op i teknologien og putte den i kasser og alligevel mikse det hele. Det klassiske eksempel er reagensglasbørn. For hvad er reagensglasbørn? er det en teknologi? er det et behov? er det et udtryk for barnløshed? er det politik? er det etik? er det 15års forskning? er det et religiøst dilemma?
Man kunne skrive om reagensglasbørn under mange rubrikker i avisen. Og det gør vi. Og vi bliver umådeligt mere svimle af at læse morgenavisen når hele verden er kategoriseret, fabrikeret og customiseret præcis til morgenbordet - trukket sammen under overskrifter som fx økonomi, jura, politik, etik osv.
Det er Latours tese at jo mere vi kategorisere teknologi, jo sværere bliver det for os selv at finde rundt i. Han kalder dette den moderne forfatning og påstår at den har slået så meget fejl at vi nu må tage tyren ved hornene og få ryddet op i disse såkaldte hybrider/teknologier. Den moderne forfatning har hjulpet os og båret os frem på en teknologisk bølgeryg: vi har haft en teknologisk revolution men vi er blevet lullet i søvn samtidig af selvsamme teknologibølge.

Løsningen og meget mere kan læses i Bruno Latours bog Vi har Aldrig været Moderne, der som overskriften hentyder, mener at det moderne menneske er noget vi selv tror vi er, men at dette er selvbedrag der for alvor er ved at gå op for os - fx i form af denne debat i 2011 med at vi finder ud af at teknologi ikke kan hjælpe os af med stress, teknologiske udfordringer vi troede IT kunne klare, hverdagslivet, det at få børn, osv.
Vi skal ha et nyt syn på teknologi - og det er vigtigt hvis vi vil videre.

Bogen Vi har Aldrig været Moderne burde alle tvinges til at læse og den kan købes fra forlaget selv http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788741202174.aspx
Anmeld til redaktionen#26  02-03-2011 12:53  Mette FredsgaardFrihed handler om at kunne vælge til og vælge fra. Stress astedkommer af følelsen af, at man ikke er i kontrol over sit eget liv eller bestemte situationer i sin tilværelse. Man har sat sig i en uoverskuelig situation, hvor man føler sig handlingslammet. For at kunne blive fri for sint stress skal man føle, at man har et valg. Men valget kan nogengange synes umuligt at tage, når man er presset til at følge nogle sociale normer. Frihed kommer derfor først, når man sætter sig ud over gruppepresset og identificér hvad ens egne behov er.
Frihed handler i vores ny-teknologiske samfund især om at være offline, når man har taget beslutningen om at slukke for sin mobil oplever man pludselig en velkendt følelse af frihed - fri fra omverden!
Med de nye trådløse teknologier handler frihed om at være fri for eksponering, selv den laveste af slagsen, og har man først fået behov for denne form for frihed, enten pga. erhvervet viden om de sundhedsskadelige effekter af længerevarende eksponering af mobiltråler og andre typer elektromagnetiske stråler eller fordi man er blevet desideret syg af strålerne, står man fuldstændig handlingslammet, for OVERALT i Danmark findes der elektromagnetisk stråling - eller det er i hvert fald Regeringens målsætning. Dette er en stressfaktor, som overstiger alle andre. Denne form for stress er altoverskyggende og har forårsaget at der findes en marginaliseret befolkningsgruppe, som er alvorligt syge, og de som har nægtet at forblive syge, har flygtet til lande, hvor man er i stand til at finde strålingsfrie områder, de kaldes miljøflygtninge.
Teknologiernes (især de trådløse) hastige udvikling kommer med nogle kolosale samfundsmæssige omkostninger, som jeg personligt ikke er villig til at betale. Lad os tage et par skridt tilbage og revurdere vores willingnes to pay for de forskellige teknologier.

