USA går bankerot inden 2020 - Jørgen Ørstrøm Møller

Bemærk: Forelæsningen blev sendt første gang den 9. februar 2011.

VL Døgn 2011: Inden 2020 er USA gået fallit. Gælden er allerede i dag så alvorlig, at flere stater burde være blevet lukket. Faktisk siger tallene, at USA's økonomi er værre end Grækenlands.

Det var den provokerende udmelding og forudsigelse fra den tidligere danske ambassadør i Singapore, Jørgen Ørstrøm Møller ved årskonferencen for de danske topledere - VL Døgn 2011. 

Ørstrøm Møller har skrevet flere end 30 bøger om politik og økonomi, og han forsker i dag på Institut for Sydasiatiske Studier i Singapore.

Han har gransket USA's økonomi, og han mener, at USA bliver nødt til at bede om hjælp hos sin største kreditor: Kina.

Hvis Kina eftergiver noget af gælden, så bliver det ikke gratis - på den politiske front. Kina vil kræve indrømmelser, og det kan forskubbe magtbalancen i verden.

USA's dårlige økonomi vil også ramme Europa, der bliver nødt til at overtage nogle af de donationer og indgriben, som USA har i dag i lande, hvor de støtter demokratibevægelser og andet.

Hele Jørgen Ørstrøm Møllers foredrag fra VL Døgn 2011 og det efterfølgende interview er lagt ud i toppen af denne artikel.

Tidligere brugerkommentarer:
#1  09-02-2011 22:28  Peder
Jørgen har fuldstændigt ret. Usa er sådan set fallit allerede nu. Årsagen til at de ikke er dømt fallit er meget simpel. Det er simpelthen ikke i verdens interesse at erklære USA konkurs for det vil gå ud over al handel i hele verden og skade langt mere end det vil gavne noget som helst.

Man holder bare vejret og håber på at der kommer gang i økonomien igen hvis der ikke gør så vil det have katastrofale følger for hele verden, incl. Danmark.

#2  10-02-2011 09:35  Claus Wittenburg – cand.scient.pol, cand. phil.
USA’s gældsproblemer er velkendte. Det samme er årsagerne. Altså historien bag. Men hvad med fremtiden? Tilbagebetalingsevnen?

Kan USA producere sig ud af gældsproblemerne? Kan gælden reduceres væsentligt gennem besparelser? Hvem tror på det første, når de fremstormende vækstøkonomier tager markedsandele hver dag? Og med et rigidt, kontraproduktivt politisk system i permanent valgkamp, hvem tror så på det sidste? 

Og sker der ikke noget vil gældssætningen fortsætte. Den enorme udpumpning af købekraft ville for lang tid siden have ført til kraftigt stigende inflation, hvis ikke det havde været for den amerikanske dollars rolle som den betydende reservevaluta (de stærkt stigende priser på fast ejendom i USA frem til 2007 var delvist et udtryk for disse inflationære tendenser). 

I samme øjeblik omverdenen ikke længere vil acceptere den amerikanske dollars primat eller forlanger øget risikobetaling for at påtage sig amerikansk gæld burde inflationen alene af denne grund tage til. 

Og er situationen den, at amerikanerne ikke kan løse deres problemer gennem en kombination af øget produktion og deraf følgende skatteindtægter samt besparelser er det mest sandsynlige vel, at inflationen løser gældsproblemet. 

Spørgsmålet er så kun, om det sker på kort tid gennem en hurtigt accelererende hyperinflation eller over en længere periode med høj inflation. 

Eller? 

Alene kravet til refinansiering af gælden indskrænker Washingtons politiske handlefrihed. Øget gældssætning gør det endnu værre. 

På et tidspunkt vil begrænsningerne måske blive utålelige. Og? Vil det så ikke være det nemmeste at lade inflationen løse gældsproblemet? 

Hvis man i USA opgiver at spare og ikke evner at producere sig ud af gældsproblemet, vil man så ikke nå et punkt, hvor omkostningerne ved en inflationær politi, uanset at de er store, er langt lettere at bære end omkostningerne ved fortsat gældsætning?

Undertegnede er historiker og kapabel ud i kunsten at fortolke fortiden (al historieskrivning er fortolkning - objektiv historieskrivning findes ikke), og jeg skal nok vare mig for at spå om fremtiden. 

Især om den økonomiske. Jeg nøjes med at stille spørgsmål.
 
PS! For de historisk interesserede skal det kort nævnes, at amerikanerne uden større besvær selv finansierede deres egen (samt delvist andres) indsats under Den anden Verdenskrig.

I runde tal blev knap halvdelen af udgifterne dækket ind gennem en ny, føderal, progressiv kildeskat og den anden halvdel gennem udstedelse af lavtforrentede krigsobligationer (som det var en patriotisk pligt at erhverve).

Det skal bemærkes, at marginalskatten for lavest lønnede var over 20 procent, mens de største indkomster blev beskattet med op til 94 procent.

En marginal trækprocent, der ville noget.

Meningsmålinger foretaget i januar 1943 viste en massiv opbakning til den føderale, progressive kildeskat. Så når viljen er til stede kan meget lade sig gøre.

Desuden mindskedes indkomstforskellene under krigen, hvilket ikke er sket siden. Ved krigens slutning svarede den amerikanske føderale gæld til 115 procent af BNP. Og dét var ikke noget problem. Dengang.

#3  10-02-2011 15:44  Michael Nielsen
Jeg er enig i at USA går en ekstrem dårlig økonomisk fremtid i møde. Allerede i dag lever mange borgere i USA under fattigdomsgrænsen.

Når man spiller computerspil med amerikanere, og taler med dem om deres dagligdag, så er fattigdom noget de fleste har mødt, set eller oplevet selv.

Problemet med USAs økonomiske nedtur, som jeg ser det, var indførelsen af penge som primær loyalitets-middel, mellem arbejdsudbyder og arbejdsmodtager, samt mellem virksomhed og kunde.

I Danmark er vi faktisk - desværre - gået samme vej. Af en eller anden årsag, har danske medier kastet sig over alt det gode fra USA. Derfor ser vi også i dag at danskere tænker med pengepungen når de køber ind. Kvantitet kommer før kvalitet.

Problemet med den tankegang, - at penge er primær-limen der holder samfundet sammen, - er at tankegangen til sidst rammer investorerne. De bliver påvirket ligesom alle andre, og reagere ved at se på hvorhenne de kan få størst afkast, med så lav investering som muligt.

Resultatet bliver at hele industrier flytter fra ét land til et andet. Normalt fra et meget rigt land, til et meget fattigt land. Det betyder så igen at samfundet, erhvervsliv og stat, alle tvinges ud i reformer, da indkomst-skattegrundlag forsvinder, når ansatte ser deres virksomhed flytte til udlandet og de står uden job.

Læren fra USA, er at penge som primær-loyalitets-middel, med vel fører til egen økonomisk ruin.

Måden at komme ud af penge-loyalitets-fælden, er ved at indføre demokratiske reformer i erhvervsliv, stat og samfund.

Direkte demokrati, medarbejder-demokrati, kan være en mulighed for at skabe en tankegang, der hedder fælles-ansvar, som den primære loyalitets.-lim. Ja. Bare min mening.

Godt foredrag. God udsendelses-serie. Ros, ros, ros til DR! TAK!
Gerne meget mere af samme skuffe.