Det digitale ansigt og 3D-hoveder
07. november 2011 kl. 14:35
på
DR2
Bemærk: Forelæsningen blev sendt første gang den 23. september 2010
Hvorfor har vi to øjne? Og to ører? Hvad bruger vi den information som to øjne i stedet for et øje giver os?
I forelæsningen præsenterer lektor Rasmus R. Paulsen, hvordan moderne 3D-scannere bruger viden om det menneskelige syn til at lave præcise 3D-modeller af det menneskelige ansigt og hoved.
Da scanneren bruger almindelige kameraer og ikke farlig stråling, er den nem og let at bruge - og derfor attraktiv at bruge til diagnose og behandling.
3D-hoveder bruges blandt andet til design af avancerede høreapparater, der er baseret på viden om den menneskelige hørelse.
Ved at bruge en database med 3D-scanninger af forskellige typer mennesker kan man designe høreapparater, der både sidder og virker bedre på forskellige ører.
I fremtiden vil der komme fokus på, at 3D-modellerne også kan bruges til at vurdere kvaliteten af kirurgi. F.eks. om en patients ansigt ser mere symmetrisk ud efter operationen.
Tidligere brugerkommentarer
#1 - Bo Martins: 17. oktober, 06:58
Endnu en rigtig god udsendelse i rækken af foredrag inden for medico-teknik. Ekstremt vigtigt at få forskernes foredrag ufiltrerede. Jeg har selv været til en del live-foredrag af de samme mennesker og selv da udgør udsendelserne et glimrende supplement som forberedelse og/eller notater. Stor ros til foredragsholderne og til DR2 for udsendelsesrækken.