Genetisk forbedring
20. januar 2011 kl. 15:20
på
DR2
Bemærk: Dette er en genudsendelse. Programmet blev sendt første gang d. 14-09-2010 på DR2.
Da de første forsøg med genterapi på mennesker startede i 1990, var forventningerne til den nye behandlingsform tårnhøje. Men siden da har der været mange skuffelser.
Selvom udviklingen er gået utroligt stærkt, når det gælder dyreforsøg, så har det vist sig at være meget svært, og nogen gange farligt at bruge metoderne på mennesker.
Professor Thomas G. Jensen fra Aarhus Universitet fortæller, hvordan udviklingen har været inden for genterapi. Og han ser blandt andet på de etiske spørgsmål, der bliver rejst, når genterapien kan bruges til at forbedre intelligens eller ændre seksuel orientering.
Vi har ca. seks milliarder enheder i vore arvemasse, og der er rækkefølgen på dem, der gør, at vi ser ud, som vi gør og har de evner, vi har.
Men ud over at forsøg med genterapi bruges mod sygdomme som kræft, så arbejder forskere også på at finde metoder, der kan ændre på vores hukommelse, angst, intelligens, vækst, fedme, hårtab, seksuel adfærd eller allergi.
Professor Thomas G. Jensen fra Aarhus Universitet fortæller blandt andet om de etiske problemer, der er, når man ved bevidst manipulation af arvemassen i kønscellerne, kan nedarve de genetiske forandringer til de kommende generationer.