preload loader

Det, som en gang var en dyd, er i dag en psykisk lidelse. Samfundet ændrer vores syn på, hvad der en sund personlighed. Derfor skal psykologer i højere grad, end de gør i dag, kigge ud i samfundet, mener professor i psykologi Svend Brinkmann. Hør også om forbrugersamfundets påvirkning. Forelæsningen varer 20:39 min.

 

 

Forbrugersamfundet

06. februar 2012 kl. 15:35 på DR2

Forelæsningen blev sendt første gang den 29. marts 2011.

Psykiske sygdomme skifter i takt med samfundet

Hvis psykologer for 100 år siden kunne se frem i tiden til i dag, ville de tro, at flertallet var psykisk syge. For billedet af, hvad vi betragter som psykiske problemer, har udviklet sig i takt med vores samfund.

Det, der engang blev betragtet som en psykisk lidelse, bliver i dag betragtet som den ideelle opførsel - og omvendt. Det fortæller professor i psykologi Svend Brinkmann fra Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

I Danskernes Akademi beskriver han overgangen fra industrisamfundet til nutidens forbrugersamfund, og det ændrede menneskesyn, der fulgte med.

Fra neurose til depression
I industrisamfundet var idealet det stabile menneske. Den, der gjorde, som vedkommende fik besked på. Som sad på skolebænken eller ved samlebåndet og gjorde sin pligt.

Idealmennesket i vores moderne forbrugersamfund er lige omvendt. Man hylder det fleksible selv, der kan bevæge sig rundt i alle mulige sociale sammenhænge, konstant kan udvikle sig og være kreativ, fortæller Svend Brinkmann.

Den udvikling har haft betydning for, hvad vi opfatter som psykiske lidelser.

- Det store problem i industrisamfundet var at kontrollere sit begær, hvis det ikke passede med de meget snævre rammer for, hvad man kunne, måtte og burde.

- Hvis man ikke kunne undertrykke det, udviklede man neuroser for eksempel i form af hysteriske lammelser eller blindhed, siger Svend Brinkmann.

I dag er det et problem, hvis man har for lidt begær. En tilstand man forbinder med depression. Derimod er det er en positiv egenskab at have ambitioner, at stille kritiske spørgsmål og tænke ud af boksen.

- Der er mode i psykiatriske diagnoser: Vi er gået fra, at neurosen var den centrale sygdom i samfundet, til at depressionen er central. Den deprimerede er den, der er forkert i forbrugersamfundets optik, siger Svend Brinkmann.

For 100 år siden ville det have været helt ok at være som en deprimeret.

Psykologer skal kigge ud i samfundet
Psykiske sygdomme er altså ikke nogen permanent størrelse, men noget der ændrer sig med tiden. Derfor skal psykologer ikke bare se på deres patienters indre, men også på hvordan samfundets forventninger påvirker dem.

- Psykologer må i højere grad, end de gør i dag, fokusere på de samfundsmæssige betingelser for de psykiske problemer, som mennesker udvikler i løbet af deres liv, siger Svend Brinkmann og fortsætter:

- Det er ikke forkert at kigge ind i hovedet på folk. Men det er afgørende, at den individorienterede psykologi suppleres med en samfundsorienteret psykologi.

Se resten af forelæsningen i videoen øverst på siden. Du kan blandt andet høre en nærmere definition af forbrugersamfundet, og hvordan det påvirker vores måde at finde kærester og karriere på.

 

Send eller anbefal link

Svend Brinkmann

Professor
Institut for Kommunikation
Aalborg Universitet, AAU
Læs mere

 

Mere fra denne taler

 

Ph.d. på 3 minutter

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 
 

SENESTE UDSENDELSER

OM PÆDAGOGIK & PYKOLOGI

 

Lad os få hverdagsknaldet tilbage!

Psykolog Sanne Neergaard fortæller her, hvordan vi i vores naivitet, dovenskab, grådighed og uforstand vil have alt - intet mindre. Vær klar til en seksuel skideballe!

 

Det er ikke en ulempe at være tosproget i skolen

Lektor Anders Højen fra Syddansk Universitet fortæller, hvordan det at være tosproget faktisk kan være en fordel.

 

To sprog - en udfordring

Næsten fire ud af ti tosprogede elever har så ringe kompetencer, at de ikke er i stand til at få en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Hvad skal der til for at forbedre undervisningen for dem? Programmet kigger nærmere på sprogets betydning.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 

Dit forslag!

Har du en rigtig god idé til et tema eller forelæsning, vi kan tage op i Danskernes Akademi?

Send dit forslag til redaktionen, og vi vil tage det op med vores samarbejdspartnere på universiteterne.

Skriv til: akademi@dr.dk

 

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Lad os få hverdagsknaldet tilbage!

Psykolog Sanne Neergaard fortæller her, hvordan vi i vores naivitet, dovenskab, grådighed og uforstand vil have alt - intet mindre. Vær klar til en seksuel skideballe!

 

Hvor er min bedre halvdel?

Prodekan Anne Marie Pahuus fra Aarhus Universitet giver her sit bud på, hvad der er op og ned i kærligheden og erotikken.

 

Med Darwin på dating

Psykologistuderende Benjamin Graneberg fra Aarhus Universitet fortæller her, hvordan vi på trods af vores moderne kultur stadig er præget af stenaldermenneskets syn på forplantning og sex.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Paedagogik_Psykologi

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.