Ekstremturisme er en fortælling om os selv

Livet er blevet så firkantet og forudsigelig, at man må gå til ekstremerne for at føle sig i live.

Sådan beskriver lektor Szilvia Gyimóthy fra Aalborg Universitet moderne menneskers behov for at besøge ekstreme rejsemål.

Vi kaster os gerne ud fra broer med et reb bundet om benene, eller opsøger vild natur, steder for ekstremsport og fjerne egnes ekstremt anderledes kulturer.

Det er fordi, rejserne har en symbolværdi.

- Det er ikke bare tøj og dagligvarer, som vi bruger for at udsmykke vores identitet for at fortælle en historie om os selv, siger Szilvia Gyimóthy.

Det er også rejser. Og når vi fortæller om vores 'eventyrrejser', skal det være sjovt. Det skal handle om anderledes mennesker, kulturer og mad. Og det skal vise forskellen på storbyen og den vilde natur.

Eksotisk og barbarisk
Den lille norske by Voss har udnyttet tendensen fuldt ud. For ti år siden blev området anset for at være et kedeligt, ruralt landskab. Nu er det et ekstremsportsmekka, hvor folk kan gå bersærk.

Madkulturen er også en del af den ekstreme fortælling. I Voss kan man for eksempel få delikatessen Smalahove – et halvt røget, dampet, saltet fårehoved. Og når delikatessen er indtaget, får man et diplom.  

På den måde kan man vise frem, at man har været eksotisk og barbarisk.

Forbrug af oplevelser
Ifølge Szilvia Gyimóthy er naturen er blevet en kommerciel arena, hvor man kan forbruge af oplevelser.

I Voss har man for eksempel fået Calvin Klein til at designe en vandflaske til vand fra området.

Det har givet Voss en kendisfaktor, fordi stjerner som Madonna foretrækker vand fra Voss.

- Voss har altså formået at skabe en illusion af et rejsemål, som ikke er kommercielt, og som har legen som ideologi, siger Szilvia Gyimóthy.