Retssagen mod Galileo Galilei
04. januar 2011 kl. 14:00
på
DR2
Sendt første gang d. 06-04-2010 på DR2.
I 1633 blev naturfilosoffen Galileo Galilei dømt for at have fastholdt det kætterske synspunkt, at jorden drejer om solen og ikke omvendt.
Det blev en af verdenshistoriens mest kendte retssager, fordi den siden er blevet set som et eksempel på en klassisk konflikt mellem den sandhedssøgende videnskab og den bagstræberiske religion.
Adjunkt og idéhistoriker Casper Andersen fra Aarhus Universitet fortæller om baggrunden for retssagen og om, hvad den gjorde ved datidens verdensbillede.
Er jorden virkelig universets centrum? Det kontroversielle spørgsmål havde den italienske videnskabsmand i 1600-tallet vovet at stille, og det førte til, at han i 1633 blev hevet for den romerske inkvisition.
Under trussel om at blive brændt på bålet indrømmede Galileo Galilei, at han havde forbrudt sig imod et paveligt dekret om ikke at udbrede sit kætteriske synspunkt, og han blev i stedet idømt livslang husarrest.
Adjunkt Casper Andersen fortæller historien om de mange diskussioner konflikten imellem det jordcentrerede verdensbillede, som den katolske kirke stod for, og det solcentrerede og videnskabsbaserede verdensbillede, som Galileo Galilei var fortaler for.