#27  02-03-2011 14:49  Martin Lund Andersen
Hej Thomas, Hypotetisk vil sige jeg opstiller et scenarie og stiller et kvalificieret bud på resultatet, som så kan efterprøves. Det er ikke tilfældet med min ovenstående forklaring. Den bygger i stedet på en helt basal forståelse af fysik og kemi, som altså er teorier udviklet til at stemme overens med observation. Men du skal være velkommen til at foreslå mekanismer hvorved denne ikke-ioniserende stråling skulle være kræftfremkaldende.
Anmeld til redaktionen#28  02-03-2011 15:46  Thomas GrønborgHej Martin

Du kan finde forskellige forklaringer på mekanismerne, fx i dette link:

http://mcs-america.org/june2010pg910111213141516.pdf

#29  02-03-2011 20:55  Mikkelsen
Er jeg det eneste der synes at Reimer Ivang snakker om noget helt andet i oplægget, end overskiften Ny teknologi gør dagen mere besværlig leder en til at tro?

#30  02-03-2011 21:18  Martin Lund AndersenHej Thomas, tak for linket. Det var meget underholdende. Hvis jeg underviste i den videnskabelige metode ville jeg måske overveje at bruge den artikel som et case for studerende ;)

Har du selv læst den? Hvad synes du om at han henviser til studier fra før der fandtes mobiltelefoner når han taler om hvordan mobiltelefoner modulerer deres signal? Eller at han henviser til resultater der ikke vedrører frekvenser i samme område som mobiltelefoner benytter sig af? EM er jo ikke bare EM, ligesom man heller ikke kan tage et røntgen foto med synligt lys. Eller hvad?

Artiklen rummer ingen forsøg og han opstiller ingen kriterier der kunne bevise at han tager fejl hvis det er tilfældet. Falsifikationskravet er ellers centralt i den naturvidenskabelige metode, for påstande der ikke kan modbevises er ikke konstruktive.

Han referer i øst og vest uden at relatere det til emnet. Alt lige fra jordens magnetfelt, bikolonier, planter, karbon nanorør, ekstrem lav frekvent EM (16Hz). Nu skal jeg selvfølgelig ikke psykoanalysere forfatteren, men det virker som om han vil distrahere læseren fra essensen af hans postulat.

Jeg kan heller ikke helt se relevansen når han siger You could not take a random mix of components from an Apple Mac and a PC, throw them into a box and hope to get a machine that worked. Det er der vist heller ikke nogen som har påstået...

Hvordan kan det i øvrigt være at forsøg under kontrollerede forhold, dvs. dobbeltblindtest med kontrol grupper, har påvist at folk der beskriver sig selv som hypersensitive til elektromagnetisk stråling ikke med statistisk signifikant præcision kan gætte om de bliver udsat for EM stråling i samme frekvensområder som indendørs belysning, mobiltelefoner og wifi benytter sig af?
http://www.psychosomaticmedicine.org/cgi/content/abstract/67/2/224

Jeg betvivler ikke at der er folk med ganske virkelige lidelser derude blandt dem som siger de har EMHS, men det kunne tyde på de har overbevist sig selv om hvad årsagen må være, uagtet hvordan tingene forholder sig.

Så jeg kan altså ikke se hvordan artiklen du linkede skulle være et svar på mit spørgsmål. Altså hvordan ikke-ioniserende stråling kan forårsage blandt andet, og hold godt fast, demens, multiple allergier, dna fragmentation, tab af frugtbarhed, øget risiko for kræft, overfølsomhed for elektromagnetisk stråling, hjerteanfald, hjerneskade, svækket immunforsvar, alzheimers, astma, hjerteflimmer, tinnitus, svimmelhed, ADHD, kløe, lavt stofskifte, muskelsvind, overvægt og hvad forfatteren ellers påstår?


#31  03-03-2011 10:29  Thomas GrønborgHej Martin
Du må drage dine egne konklusioner.

Artiklen er en oversigtsartikel, der omtaler både lavfrekvent og højfrekvent stråling - og der er referencer til fx GSM-telefoni.

