Cybersailing - computerstyret sejlads
02. februar 2012 kl. 15:10
på
DR2
At sejle med sejl er en kompleks kunst, fordi mange faktorer spiller ind på, hvordan sejlene skal vende, og hvilken rute man kan tage.
Men kan man bygge en computer, der kan sejle et stort skib helt selv uanset vejr, vind og vandforhold? Det er de i gang med at undersøge på Syddansk Universitet.
Lektor Jerome Jouffroy fortæller her om, hvad cybersailing går ud på. Han forklarer også, hvordan det kan bruges som eksempelvis autopilot på skibe eller til at styre satellitter eller månekøretøjer.