preload loader

Hvad ved man om oversvømmelser? Hvordan kan man forudsige dem? Og hvad kan man gøre ved dem? Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU Miljø forsøger at svare på det i denne forlæsning. Programmet varer 21:38 min.

 

Ekstremregn, oversvømmelser og klimaforandringer

18. januar 2011 kl. 14:55 på DR2

De seneste år har Danmark været ramt af oversvømmelser i en grad, vi ikke har kendt til tidligere. Og der er flere oversvømmelser, end der var for bare 10 år siden.

- Det er vi nødt til at tage alvorligt, for skader forårsaget af oversvømmelser er en af de største omkostninger i samfundet, forklarer lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DTU Miljø i Danskernes Akademi.

I øjeblikket smelter al sneen i Danmark, veje står under vand, der er vand i kældre, og ude på landet er mange lavtliggende marker omdannet til store søer.
 
- Når vi ser oversvømmelser i dag i Danmark, så skyldes det, at vi på et eller andet tidspunkt har været villige til at acceptere oversvømmelser op til et vist niveau.

Kloaksystemerne er blevet planlagt og bygget med bestemte størrelser rør, der kan samle den forventede mængde vand op. I den beregning har man ifølge Karsten Arnbjerg-Nielsen arbejdet med, at kloakkerne ind imellem ikke kan håndtere alt vandet.

- Der vil på et eller andet tidspunkt ske en skade, der er voldsommere end det, vi havde forventet, siger han.

Det gode er, at staten og kommunerne faktisk kan gribe ind. De ved udmærket, hvor problemerne er, og hvad der kan gøres. Spørgsmålet er bare, om de tør.

Gode - men farlige oplysninger
Siden 2004 har kommunerne og staten faktisk kunnet planlægge sig ud af problemet med oversvømmelser.

I dag kan avancerede computerprogrammer ved hjælp af viden om kloaksystemer og højdekurver for bestemte steder beregne, hvornår området vil blive oversvømmet, og hvor tit - formentligt - vil ske, forklarer Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Der er lavet mange undersøgelser, men kun få er offentliggjort. Det skyldes blandt andet, at kvaliteten af kortene svinger afhængigt af, om det er den nyeste teknik eller den førstudviklede, der er anvendt til kortet.

- Men det skyldes også, at kortene kan påvirke huspriserne. Lige pludselig har vi fået et værktøj, der kan sige: Er Hansens hus godt, eller er Hansens hus dårligt med hensyn til oversvømmelser?, siger DTU-forskeren.

Myndighederne kender sandheden
Både myndigheder og eksperter ved i dag hvilke områder, der er sårbare over for oversvømmelser. De ved også, at omkostningerne vil stige i de kommende år på grund af klimaændringerne. Og de ved, at det er billigst at tænke langsigtet i stedet for at feberredde, når oversvømmelsen er kommet.

- I udlandet benytter myndighederne allerede de avancerede kort aktivt i planlægningen, men det sker ikke i Danmark, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Han mener, at myndighederne allerede nu bør stoppe med at bygge på steder, hvor vandet vil samle sig. Problemet med oversvømmelser vil nemlig fortsætte.

Myndighederne bør selv eller sammen med borgerne, der bor i huse, der allerede har været oversvømmet flere gange beslutte, hvad der skal ske.

- Det ikke at tage en beslutning, er i høj grad en beslutning, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Hør flere pointer fra DTU-forskeren i programmet, der er lagt ind øverst i artiklen. Hør fx om sammenhængen mellem klimaforandringerne og oversvømmelser med havvand og regnvand.

 

Send eller anbefal link

Gode løsninger

Ifølge DTU Miljø er der flere oplagte muligheder for myndigheder og borgere til at planlægge sig ud af eller minimere oversvømmelser:

  • Større kloakrør.
  • Bedre beredskab til at advare mod oversvømmelser.
  • Nedsivning - altså undgå kloaksystemer i nogle områder.
  • Adskillelse af vandstrømme, så kloakkerne ikke løber over så let.
 

Karsten Arnbjerg-Nielsen

Lektor
Institut for Vand og Miljøteknologi / DTU Miljø
Danmarks Tekniske Universitet
Læs mere

 
 

Smartphone og tablets?

Danskernes Akademis videoer på hjemmesiden kan kun ses på Mac og pc. Ellers skal du ind på DR TV, hvor udsendelserne ligger som hele programmer - og ikke er klippet op.

 

Ph.d. Cup 2013

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM NATUR & MATEMATIK

 

Vintersoverne justerer ilttransporten

Ph.d.-studerende Inge G. Revsbech fra Aarhus Universitet fortæller om sin forskning i blodets ilttransport, og hvordan vintersovende dyr aktivt regulerer, og sørger for ikke at levere for meget ilt til en krop i dvale.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 

Superledende superledere

Superledning betyder, at et materiale kan lede strøm uden modstand. Nogle metaller kan blive superledende, når de køles ned til næsten det absolutte nulpunkt på 273 minusgrader. Lektor i faststoffysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, Brian Møller Andersen, fortæller om de superledende superledere.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 

Kontakt redaktionen

Hvis du vil i kontakt med redaktionen på Danskernes Akademi, så skriv til akademi@dr.dk

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Verdensmester i græs

Den danske virksomhed DLF Trifolium laver græsfrø som ingen andre i verden. Professor Philipp Schrøder fra Aarhus Universitet fortæller, hvorfor nogle nichevirksomheder bliver store eksportsucceser, og hvorfor det hurtigt kan gå ned ad bakke igen.

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Natur_Matematik

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.