Klimapåvirkninger fra det ydre rum
05. januar 2012 kl. 14:01
på
DR2
Forelæsningen blev sendt første gang den 16. november 2010
Temperaturen på jordens overflade er steget og faldet igennem mio. af år.
Ny forskning viser, at eksploderende stjerner - super novaer - solpletter, kosmisk stråling og skydannelse tæt på Jordens overflade, alle er brikker i det samme puslespil om, hvordan Jordens klima hele tiden udvikler og ændrer sig.
Det handler om stråling, om et beskyttende magnetskjold, om Jorden, om refleksioner af lys og varme, og hvordan vi lever vores liv og behandler Kloden. Alt i evig bevægelse med store udsving i varme og klima.
Martin Bødker er forsker på DTU Space. Se og hør hans medrivende forelæsning.
Tidligere brugerkommentarer:
#1 21-11-2010 08:08 Bo Martins
Tak til Martin Bødker, Henrik Svensmark og de andre forskere inden for området. Det er fantastisk vigtigt.
Også tak til DR for endnu et fremragende program i serien af forelæsninger.
#2 21-11-2010 14:10 Hans
Jamen Al Gore og alle de venstreorienterede har jo sagt, at det er min skyld at det bliver varmere og varmere. Jeg er holdt op med at køre i bil, flyve og tænde lyset pga. dem fordi jeg ikke vil have, at Seychellerne falder i havet inden næste sommer. Nu viser det sig desværre, at det er solens skyld at det bliver varmere. Det er en skandale - ja, altså en skandale forårsaget af solen. For vi kan da virkelig ikke have, at venstrefløjen igen bliver udstillet.
#3 21-11-2010 19:10 Henry
Kære #2 Hans,
Jeg har ikke forstand på om den ene eller anden eller Gore er venstreorienteret.
Men da jeg har købt en rejse til Seychellerne, er jeg meget interesseret i, om du har viden om, at de falder i havet inden næste sommer.
#4 03-01-2011 22:44 anders
kunne det tænkes at DR kunne lægge de statistikker der bliver brugt i PP ud på jeres hjemmeside :D