preload loader

Meteoritter kan fortælle om solsystemets og planeternes dannelse. Astrofysiker Anja Andersen fortæller her, hvordan en sjælden type af meteoritter indeholder små mængder af mineraler, der er dannet uden for solsystemet, før det blev dannet. Ved at studere disse støvkorn har forskerne fået adgang til vigtig ny viden om, hvordan solsystemet er blevet dannet, og om hvordan stjerner udvikler sig i deres sidste livsfaser.

 

Skrevet af: 

 

Stjerner, stjernestøv og galakser

03. oktober 2012 kl. 13:10 på DR2

Den 4. oktober er det 55 år siden, at verdens første satellit i 1957 blev sendt i kredsløb omkring Jorden.

Det var den sovjetiske satellit Sputnik 1. Satellitten viste, at det var muligt at rejse ud og udforske rummet.

Men med den begyndte også rum-kapløbet mellem de to supermagter under Den Kolde Krig, Sovjetunionen og USA.

45 år siden aftalen om det ydre rum
Den 10. oktober er det så 45 år siden, at en række lande i verden i 1967 blev enige om en traktat med en række principper for, hvordan man fredeligt forskede i og udnyttede det ydre rum, herunder månen og andre himmellegemer.

Og mens de halvrunde fødselsdage i rumfartens historie står i kø, begynder så den internationale rum-uge, World Space Week 2012.

Rum-ugen
Rum-ugen bliver holdt i regi af FN, og verden over kan man deltage i en masse forskellige begivenheder, der alle tager udgangspunkt i verdensrummet.

I år fokuserer rum-ugen på, hvordan menneskets aktiviteter i rummet forbedrer vores hverdag.

Forskellige målinger ude fra rummet eller bare oppe fra 'luften' gør, at vi i dag ved en masse om Jordens tilstand.

  • For eksempel kan man overvåge, hvordan skove bliver fældet, og hvordan ørkenen breder sig.

  • Man kan også overvåge oversvømmelser og andre skader, som skyldes naturkatastrofer.

  • Og kan man hjælpe mennesker i nød, fordi man ved hjælp af billeder taget oppefra kan planlægge levering af mad og medicin til mennesker, der bor i fjerntliggende områder.

  • Takket være vores færden højt til vejr kan vi også bedre deltage i eftersøgnings- og redningsoperationer.

Temadag i Danskernes Akademi
Så der er faktisk meget at fejre og være glade for, når vi taler om rummet eller bare den nærmeste 'himmel'.

Danskernes Akademi markerer den internationale rum-uge med et kig på stjerner, galakser og liv i universet.

Og vi skal ikke forskningsmæssigt længere væk end til Niels Bohr Institutet i København. Her holder nogle af verdens ypperste astrofysikere til, og de er klar til at dele lidt af den nyeste viden med os.

Se forelæsningerne og et par af programmerne øverst i denne artikel og til højre for teksten.

Om World Space Week
Rum-ugen holdes hvert år fra den 4. oktober til den 10. oktober.

'World Space Week' skal gøre mennesker verden over klogere på rummet og det ydre rum.

Ugen skal også vise, hvad man får ud af at forske i det ydre rum.

Og man håber også, at flere unge får lyst til at blive astrofysikere - og kaste sig over astronomien.

Tema-dagen på Danskernes Akademi:
Dannelsen af de første stjerner og galakser (forelæsning)
Astrofysiker Johan Fynbo fra Niels Bohr Institutet fortæller her om dannelsen af de første stjerner og galakser - fra de første små ansamlinger, der langsomt kollapsede på grund af tyngdekraften, og som derefter dannede større strukturer. Denne proces er stærkt afhængig af en dominerende, men ukendt form for stof - mørkt stof.

Kosmiske eksplosioner - Supernovaer
Danske astronomer er blandt de førende i verden i jagten på kosmiske eksplosioner. Disse ekstreme begivenheder som fx supernovaer og gamma-glimt spiller en meget vigtig rolle i moderne astronomi. Det er takket være disse, at den accelererende udvidelse af universet er blevet opdaget, og at man har fundet de første objekter, der blev dannet efter Big Bang.

