Hypnose
21. oktober 2010 kl. 14:01
på
DR2
Hypnose har altid har været omgærdet af mystik, myter og overtro. Det skyldes til dels, at hypnose igennem mange år er blevet brugt til sceneshows og tv-underholdning, hvor underholdingsværdien har ligget i ophævelsen af den frie vilje.
Hypnose er et komplekst neuro-social-psykologisk fænomen, der har været kendt siden antikken. Men der har igennem tiderne været mange diskussioner om, hvorvidt hypnose er virkeligt eller blot skuespil fra den hypnotiserede.
Ny forskning viser dog, at der er markante forskelle i hjerneaktiviteten hos højt hypnotiserbare og lavthypnotiserbare, når de under hypnose bliver påvirket med smerte.
Professor Bobby Zachariae forklarer, hvilke faktorer der skal være til stede, for at hypnosen kan lykkes, og hvordan denne form for trancetilstand kan ses som en lovende psykologisk behandlingsteknik.