Vikingernes skikke

Vikinger var ikke bare rå krigere men også dybt religiøse mennesker. Og på kultpladserne blev der ofret både mennesker, dyr, våben, smykker og mad.

Det tyder den nyeste forskning på, fortæller museumsinspektør Lars Jørgensen fra Nationalmuseet.

Tidligere har arkæologerne ikke vidst ret meget om, hvordan den hedenske tro blev dyrket i vikingetiden. For der har været meget få kilder at støtte sig til.

Tilbage i 1072 skrev magister og historiker Adam af Bremen, at vikingerne i Gammel Uppsala i Sverige fortsat ofrede mennesker i offerbrønde - Mimers brønd - efter hedensk tradition, selv om de var gået over til kristendommen. Og at vikingerne hver 9. år hængte mennesker og dyr i en offerlund til ære for de nordiske guder.

Arkæologerne har tidligere tænkt på beskrivelsen som det pure opspind.

- Det var nok bare en form for kristen propaganda, der skulle styrke kampen for at få indført kristendommen, siger Lars Jørgensen.

Offerbrønd med børn
Men udgravninger på vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse og et stort bosted ved Tissø også på Vestsjælland har fået museumsfolkene på andre tanker.

På Trelleborg har arkæologer under udgravning af en tidligere kultplads fundet flere brønde fyldt op med blandt andet børn, heste, køer, får, hunde, hjorte og sågar en vandrefalk. Og det kobler Nationalmuseet sammen med offerbrønde, hvor der er udført 'blot', altså ofringer til de nordiske guder.

Man ved, at der med sikkerhed også har fundet menneskeofringer sted i Norge.

- Og så begynder der at sive beviser ind i vores materiale, som vi ikke tidligere har kigget så meget efter, forklarer museumsinspektør Lars Jørgensen.

Et ændret vikinge-image
Det ændrer billedet af vikingerne, mener museumsfolkene.

- Menneskeofringer er ikke lige det, vi normalt forbinder med vikingerne, så det sætter vores nationale - skandinaviske - vikinger i et lidt anderledes lys, end vi måske lige er vant til, siger Lars Jørgensen.

Museumsfolkene mener, at der formentligt har været tale om slaver, der blev ofret til guderne.

Præsten styrede
Ny forskning viser også, at stormænd - eller præster - har forsøgt at samle vikingerne om store bosteder med kultpladser. Kontrollen med religionen og kulten har været vigtig, og stormændene eller præsterne har været multifunktionelle og magtfulde på det her tidspunkt.

- De var interesseret i at samle så mange vitale samfundsrelationer omkring sig som muligt. Og dertil hørte naturligvis også religionen, forklarer Lars Jørgensen.

Ifølge den store Jellingsten - Danmarks dåbsattest - gjorde Harald Blåtand danskerne kristne omkring år 965.  

Men i virkeligheden har der været en meget lang overgangsperiode på næsten 200 år fra hedenskab til kristendom. For da missionærer rejste rejst rundt i Danmark, var stormændene ikke umiddelbart parate til at følge trop med den gamle konge Harald Blåtands ønske om at blive kristne.

Eftersom Paven i Rom forbød stormænd at eje kirker, ville en overgang til kristendommen begrænse stormændenes magt markant.

Stormændene blev derfor ved med at forsøge at opretholde deres magt over religionen. Der har gået en lang tid, hvor kristendommen har levet side og side med de hedenske rituelle handlinger på kultpladserne.

Undervejs er der derfor ingen tvivl om, at de hedenske ritualer med menneske- og dyreofringer er fortsat, mener Lars Jørgensen.

Og så er vi tilbage til ved det oprindelige udgangspunkt: Adam af Bremens beskrivelse af menneskeofringer, der altså ser ud til at være korrekt.

Hør mere i Lars Jørgensens forelæsning, hvor han også fortæller om historisk nyt fra den store rituelle kultplads nær Tissø. Her har arkæologerne i årevis kendt til en 'mødding', der underligt nok lå på en bakketop.  'Møddingen' viste sig dog at indeholde noget helt andet …