preload loader

Peter Jacob Blædel Gottlieb fra Forsvarsakademiet fortæller om trusselsbilledet på cyberspace i 2020. Indslaget varer 6:13 min.

 

En sherif i cyberspace 2020? - Peter Jacob Blædel Gottlieb

09. februar 2011 kl. 13:59 på DR2

Hvis historien om Lucky Luke skulle tegnes i dag, ville seksløberen blive skiftet ud med en computermus. For nutidens banditter rykker i stigende grad deres kriminalitet over i et cyberspace uden ordensmagt, hvor teknologien gør det muligt at stjæle, afpresse og svindle.

- Internettet er som det vilde vesten før sheriffen kom til, siger orlogskaptajn og forsker ved Forsvarsakademiet Peter Jacob Blædel Gottlieb i Danskernes Akademi.

Han mener, at der hårdt brug for en myndighed, der kan genoprette lov og orden på den digitale prærie.

- Man har set, at flere og flere kriminelle trækker ind i cyberspace, fordi der er mulighed for store gevinster og forholdsvis lille risiko for at blive opdaget, siger Peter Jacob Blædel Gottlieb.

Og der er mange penge i at rykke sine forbrydelser over på computeren. En engelsk undersøgelse anslår, at erhvervslivet har mistet 52 milliarder pund (456 milliarder kroner) på grund af cyberkriminalitet.

Forbryderne er opfindsomme, når det kommer til at udnytte det nye forretningsområde. Peter Jacob Blædel Gottlieb fortæller blandt andet om en amerikansk virksomhed, der fik kidnappet alle sine uundværlige data af hackere.

Hackerne krypterede alle firmaets servere, og krævede løsepenge for at give firmaet adgang til sine egne data igen.

Vi vil altid være et skridt bagud
I takt med at teknologien fortsætter sin udvikling, vil flere systemer blive endnu mere afhængige af hinanden. Dermed vokser vores sårbarhed over for hackerangreb og kriminalitet eksponentielt, fortæller Peter Jacob Blædel Gottlieb.

Han vurderer ikke, at vi kan klare os med firewalls og antivirus-programmer.

- Der er ikke én teknisk løsning alene, der kan håndtere det her. Jeg tror, at truslen vil være endnu større i 2020, fordi vores afhængighed af cyberspace udvikler sig hurtigere end vores tiltag for at regulere den gør, siger Peter Jacob Blædel Gottlieb.

Stater blokerer for en løsning
Selvom risikoen for alvor vokser, forventer Peter Jacob Blædel Gottlieb ikke at se lovgivning på området i den nærmeste fremtid.

Staterne, der skulle definere reglerne, er nemlig blandt dem, der flittigst benytter sig af hackerangreb til spionage eller direkte krigsførelse. Og hvis indstillingen skal ændre sig, skal der ske noget dramatisk.

- En markant hændelse i cyberspace, i stil med Cuba-krisen 1962, kunne være en anledning til, at stater begynder at se formålet med en regulering i stedet for at tilgodese deres egne kortsigtede interesser.

- I givet fald kan det være, at der findes en sherif i det vilde cyber-vesten i 2020, siger Peter Jacob Blædel Gottlieb.

Digitale angreb rammer den fysiske verden
Et bevis på computerkrigens muligheder er computerormen Stuxnet, der i 2010 lammede urancentrifuger på iranske atomkraftværker og satte atomprogrammet år tilbage i sin udvikling.

Stuxnet kan betegnes som et målsøgende cybermissil. Den kan gå ud og spore specifikke systemer op og ændre noget i den fysiske verden.

- Det er ganske nyt, at man ser den type våben. Den varsler en ny æra i cyberkrig, siger Peter Jacob Blædel Gottlieb.

Øverst i denne artikel kan du se Peter Jacob Blædel Gottlieb fortælle mere om sikkerhed på cyberspace i fremtiden. Programmet var et indlæg i forbindelse med danske toplederes årsmøde, VL Døgn 2011, hvor lederne satte fokus verden i 2020.

