preload loader

Find ud af hvorfor det varede så længe, og hvad der skete, da Coca-Cola endelig kom til Danmark. Professor Nils Arne Sørensen fra Syddansk Universitet forelæser. Forelæsningen varer 18:01 min.

 

Skrevet af: 

 

Mærkværdig historie om cola i 1950'ernes Danmark

18. september 2012 kl. 14:55 på DR2

1950'erne uden cola: Cola var fremmed for dansk mentalitet

I 1950'erne blev Danmark meget påvirket af den amerikanske drøm om det gode liv med kernefamilie, bil og villa, forbrugersamfundet og rock'n'roll-musik.

Alligevel måtte et af verdens stærkeste brands - amerikanske Coca-cola - vente længe på at komme ind på det danske marked.

For de danske bryggerier havde overbevist Folketinget om, at cola-smagen var fremmed for den danske mentalitet.

Professor Nils Arne Sørensen fra Syddansk Universitet går i Danskernes Akademi tæt på den mærkværdige danske cola-historie.

Det er en historie, der inddrager koldkrigs-problematikken, handelshindringer og et smukt eksempel på lobbyarbejde.

Coca-skat
Under anden verdenskrig var den amerikanske læskedrik Coca-cola leverandør for den amerikanske hær. Og i kølvandet på soldaternes fremmarch opførte Coca-Cola tapperier, der stod klar til at producere cola, så snart krigen var forbi.

I Danmark satte sukkerrationeringen en stopper for læskedrikkene under og efter krigen. Men da rationeringen stoppede, stod Danmark i foråret 1953 i stedet klar med en skat på cola, så det reelt ikke kunne betale sig at producere cola i Danmark.

Det var de danske drikkevareproducenter, der via et fint lobbyarbejde havde fået overbevist politikerne om, at det var en god idé.

Et af argumenterne var blandt andet, at hvis der ikke blev lagt afgifter på cola, kunne drikken måske udkonkurrere øl og vin, som staten tjente mange penge på netop via afgifter.

Danmark - en diktaturstat?
I 1954 fik Coca-Cola i Atlanta i USA det amerikanske udenrigsministerium til at protestere imod den danske cola-skat, fordi den stred imod frihandelsaftaler.

Men protesten blev afvist, fordi man sagde, at afgiften jo også ramte danske producenter, der tænkte på at producere cola.

I stedet trak Coca-Cola selv et mere hårdtslående argument til Danmark, nemlig den amerikanske vicepræsident. Og han blev i Ekstra Bladet citeret med følgende ord:

'Det er en mærkelig historie. Danmark og Portugal er de eneste lande i verden uden for jerntæppet, hvor man ikke kan købe Coca-cola.' 

- Ved at placere Coca-cola i en koldkrigssammenhæng og ved at sammenligne Danmark med diktaturstaten Portugal fik han fikst sat Danmark uden for det gode demokratiske selskab, siger Nils Arne Sørensen.

Fremmed smag for danske ganer
Og efterhånden bredte kritikken af cola-skatten sig også i Danmark. For eksempel var afholdsforeningen også meget interesseret i at få colaen til Danmark.

De danske drikkevareproducenter svarede igen med at kritisere de amerikanske forretningsmetoder, som Coca-Cola benyttede sig af. Man kritiserede også, at Coca-Cola havde forsøgt at blande sig i dansk skattepolitik ...

Og så mente man i øvrigt også, at cola var fremmed for dansk mentalitet, siger Nils Arne Sørensen.

Cola-krigen
Men da den efterhånden hårdt pressede cola-skat den 1. juli 1959 faldt bort, stod de danske bryggerier alligevel klar med en kopi-cola, Jolly Cola.

Smagen mindede om Coca-Colas. Og forretningsmetoden var såmænd også en kopi af den amerikanske.

Og Jolly Colaen fik stor succes!

Hør mere om den danske colaskat og colakrig
I forelæsningen øverst på denne side fortæller Nils Arne Sørensen mere om den geniale lobbyisme, som de danske drikkevareproducenter benyttede.

Han giver også smagsprøver på Coca-Colas historie og kultdrikken Jolly Colaens historie.

Forelæsningen er en del af Danskernes Akademis bidrag til kulturfestivalen Golden Days - 1950'erne.

Til højre her for teksten kan du høre flere forelæsninger, der relaterer sig til Golden Days-festivalen.

 

Send eller anbefal link

Nils Arne Sørensen

Lektor
Center for Koldkrigsstudier
Syddansk Universitet, SDU
Læs mere

 
 

Fejl på videoer

Kære brugere af Danskernes Akademi.

Vi oplever desværre en række fejl på vores site.

Hvis I er undervisere eller studerende og har en UNI-C-adgang, kan I kontakte CFU-centrene rundt i landet. De kan hjælpe jer med videoer fra Danskernes Akademi.

CFU-centrene ligger inde med alle programmer fra DR siden 2006. I skal oplyse, hvilken dato programmet blev sendt første gang. Det kan I se på ud for hver forelæsning.

Vi beklager ulejligheden! Danskernes Akademis site lukker 1. oktober 2014.

 

Smartphone og tablets?

Danskernes Akademis videoer på hjemmesiden kan kun ses på Mac og pc. Ellers skal du ind på DR TV, hvor udsendelserne ligger som hele programmer - og ikke er klippet op.

 

Ph.d. Cup 2013

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM SAMFUND & JURA

 

Må man skyde pirater?

I 2012 valgte Danmark at ændre loven om væbnede vagter om bord på danske skibe. Fra at have været et offentligt anliggende åbnede man op for private vagtværn. På Syddansk Universitet i Odense arbejde forskere på Center for War Studies med problematikken i grænselandet mellem jura og politik. Lektor Kristina Siig fra Syddansk Universitet fortæller om forskernes arbejde.

 

Grønland under den kolde krig

Lektorer fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, Matthias Heymann og Kristian Hvidtfelt Nielsen, fortæller om projektet "Grønland under den kolde krig", som Matthias Heymann er forskningsleder for.

 

Jule(u)hygge på arbejdspladsen

En moderne medarbejder siger aldrig nej til at arrangere julefrokosten og være nisse for kollegaen. Faktisk gør den relevante medarbejder i dag den slags helt af sig selv, og ve den der ikke gør det, siger forsker i erhvervskommunikation Nikolaj Kure fra Aarhus Universitet.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 
 

Dit forslag!

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Verdensmester i græs

Den danske virksomhed DLF Trifolium laver græsfrø som ingen andre i verden. Professor Philipp Schrøder fra Aarhus Universitet fortæller, hvorfor nogle nichevirksomheder bliver store eksportsucceser, og hvorfor det hurtigt kan gå ned ad bakke igen.

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Samfund & Jura

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.