Jesu sidste ord
13. februar 2012 kl. 15:45
på
DR2
Sendt første gang den 11. januar 2011.
Et menneskes sidste ord før det dør har altid fascineret andre mennesker. Det er den sidste chance for at vise sit sande væsen.
Lektor Kasper Bro Larsen fra Aarhus Universitet fortæller her, hvordan det også gælder for Jesus.
I det nye testamente er der således syv kors-ord, som af de fleste kendes i en sammenhæng. Men de er faktisk skrevet af forskellige evangelister og siger noget meget forskelligt om Jesus.
'Ultima verba' er den latinske betegnelse for et menneskes sidste ord. Det betyder både 'de sidste ord' men også 'de vigtigste ord'.
Kasper Bro Larsen beskriver, hvordan disse ord kan betragtes som en slags maggiterning af nedkogt personlighed.
Ved at se på de forskellige 'sidste ord' i det nye testamente, viser Kasper Bro Larsen, at de tre evangelister Markus, Lukas og Johannes har meget forskellige billeder af Jesus som person.