Hvis du vil se nærmere videnskabelige forklaringer er der referencer til hundredvis af studier her:
http://powerwatch.org.uk/science/studies.asp

#32  03-03-2011 10:35  Thomas Grønborg@ martin skriver:
Hvordan kan det i øvrigt være at forsøg under kontrollerede forhold, dvs. dobbeltblindtest med kontrol grupper, har påvist at folk der beskriver sig selv som hypersensitive til elektromagnetisk stråling ikke med statistisk signifikant præcision kan gætte om de bliver udsat for EM stråling i samme frekvensområder som indendørs belysning, mobiltelefoner og wifi benytter sig af?
http://www.psychosomaticmedicine.org/cgi/content/abstract/67/2/224

Disse forsøg er ofte fejlbehæftede. Der er eksempler på, at folk der undervejs i forsøgene er blevet så syge at de ikke kunne fortsætte forsøget bliver frasorteret, dvs. de data medregnes slet ikke. Dvs. forsøgene er nogle gange mere eller mindre manipulerede i forhold til en bestemt konklusion (ingen effekt).


#33  03-03-2011 17:54  Martin Lund Andersen
Thomas: Hvilke af de 31 forsøg som meta-analysen bygger på, er det sket i?

#34  04-03-2011 16:57  Thomas GrønborgHej Martin
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at det review fra 2005 du refererer til rummer studier, der viser effekt.
I øvrigt er det et senere studie (2007) jeg referede til (vedr. frasorterede data). Der er en kritik af dette studie her: http://www.powerwatch.org.uk/news/20070725_essex_provocation.asp

Meget forskning er betalt af teleindustrien og er mere eller mindre biased eller direkte manipuleret.

Elektrohypersensitivitet er et komplekst forskningsområde. Hypersensitive reagerer forskelligt i forhold til strålingens: Varighed, feltstyrke, frekvens, signalmodulation etc.
På den baggrund kan et metodisk dårligst designet studie let komme til at vise, at der ikke er signifikant statistisk effekt.

Mange forsøg bygger i øvrigt på den forudsætning, at EHS fungerer ligesom at tænde for en kontakt, dvs. man forventer en øjeblikkelig effekt. For mange med EHS indfinder symptomerne sig imidlertid med forsinkelse og på forskellig vis.

I øvrigt drejer mange af studierne sig om selvrapporterede effekter. Problemet med dette er ikke mindst, at der kan være fysiologiske effekter, der aldrig når bevidstheden.

Nyere forskning viser netop fysiologiske effekter.

2008: Fransk forskning viser, at flere og flere mennesker bliver hypersensitive i forhold til mobilstråling og at de blandt andet reagerer med stress samt hjerne- og blodforstyrrelser.

http://www.artac.info/images/telechargement/SICEM/electrosensibiliterecherche.pdf

Materialer oversat til dansk:
http://www.ehsf.dk/upload/4603/dokumenter/ARTAC-sept-09.pdf

http://www.ehsf.dk/upload/4603/dokumenter/ARTAC-okt-09.pdf

http://www.ehsf.dk/upload/4603/dokumenter/ARTAC-dec-09.pdf

#35  04-03-2011 22:13  Martin Lund Andersen
Der var altså ingen af de 31 studier du kunne pege på som havde frasorteret deltagere pga. de gav positivt resultat på trods af din tidligere påstand. Det er noteret.

#36  05-03-2011 09:36  Thomas Grønborg
@ Martin Lund Andersen. Jeg har ikke tid til at gennemgå de 31 ældre studier du henviser til. Jeg finder det heller ikke specielt relevant. Pointen er, at der er nyere forskning, der viser effekt vedr. EHS / mobilstråling.
Jeg kan så også notere mig, at du i tavshed har forbigået de hundredvis af studier jeg har henvist til - og som viser alle mulige biologiske forstyrrelser ved mobilstråling.

