EU og Danmark, Marlene Wind
DA på P1 - Hver hverdag fra 02. januar 2012 kl. 22:03
på
P1
Bemærk: Her over kan du høre den første udsendelse, og til højre her for teksten finder du ugens andre udsendelser.
I december 2002 modtog den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) stående klapsalver, stjernedrys og masser af ros.
Det var lykkedes ham (og Danmark) at få EU-landene og en række ansøgerlande til at blive enige om udvidelsen af EU med ni central- og øst-europæiske lande og Malta.
Danmark overtog den 1. januar formandskabet i EU, og vi har en ny statsminister med tætte
forbindelser til EU.
Men selv om Helle Thorning-Schmidt sikkert gerne ville have stjernedrys, så er der ikke umiddelbart lagt op til sådanne muligheder i dagens EU.
Det forklarer Marlene Wind, der er professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet i Danskernes Akademi på P1.
EU er forvandlet
Helle Thorning-Schmidt er tidligere medlem af Europa-Parlamentet, hvor hendes svigermor også har haft en karriere som medlem for det britiske arbejderparti, Labour. Svigermor Glenys Kinnock har en kort overgang også været Europaminister i Storbritannien, mens svigerfar Neil Kinnock har bestridt flere kommissær-poster i EU.
Så vores statsminister er meget engageret i EU.
Men EU ser helt anderledes ud i dag end i 2002. EU har i dag en fast formand for Det Europæiske Råd og en udenrigschef i kraft af Lissabon-traktaten. Det har devalueret regeringslederens rolle i det land, der har formandskabet.
- Så man kan sige, at det at være formand for EU slet ikke det samme, som da Anders Fogh Rasmussen (V) fik østudvidelsen i hus i 2002, siger Marlene Wind.
Diplomatisk rolle
Helle Thorning-Schmidts rolle bliver i stedet at få alle lande til at enes, og få alle til at føle, at de er en del af det her fælles projekt. Især i en tid, hvor Europa bevæger sig i forskellige hastigheder.
Der er euro-landene, landene uden for euro-zonen og herunder Danmark - og så Storbritannien, der ikke vil være med i en særlig pagt, der skal sikre euroen.
Danske mærkesager stammer fra EU
Marlene Wind mener heller ikke, at den danske regerings mærkesager som sådan signalerer, hvad den danske regering står for.
Før jul proklamerede Danmark, at vi de næste seks måneder vil arbejde for 'et ansvarligt EU, et dynamisk EU, et grønt EU og et sikkert EU'.
- Det er nogle store brede overskrifter, som jeg er lidt tilbøjelig til at grine lidt af. Det er i virkelighed EU's fokusområder - ikke noget, som regeringen selv har opfundet, siger Wind.
Sådan skal det også være, mener hun. For det er vanskeligt at gå efter egne mærkesager, med mindre man har mærkesager, hvor der er klangbund i de andre lande.
Der har været eksempler på, at regeringsledere har forsøgt med egne dagsordener. Og det er ikke faldet heldigt ud, fordi EU i dag handler om fællesskabet.
- Det er utrolig dårlig stil at arbejde for en masse snævert nationale ting, siger Marlene Wind.
Lovarbejdet falder tilbage på Thorning
EU-stoffet i medierne handler oftest om de dramatiske udmeldinger fra de markante regeringsledere i EU som Tysklands Angela Merkel. Men det meste af magten i EU ligger faktisk hos embedsmændene og i Europa-Parlamentet.
Så når Cypern den 1. juli 2012 bliver nyt formandsland, vil det danske formandskab i sidste ende blive målt på, hvor mange lovforslag - retsakter - det danske formandskabs embedsmænd har fået igennem maskineriet.
Hør mere i de fem korte P1-programmer, hvor professor Marlene Wind også forklarer om forskellen på den demokrati-opfattelse vi har i Norden, og den opfattelse de fleste andre lande i EU har af demokrati.
Marlene Wind berører også euro-krisen og forklarer, at euroen ikke har fejlet, men at euro-landene har set stort på reglerne om underskud. Hør også om, hvad alternativet er til gældskrisen - for Danmark og de andre EU-lande.