1864 - Et år der rystede Danmark

Det tog kun prøjserne fire timer at nedkæmpe de danske styrker ved Dybbøl den 18. april 1864.

Danmark havde i flere århundreder haft en forestilling om, at landet havde en stor betydning militært og politik. Måske især blandt de velhavende og politikerne i København, fortæller historiker Mogens Rostgaard Nissen fra Syddansk Universitet i denne forelæsning.

Så krigsnederlaget på Dybbøl Banke og det efterfølgende totale nederlag på Als den 29. juni i 1864 var to begivenheder, der fik enorme konsekvenser for Danmark.

Ikke blot tabte landet 33 procent af sit areal med Slesvig, Holsten og Lauenborg og mistede ca. 40 procent af befolkningen, men det fik også store konsekvenser for både den økonomiske politik og udenrigspolitikken mange år frem i tiden, siger Mogens Rostgaard Nissen.

Folkesjælen trængte til opmuntring
Det mistede område var vældig godt udviklet og økonomisk stærkt, så nederlaget medførte et knæk i den danske folkesjæl både mentalt, økonomisk og politisk. Noget måtte ske!

Nederlaget fik internt Danmark til at samle sig efter 1864. Med mottoet 'Hvad ud ad tabes - skal ind ad vindes' blev der sat gang i opdyrkningen af heden i Jylland. Selve infrastrukturen med jernbane, veje og færgeruter tog fart.

Landbruget blev omstillet fra produktion af primært korn og andre afgrøder til mælk og svinekød. Og i slutningen af 1800-tallet skød mange andelsselskaber op, hvor produkterne fra landbruget kunne blive forarbejdet og solgt videre professionelt - blandt andet til eksport især til Storbritannien.

Det danske samfunds store omstilling til industrialiseringen skyldtes altså flere ting: Både behovet for økonomisk fremgang efter tabet af de velstående landområder til tysk side, at selve industrialiseringen tog fart overalt, og at Danmark havde behov for nye mentale horisonter, efter krigsnederlaget og omdannelsen til en småstat uden militær og politisk indflydelse i Europa.

Danmark vendte ryggen til Tyskland
Danmark drejede sine politiske og handelsmæssige forbindelser fra syd mod vest til Storbritannien. Og landet indtog en afdæmpet defensiv politisk holdning mod tidligere en offensiv.

- Og det holdt sig frem til afslutningen af Anden Verdenskrig, siger Mogens Rostgaard Nissen.

Nederlaget blev også skæbnesvangert for de 200.000 dansksindede i Sønderjylland, der kom til at leve under prøjsisk og siden tysk styre.

- Der er tale om en egentlig assimilationspolitik fra de tyske myndigheders side, hvor man virkelig forsøger at udradere dansk historie, kultur og sprog i området, siger historiker fra Syddansk Universitet Mogens Rostgaard Nissen.

Hør mere i forelæsningen øverst på denne side.

På årsdagen for slaget ved Dybbøl mandag den 18. april 2011 genopfører P4 slaget fra klokken 9:45. Og klokken 14:00 sætter P1 fokus på 1864. Samme aften og de følgende to aftener er Mogens Rostgaard Nissen gæst i Danskernes Akademi på P1 klokken 22:03.

Se tv-traileren for det store 1864-tema til højre her på siden, og klik ind på linket til DRs store 1864-hjemmeside.

Bemærk, at Danskernes Akademi på P1 sætter fokus på 1864 i sine udsendelser mandag-onsdag i samme uge.