Mennesket – det sociale dyr

Hvorfor er der restauranter i en hver krog af verden, når man sagtens kan finde andre måder at finde noget at spise på?

Svaret er, at vi mennesker elsker at spise sammen og betragte hinanden. Vinduesbordene bliver taget først.

- Og der kan vi sidde og kigge på mennesker i timevis, fordi vi simpelthen er programmeret som sociale væsener i vores natur, forklarer professor Henrik Høgh-Olesen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet i Danskernes Akademi.

Og sociale væsener er nysgerrige på hinanden. Vi kan være sammen i store menneskemængder, bo millioner sammen i store byer. Og vi møder fremmede mennesker dagen lang.

Slægtningen slår fremmede ihjel
Menneskets nærmeste slægtning er chimpanserne. Vi deler 98,6 procent af vores gener med chimpanserne.

- Men chimpanser er fjendtligt stemt over for fremmede. To chimpanseflokke vil uvægerligt slås. Hvis en chimpanseflok møder en enkelt chimpanse fra en anden flok ude i terrænet, vil de overfalde den og dræbe den, fortæller Henrik Høgh-Olesen.

Chimpanser er fra naturens side kodet til at være på vagt over for fremmede. Men forskellen på 1,4 procent af chimpansers og menneskers gener har betydet, at vi har udviklet en særlig form for menneskelige socialitet.

- Det gør, at vi kan tolerere hinanden, vi kan have glæde af hinanden, og vi kan være mange mennesker sammen.

Nok er vi sociale, men vi er også territoriale. 
Mennesket er altså et socialt dyr, der er programmeret til at interessere sig for andre mennesker.

Men samtidig er der meget stramme regler for, hvordan vi opfører os på offentlige steder.
 
Fx placerer vi os så længst muligt væk fra en fremmed, hvis vi skal sidde på en bænk. Vi lægger os ikke tæt op af hinanden på stranden. Elevatorens rum er fremmed territorium, hvor vi ikke kigger på hinanden. Og når vi står og taler sammen, så holder vi armslængde-princippet. Vi kan ikke nå hinanden.

- Der er en slags forsigtighedszone. Vi har altså brug for at have rum og plads omkring os. Forklaringen er, at vi både er et territorialt dyr og et socialt-hierarkisk dyr, siger Henrik Høgh-Olesen.

Naboen - fjende eller?
Socialiteten er nemlig blandet med magtkampe. Nogen er over. Nogen er under. Nogen forsøger at få en højere plads i hierarkiet. Så når vi flytter til nye områder, nye opgange, nye gader, så er spørgsmålet:

- Hvem skal dominere dette rum? Så snart naboer er sammen, begynder en kamp om, hvem der har lov til at dominere rummet. Kimen er dermed lagt til nabostridigheder og nabokrig, siger professor Henrik Høgh-Olesen, der har forsket i adfærd blandt aber og mennesker verden over.

Hør forelæsningen øverst på denne side, lær noget om din egen adfærd og deltag i en af Henrik Høgh-Olesens test.

Hør også om hvordan professoren selv kom galt af sted i Givskud, da han mødte han-gorillaen Samson.

Bemærk: Programmet blev også sendt i Danskernes Akademi den 12. januar 2011.

Tidligere brugerkommentarer:
#1  22-01-2011 17:29  preben
jeg er fdt i 1937 og har en stor familie og jer er helt enig !..man ser det også tydelig i folketinget !.
det har også en betydning om vi lever i op el. nedgangstider. man mærkede det tydeligt under
2.verdenskrig !.. i dag blomster egoismen som en
landeplage.

#2  22-01-2011 20:44  annette
Jeg er ikke specialist i chimpanser, men jeg ved, at der findes to forskellige arter, dværgchimpanser (bonoboer) og de alm. chimpanser m. flere underarter, og at mennesket er nærmest beslægtet med bonoboer. Adfærdsmæssigt og intelligensmæssigt er der forskel på de to chimpansearter, og jeg har set udsendelser, som viser at bonoboerne især løser konflikter vha. sex fremfor vold. Det vil være interessant at vide, om fjendtligheden overfor fremmede gør sig gældende for begge arter, eller om vi mere følger i bonoboernes spor.

#3  22-01-2011 20:47  Anne-Lene
Kære Preben!
Selv er jeg født i 1962,men giver dig så evig ret!!!
I gamle dage var en politiker en ildsjæl..Men sørgeligt nok er de idag populister!

#4  23-01-2011 13:47  Poul Øregaard
I mine 68 år, har jeg konstanteret, at i fattige tider er mennesket mere socialt, hjelpsom og omsorgsfuld, altså mere venligt. I vore velfærdstider er griskhed, egoisme og selvophøjet selvretfærdighed ganske udpræget. Det er med at rage mest til sig af vælfærdskagen legalt eller taktisk. Måske velfærdstatens endeligt.