Ministervalg: Tv-tække er vigtigere end viden
I søndags greb statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), Margrethe Vestager (B) og Villy Søvndal (SF) deres mobiler for at ringe til en række håbefulde partikammerater. Pilen pegede på dem, da ministerposterne skulle fordeles.
Da ministerlisten i går blev offentliggjort, stod det klart, at flere politikere ikke kender det område, de skal være minister for. De har fx ikke været partiets ordfører.
Men det paradoks er ikke noget særsyn i dansk politik, fortæller professor Tim Knudsen.
Han er ansat på Københavns Universitet, og forsker i politik og parlamentarisme.
Han fortæller i Danskernes Akademi, at det er helt andre krav, der gør sig gældende end viden, når ministerlisten skal sættes sammen.
Magtbalancen
Når en minister skal udnævnes, skal statsministeren og de andre partiledere i regeringen blive enige om magtforholdet.
- Der skal være en balance, der svarer til styrkeforholdet partierne imellem, siger Tim Knudsen.
Det vil sige, at man klart aftaler, hvilke poster der skal gå til de enkelte partier.
Dernæst skal der være balance inden for eget parti. Hvis der er fløje i et partiet, skal lederen tilgodese dem, ellers kan det skabe uro i partiet.
Hvem står for tur?
Så skal lederen af partiet tage hensyn til egne støtter, der også skal have opfyldt deres forventninger. Og partisoldater skal belønnes, fordi de har været i partiet i mange år, for ellers kan det også skabe utilfredshed i partiet.
Der kan være en kronprins eller kronprinsesse i partiet, som skal ind på en ministerpost, så han eller hun er kendt af vælgerne, når partiet gennemfører et generationsskifte i toppen.
Der skal desuden helst være en regional balance.
- Lars Løkke Rasmussen glemte ved den seneste ministerrokade Vestjylland, og det var nok medvirkende til, at der kom en vis utilfredshed derovre, mener Tim Knudsen.
Ung og gerne køn
Det er også vigtigt, at ministerlisten i en moderne regering rummer cirka lige mange kvinder og mænd. Der skal være en aldersbalance, så der både er unge og ældre i regeringen. Det signalerer både fornyelse og hensynet til politisk erfaring.
- Tidligere blev modenhed vægtet som en vigtig ting, men nu skal der også være unge friske ministre - og de må gerne være kønne kvinder, siger Tim Knudsen.
Endelig skal de have tv-tække, altså gøre sig godt på fjernsynet.
Og først her efter kommer så spørgsmålet om fagviden: Har politikerne egentlig nogen viden inden for lige det område?
- Over halvdelen af de ministre, der er udnævnt gennem de seneste mange regeringer, har ikke nogen viden om området. Og det er altså fordi de andre hensyn vejer tungere, siger Tim Knudsen.
Svingdørs-ministerierne
Når ministre ikke har nogen specialviden inden for deres eget ministerområdet, så er det også lettere at afskedige dem. Og der er derfor, at man ser, at nogle ministerier skifter minister oftere end andre.
Det betyder, at embedsmændene i de særlige svingdørsministerier får megen magt, når ministeren ikke på forhånd kender området. Det gælder de perifere ministerier, og hidtil har kvinder været bedst repræsenteret på 'brug-og-smid-væk-´taburetterne, forklarer Tim Knudsen.
- Det bliver så embedsmændene, der styrer butikken, siger Tim Knudsen.
Derimod skifter de 'tunge ministerposter i den særlige magt-inderkreds i regeringen sjældent minister. De centrale poster vil sige finansministeren, økonomiministeren, udenrigsministeren og naturligvis statsministeren.
Hør mere i Danskernes Akademi
Folketinget åbner i dag, den første tirsdag i oktober. Det bliver en historisk åbningstale, idet statsminister Helle Thorning-Schmidt er Danmarks første kvindelige statsminister.
Danskernes Akademi markerer åbningen med en række forelæsninger og programmer på DR2 fra klokken 14 til klokken 16. Hør blandt andet om historiske åbningstaler. Hør også de korte P1-programmer med Tim Knudsen, hvor han kommer nærmere ind på embedsmændenes magt, karrierepolitikere og partiafhoppere. Hør også hvorfor han mener, at Dansk Folkeparti har en del af æren for, at stemmeprocenten er så høj ved de danske folketingsvalg.