#37  05-03-2011 22:53  Søren Skogstad NielsenPraktiske Erfaringer med mobilstråling etc.

I foråret 2009 fik jeg installeret et trådløst lokalnet. Så kunne jeg sidde ude i haven og nyde sol og vind og fuglefløjt, mens jeg var på nettet.

En 14 dage efter sagde min kone til mig, du er da vist forårstræt, måske skulle du have lidt vitaminer eller andre sunde ting. Joh – jah, måske, og jeg tog lidt flere vitaminer. Så lagde jeg mærke til, at jeg var begyndt at sove dårligt, kunne ikke falde i søvn igen, når jeg vågnede om natten og var faktisk mere træt, når jeg vågnede om morgenen, end da jeg gik i seng.

Men det blev værre. Jeg fik tydeligt koncentrationsbesvær og gik rundt i en både psykisk og fysisk udmattelses tilstand. Som var så udpræget, at andre end den nære familie begyndte at lægge mærke til det, og lidt spøgend,e men også bekymret spøgte med, om jeg mon var begyndt at få alzheimer.

Så var jeg så heldig at møde en mand der havde arbejdet med elektromagnetisk strålings sundhedsvirkninger, han nævnte, at hans erfaring var at selv en uskyldig clockradio kunne udstråle, elektromagnetiske bølger, der kunne have en dårlig indflydelse på helbredet.

Hov, sagde jeg så til mig selv, hvornår var det, at vi fik installeret det trådløse lokalnet? Hvis en clockradio kan påvirke mennesker, der sover ved siden af den, så vil sådan en trådløsnetsender – hvis opgave netop er at udstråle elektromagnetiske bølger, måske også kunne gøre det.

Vi bor i et lille gammelt hus med tynde gulvbrædder, og den trådløse lokalnetsender står på gulvet over loftet på vort soveværelse, og den var tændt altid. Nåh, så prøvede jeg at slukke den, før vi gik i seng. Voila! Jeg sov igennem den påfølgende nat.

Når jeg om dagen sad oppe i arbejdsrummet ved den trådløse sender opdagede jeg så, at jeg først fik en trykken i hovedet, så ondt i det, siden kvalme, og til sidst hjertebanken, samtidig med at jeg havde sværere og sværere med at koncentrere mig. Det bevirkede at det trådløse netværk fik sparket.

Med mobilsendere har jeg opdaget, at sidder jeg stille en hundrede meter væk fra sådan en fyr, så slår min ’elektrofølsomhed’ til efter en times tid. Hvis jeg bevæger mig, er effekten ikke så tydelig.

Hvad gjorde jeg så?

Bruger min mobil så lidt som muligt, har den ikke unødvendigt tændt, og bruger den altid med ’headset’ eller højttaler. Jeg bor heldigvis ret langt væk fra nærmeste mobilmast, så jeg behøver ikke flytte. Om natten slukker jeg alt elektrisk udstyr ved stikkontakten. Og den trådløse fastnet telefon er skiftet ud med en lavstråler. Et kompromis mellem mig og min kone.

Men så let gik det ikke. Vi kan godt lide at sejle tursejlads i vor gamle sejlbåd og blandt andet besøge Danmarks dejlige små havne. Men de har sørme også fået trådløst internet, så sejlerne kan få deres computere opdaterede med alskens vejr- og navigations oplysninger. Det betyder så at jeg får alle stråleproblemerne igen, når jeg har været et par timer i havnen, og det er jo uheldigt, for man skal være opmærksom på havet, og det er svært efter en nat, hvor søvnen er ødelagt af stråling. Jeg prøvede som en nødløsning at vikle mig ind i et liggeunderlag med aluminiumsfolie – til min kones store fortrydelse, men det hjalp da i nogen grad.