X-shooteren
X-shooter er verdens mest følsomme instrument af sin art til at observere universet fra Jorden. Det nye astronomiske instrument til de europæiske kæmpeteleskoper VLT i Chile gør det muligt at observere fænomenerne i universet mere end dobbelt så godt som det ypperste hidtil. Danske forskere fra Niels Bohr Institutet har udviklet og bygget en stor del af mekanikken og elektronikken til projektet.

Stjernestøv
Når stjernerne eksploderer og dør, bliver stofferne skudt ud i universet som store skyer af gas og støv. Alt dette støv samler sig efterhånden i klumper og bliver til nye stjerner og planeter. Ved at kombinere astrofysiske observationer af kosmisk støv i universet med forsøg i laboratoriet kan forskerne opklare, hvad støvet består af, og hvordan det bliver til nye planeter - og liv.

Meteoritter (forelæsning)
Meteoritter kan fortælle om solsystemets og planeternes dannelse. Astrofysiker Anja Andersen fortæller her, hvordan en sjælden type af meteoritter indeholder små mængder af mineraler, der er dannet uden for solsystemet, før det blev dannet. Ved at studere disse støvkorn har forskerne fået adgang til vigtig ny viden om, hvordan solsystemet er blevet dannet, og om hvordan stjerner udvikler sig i deres sidste livsfaser.

Exoplaneter
Er Jorden unik eller blot en af mange beboelige planeter? Spørgsmålet har optaget menneskeheden i århundreder, men det er kun femten år siden, den første planet omkring en stjerne uden for vores solsystem blev opdaget. Nu kender vi flere tusinde sådanne "exoplanet"-systemer. Udsendelsen viser, hvordan man finder exoplaneter med rummissionen Kepler, hvis målinger gør det muligt at finde planeter så små som Jorden.

Livets byggesten omkring ung stjerne (forelæsning)
Liv er bygget op af en række komplicerede organiske molekyler, som blandt andet består af sukkerstoffer. Astrofysiker Jes Jørgensen fra Niels Bohr Institutet fortæller her, hvordan forskere ved at observere et simpelt sukker-molekyle i gassen omkring en ung stjerne har fundet ud af, at livets byggesten var til stede, allerede da planeterne blev dannet.

Fysiklegestuen
Hvorfor er en solnedgang rød? Og hvorfor er himmelen blå. Få svaret her i fysiklegestuen.

Fysiklegestuen
Hvordan opstår et fatamorgana? Få svaret her i fysiklegestuen.

 

Send eller anbefal link

 

Fejl på videoer

Kære brugere af Danskernes Akademi.

Vi oplever desværre en række fejl på vores site.

Hvis I er undervisere eller studerende og har en UNI-C-adgang, kan I kontakte CFU-centrene rundt i landet. De kan hjælpe jer med videoer fra Danskernes Akademi.

CFU-centrene ligger inde med alle programmer fra DR siden 2006. I skal oplyse, hvilken dato programmet blev sendt første gang. Det kan I se på ud for hver forelæsning.

Vi beklager ulejligheden! Danskernes Akademis site lukker 1. november 2014.

 

Smartphone og tablets?

Danskernes Akademis videoer på hjemmesiden kan kun ses på Mac og pc. Ellers skal du ind på DR TV, hvor udsendelserne ligger som hele programmer - og ikke er klippet op.

 

Ph.d. Cup 2013

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM NATUR & MATEMATIK

 

Vintersoverne justerer ilttransporten

Ph.d.-studerende Inge G. Revsbech fra Aarhus Universitet fortæller om sin forskning i blodets ilttransport, og hvordan vintersovende dyr aktivt regulerer, og sørger for ikke at levere for meget ilt til en krop i dvale.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 

Superledende superledere

Superledning betyder, at et materiale kan lede strøm uden modstand. Nogle metaller kan blive superledende, når de køles ned til næsten det absolutte nulpunkt på 273 minusgrader. Lektor i faststoffysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, Brian Møller Andersen, fortæller om de superledende superledere.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 

Kontakt redaktionen

Hvis du vil i kontakt med redaktionen på Danskernes Akademi, så skriv til akademi@dr.dk

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Verdensmester i græs

Den danske virksomhed DLF Trifolium laver græsfrø som ingen andre i verden. Professor Philipp Schrøder fra Aarhus Universitet fortæller, hvorfor nogle nichevirksomheder bliver store eksportsucceser, og hvorfor det hurtigt kan gå ned ad bakke igen.

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Natur_Matematik

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.