preload loader

Hvordan kan man bruge kloning og genbanker til naturbevarelse? Det vil lektor Jens Find fra Statens Naturhistoriske Museum give et par eksempler på i denne forelæsning, der varer 24:46 min.

 

Skrevet af: Hanne Kokkegård

 

Derfor skal vi bevare dyr og planter

27. oktober 2011 kl. 15:35 på DR2

Bevar regnskoven, beskyt klokkefrøen, men bekæmp kæmpebjørnekloen.

Dagligt bliver vi mødt af diverse kampagner, der skal få os til at gøre dit og dat i forhold til naturen. Det gælder Jordens biodiversitet, får vi at vide. Det vil sige antallet af arter, og den måde arterne er på genetisk.

Hvis du tror, at kampen for biodiversitet bare handler om etik og moral, altså fordi det er synd for dyrene og i den dur, så kan lektor Jens Find fra Statens Naturhistoriske Museum måske få dig på andre tanker med sin forelæsning på Danskernes Akademi.

Nostalgi og romantik
Den biologiske mangfoldighed er på retur over hele kloden, selvom FN havde sat sig det mål, at tilbagegangen i antallet af arter skulle være stoppet i 2010.

Men hvorfor er det egentlig, at forskere og interesseorganisationer råber op, når de opdager en art er truet? Hvorfor jubler de, når en ny art bliver opdaget dybt inde regnskoven? Kan det ærlig talt ikke være ret lige meget?

- De fleste tænker, at det er vigtigt at bevare dyr og planter, fordi det er spændende og berigende at opleve mange forskellige arter, fx når vi er på ferie, siger Jens Find.

Og mange tænker også, at vi skal videregive naturen, så kommende generationer også kan opleve mangfoldigheden, forklarer Jens Find.

Men hvis det ikke er hårdtslående argumenter nok for dig, så kan de praktiske argumenter måske overbevise dig.

Det gælder overlevelsen
- Når det er vigtigt at bevare biodiversiteten så er det fordi, at naturen er meget vigtig for os selv. Den er vores eksistensgrundlag, siger Jens Find.

  • 80 procent af al ny medicin findes i naturen, fx i dyr, planter, svampe eller bakterier. Så det gælder vores helbred.
  • Naturen er genreserve for forædling. Hvis danske kartofler bliver angrebet af svamp, kan man måske finde en kartoffel i Sydamerika, der kan modstå svampeangrebet, og så kan man forædle med den.
  • Naturen rummer Jordens fødevareressourcer, fx fisk i havene.
  • En høj biodiversitet betyder, at naturen bedre kan klare fx klimaforandringer.

Den største fjende
Jordens biodiversitet er ikke statisk. Den ændrer sig hele tiden. Arter uddør og nye arter opstår.

En art består i cirka to millioner år. Og cirka 99 procent af de arter, som nogensinde har levet, er uddøde i dag.

- Det er ikke nyt, at der forsvinder arter på Jorden. Det nye er, at det er mennesket, som er skyld i det, fortæller Jens Find.

Mennesket er skyld i cirka 95 procent af de tilfælde, hvor en dyre- eller planteart er truet.

Det kan være helt underligt at tænke på, at for bare et par hundrede år siden frygtede mennesket naturen. Man underlagde sig den.

- Men i dag føler vi, at vi er blevet så store og stærke, at vi kan styre det hele. Og at vi skal passe på naturen, fortæller Jens Find.

Hør mere i forelæsningen hvor Jens Find fortæller om, hvordan Botanisk Have i København arbejder for at bevare planter, der er ved at forsvinde i naturen. Hør også om klonskove i Kina og grantræer i Danmark.

 

Send eller anbefal link

Jens Find

Lektor
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet, KU
Læs mere

 

Mere fra denne taler

 

Ph.d. på 3 minutter

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM NATUR & MATEMATIK

 

Med Darwin på dating

Psykologistuderende Benjamin Graneberg fra Aarhus Universitet fortæller her, hvordan vi på trods af vores moderne kultur stadig er præget af stenaldermenneskets syn på forplantning og sex.

 

Kærlighed, kurmageri og kannibalisme - edderkoppers parringsstrategier

Lektor Trine Bilde fra Aarhus Universitet fortæller her, hvordan konkurrencen om hunnernes gunst skaber avanceret adfærd og deciderede selvmordsstrategier hos hannerne.

 

Galathea 3 - Jorden rundt på 258 dage

Lektor Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum fortæller her om baggrunden for denne ekspedition og sammenligner den med forgængeren Galathea 2.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 

Dit forslag!

Har du en rigtig god idé til et tema eller forelæsning, vi kan tage op i Danskernes Akademi?

Send dit forslag til redaktionen, og vi vil tage det op med vores samarbejdspartnere på universiteterne.

Skriv til: akademi@dr.dk

 

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Lad os få hverdagsknaldet tilbage!

Psykolog Sanne Neergaard fortæller her, hvordan vi i vores naivitet, dovenskab, grådighed og uforstand vil have alt - intet mindre. Vær klar til en seksuel skideballe!

 

Hvor er min bedre halvdel?

Prodekan Anne Marie Pahuus fra Aarhus Universitet giver her sit bud på, hvad der er op og ned i kærligheden og erotikken.

 

Med Darwin på dating

Psykologistuderende Benjamin Graneberg fra Aarhus Universitet fortæller her, hvordan vi på trods af vores moderne kultur stadig er præget af stenaldermenneskets syn på forplantning og sex.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Natur_Matematik

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.