preload loader

Find ud af hvorfor det varede så længe, og hvad der skete, da Coca-Cola endelig kom til Danmark. Professor Nils Arne Sørensen fra Syddansk Universitet forelæser. Forelæsningen varer 18:01 min.

 

Skrevet af: 

 

Mærkværdig historie om cola i 1950'ernes Danmark

18. september 2012 kl. 14:55 på DR2

1950'erne uden cola: Cola var fremmed for dansk mentalitet

I 1950'erne blev Danmark meget påvirket af den amerikanske drøm om det gode liv med kernefamilie, bil og villa, forbrugersamfundet og rock'n'roll-musik.

Alligevel måtte et af verdens stærkeste brands - amerikanske Coca-cola - vente længe på at komme ind på det danske marked.

For de danske bryggerier havde overbevist Folketinget om, at cola-smagen var fremmed for den danske mentalitet.

Professor Nils Arne Sørensen fra Syddansk Universitet går i Danskernes Akademi tæt på den mærkværdige danske cola-historie.

Det er en historie, der inddrager koldkrigs-problematikken, handelshindringer og et smukt eksempel på lobbyarbejde.

Coca-skat
Under anden verdenskrig var den amerikanske læskedrik Coca-cola leverandør for den amerikanske hær. Og i kølvandet på soldaternes fremmarch opførte Coca-Cola tapperier, der stod klar til at producere cola, så snart krigen var forbi.

I Danmark satte sukkerrationeringen en stopper for læskedrikkene under og efter krigen. Men da rationeringen stoppede, stod Danmark i foråret 1953 i stedet klar med en skat på cola, så det reelt ikke kunne betale sig at producere cola i Danmark.

Det var de danske drikkevareproducenter, der via et fint lobbyarbejde havde fået overbevist politikerne om, at det var en god idé.

Et af argumenterne var blandt andet, at hvis der ikke blev lagt afgifter på cola, kunne drikken måske udkonkurrere øl og vin, som staten tjente mange penge på netop via afgifter.

Danmark - en diktaturstat?
I 1954 fik Coca-Cola i Atlanta i USA det amerikanske udenrigsministerium til at protestere imod den danske cola-skat, fordi den stred imod frihandelsaftaler.

Men protesten blev afvist, fordi man sagde, at afgiften jo også ramte danske producenter, der tænkte på at producere cola.

I stedet trak Coca-Cola selv et mere hårdtslående argument til Danmark, nemlig den amerikanske vicepræsident. Og han blev i Ekstra Bladet citeret med følgende ord:

'Det er en mærkelig historie. Danmark og Portugal er de eneste lande i verden uden for jerntæppet, hvor man ikke kan købe Coca-cola.' 

- Ved at placere Coca-cola i en koldkrigssammenhæng og ved at sammenligne Danmark med diktaturstaten Portugal fik han fikst sat Danmark uden for det gode demokratiske selskab, siger Nils Arne Sørensen.

Fremmed smag for danske ganer
Og efterhånden bredte kritikken af cola-skatten sig også i Danmark. For eksempel var afholdsforeningen også meget interesseret i at få colaen til Danmark.

De danske drikkevareproducenter svarede igen med at kritisere de amerikanske forretningsmetoder, som Coca-Cola benyttede sig af. Man kritiserede også, at Coca-Cola havde forsøgt at blande sig i dansk skattepolitik ...

Og så mente man i øvrigt også, at cola var fremmed for dansk mentalitet, siger Nils Arne Sørensen.

Cola-krigen
Men da den efterhånden hårdt pressede cola-skat den 1. juli 1959 faldt bort, stod de danske bryggerier alligevel klar med en kopi-cola, Jolly Cola.

Smagen mindede om Coca-Colas. Og forretningsmetoden var såmænd også en kopi af den amerikanske.

Og Jolly Colaen fik stor succes!

Hør mere om den danske colaskat og colakrig
I forelæsningen øverst på denne side fortæller Nils Arne Sørensen mere om den geniale lobbyisme, som de danske drikkevareproducenter benyttede.

Han giver også smagsprøver på Coca-Colas historie og kultdrikken Jolly Colaens historie.

Forelæsningen er en del af Danskernes Akademis bidrag til kulturfestivalen Golden Days - 1950'erne.

Til højre her for teksten kan du høre flere forelæsninger, der relaterer sig til Golden Days-festivalen.

 

Send eller anbefal link

Nils Arne Sørensen

Lektor
Center for Koldkrigsstudier
Syddansk Universitet, SDU
Læs mere

 
 

Ph.d. på 3 minutter

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM SAMFUND & JURA

 

Internethandel og butiksdød

Den fysiske detailhandel har de bedste år bag sig og danskerne e-handler således som aldrig før. Lektor Reimer Ivang fra Aalborgs Universitet fortæller her om internethandel og butiksdød.

 

Etik og viljestyrke

Når vi ikke lige orker at gøre det rigtige, så kan det skyldes, at vores selvkontrol er en muskel, der skal hvile sig ind imellem. Det forklarer professor Jesper Ryberg fra Roskilde Universitet.

 

Etik og dilemma

I denne forelæsning sætter lektor Morten Dige fra Aarhus Universitet de etiske dilemmaer om aktiv og passiv dødshjælp på spidsen.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 
 

Dit forslag!

Har du en rigtig god idé til et tema eller forelæsning, vi kan tage op i Danskernes Akademi?

Send dit forslag til redaktionen, og vi vil tage det op med vores samarbejdspartnere på universiteterne.

Skriv til: akademi@dr.dk

 

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Kunstnerportræt - Vilhelm Kyhn

Vilhelm Kyhn var en af de mest produktive landskabsmalere i 1800-tallet danske kunst. Dette SMK-portræt viser hans liv og virke i billeder og giver en kort introduktion til Kyhn og hans kunst.

 

Søren Kierkegaards liv og forfatterskab 2. del

Søren Kierkegaard når kun at leve 42 år, men i den tid formår han skrive meget. Forskningslektor Pia Søltoft fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret fortæller her om de sidste 13 år i den berømte filosofs forfatterskab.

 

Udkantsdanmark

Områderne fjernt fra de store byer har mange navne og holdningerne til yderområderne er delte. Nogle ville argumentere for, at man bare skal ’lukke lortet’, men faktisk kan vi alle lære noget af yderområderne. Etnolog Søren Møller Christensen fortæller hvad her.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Samfund & Jura

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.