Men det er værre endnu, Vi kørte en tur til Spanien og overnattede på vejen ned på små billige hoteller – de har sørme også trådløst internet – og der er power på! Ups. - ingen nævneværdig søvn. Da jeg havde prøvet det og var ganske groggy næste dag, prøvede jeg at køre bilen hen på en øde parkeringsplads for at sove i den der – men i bymæssige bebyggelser er det svært at finde sådan en uden en mobilsender i nærheden.

Redningen blev et par ’gasthauses’ i landlige omgivelser, som på forespørgsel beklagede, at de ikke havde hverken trådløst eller trådet internet, det fik de ros for, og jeg kunne igen sove og nyde køreturen gennem det dejlige Europa.

Vel hjemkommet fra ferien skulle jeg i teatret – et lille hyggeligt et på 4. sal i Kbh’s centrum. Der er mange mobilmaster - teaterstykket fik jeg ikke meget ud af, og bagefter skulle jeg tænke mig godt om for at finde hjem.

Mit næste forsøg blev at lave mig et personligt ’faradays’ bur i form af en slags anorak af ledende stof, som jeg håbede kunne bevirke, at jeg igen kunne færdes i bymæssig bebyggelse uden at blive transformeret til en zombie. Og det virkede faktisk, nu kan jeg færdes i det offentlige rum, køre i S-tog og intercitytog uden andet end et moderat ubehag, som fortager sig efter et par timer.

Egentligt var det jo heldigt for mig, at jeg har fået denne ’praktiske demonstration’ af Elektromagnetiske strålers skadevirkning, før de har gjort mig alvorligt syg. Og jeg tænker jo mit om årsagerne, når jeg hører rapporter om ADHD problemer hos børn og stressproblemer hos voksne.

Tænk på det - næste gang du er mere end almindeligt stresset !!

 

Send eller anbefal link

Reimer Ivang

Adjunkt
Institut for Økonomi og Ledelse
Aalborg Universitet, AAU
Læs mere

 
 

Fejl på videoer

Kære brugere af Danskernes Akademi.

Vi oplever desværre en række fejl på vores site.

Hvis I er undervisere eller studerende og har en UNI-C-adgang, kan I kontakte CFU-centrene rundt i landet. De kan hjælpe jer med videoer fra Danskernes Akademi.

CFU-centrene ligger inde med alle programmer fra DR siden 2006. I skal oplyse, hvilken dato programmet blev sendt første gang. Det kan I se på ud for hver forelæsning.

Vi beklager ulejligheden! Danskernes Akademis site lukker 1. november 2014.

 

Smartphone og tablets?

Danskernes Akademis videoer på hjemmesiden kan kun ses på Mac og pc. Ellers skal du ind på DR TV, hvor udsendelserne ligger som hele programmer - og ikke er klippet op.

 

Ph.d. Cup 2013

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM KOMMUNIKATION & MEDIER

 

Syg af de sociale medier?

De sociale medier er blevet en del af vores liv. Vi lytter konstant til de digitale vandrør. Men mens vi griber verden med medierne som den forlængede arm, griber medierne også os. Er det farligt? Hør Tem Frank Andersens forelæsning.

 

En sang for Bayes

Kan en matematisk formel bruges som grundlag for musik? Hør mere i dette program med ph.d.-studerende Morten Aagaard fra Aalborg Universitet og komponist Kristian Melchior Echwald.

 

Hvordan fungerer Google?

Google er meget mere end en velfungerende søgemaskine. Google er den største informationsteknologiske opfindelse siden Guthenberg og bogtrykkerkunsten, forklarer lektor Thore Husfeldt fra IT-Universitetet.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 

Kontakt redaktionen

Hvis du vil i kontakt med redaktionen på Danskernes Akademi, så skriv til akademi@dr.dk

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Verdensmester i græs

Den danske virksomhed DLF Trifolium laver græsfrø som ingen andre i verden. Professor Philipp Schrøder fra Aarhus Universitet fortæller, hvorfor nogle nichevirksomheder bliver store eksportsucceser, og hvorfor det hurtigt kan gå ned ad bakke igen.

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Kommunikation_Medier

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.