Få eksempler på hvordan internet-virksomheder som Google og Twitter kan komme i klemme i mellem stormagter. Du kan også høre, hvordan hackere kan ramme en computer, inden den er blevet taget ud af emballagen.

Tidligere brugerkommentarer:
#1  10-02-2011 07:20  Mikkel H Brahm
Det vilde vesten var et sted hvor man faktisk kunne opholde sig, bygge og bo, og hvor det giver mening at tale om at have en sherif.

Internettet er en kommunikationsform og et netværk der forbinder computere. Disse computere befinder sig i et land og det land har love, regler, politi, efterretningstjenester osv. som regulerer det der sker i det pågældende land inklusive det der kommunikeres eller transporteres via brevduer, kgl. post, internettet, aviser og blade eller hvad det nu måtte være.

Vi har med andre ord allerede de instanser - men jeg synes måske ikke de helt er gode nok til deres arbejde. Det internationale samarbejde mellem staterne er nok heller ikke oppe i rette gear i forhold til dette problemområde.

Den teknologiske udvikling er gået hurtigere en kompetenceudviklingen bl.a. hos politiet og selv vores SWAT enheder på dette område (NITEC og NEC) er nok noget bagud i våbenkapløbet med de kriminelle der benytter cyberspace i deres forehavender.

Jeg ved ikke med forsvaret og FET har en reel kapacitet inden for cyberkrig, men det er jo tydeligt at andre lande har bl.a. Kina, Rusland og USA. Så på det militære område er der nok også brug for et højere gear i de næste par år, hvis Danmark ikke skal sakke for langt bagud.

Alt dette til trods mener jeg nu ikke at FN skal have en sherif i cyberspace. De enkelte stater skal tage denne kommunikations- og transportform alvorlig og sørge for at deres arbejde inden for lovgivning, magtudøvning og militær har de kapaciteter der skal til for som minimum at matche de trusler vi mødes med.

 

Send eller anbefal link

Tilbage til

Links

Peter Jacob Blædel Gottlieb

Orlogskaptajn, forsker
Fakultet for Strategi og Militære Operationer
Forsvarsakademiet
Læs mere

 
 

Ph.d. på 3 minutter

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM ØKONOMI & LEDELSE

 

Skal vi vente med demokrati?

Ph.d. Jørgen Møller fra Aarhus Universitet fortæller, hvorfor han er skeptisk over for påstanden om, at udbredelse af demokrati nogle gange bør vente. Han illustrerer sin pointe med en analyse af Egyptens situation efter Mubarak.

 

Kritikken af scientific management

Scientific management blev udviklet i USA omkring 1911 og regnes som en af de klassiske ledelsesteorier. Adjunkt Christian Olaf Christiansen fra Aarhus Universitet fortæller, hvordan de nye ideer hurtigt blev udbredt i store dele af verden. Forelæsningen varer 17:15 min.

 

Ledelseskonference i Experimentarium

Danskernes Akademi viser et uddrag fra en ledelseskonference i Experimentarium i København i foråret 2010.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 

Dit forslag!

Har du en rigtig god idé til et tema eller forelæsning, vi kan tage op i Danskernes Akademi?

Send dit forslag til redaktionen, og vi vil tage det op med vores samarbejdspartnere på universiteterne.

Skriv til: akademi@dr.dk

 

 

Status på verden 2020

Danskernes Akademi har været med på topledernes døgn i DRs Koncerthuset den 24. og 25. januar 2011.

Vi har sendt to temaudsendelser den 9. og den 16. februar på DR2. Alle foredrag ligger her på hjemmesiden.

Gå på opdagelse og hør en række internationale kapaciteters bud på fremtidens risici og udfordringer - for erhvervslivet og for os andre.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Oekonomi & Ledelse > VL_Doegn_2011

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.