preload loader

Nok er nok! Sådan har befolkningerne i flere arabiske lande tænkt, da de satte sig op imod landets magthavere. Peter Seeberg fra Syddansk Universitet ser nærmere på Det Arabiske Oprør. Forelæsningen varer 20:33 min.

 

Det Arabiske Oprør

03. september 2012 kl. 14:50 på DR2

For få år siden havde ingen i Vesten forestillet sig, at udviklingen i 2011 ville ændre de politiske forhold i en række mellemøstlige lande, hvor autoritære ledere enten er faldet eller vakler.

For de arabiske lande har virket stabile.

Men reelt Vesten har overset, at en ny tid var på vej i de arabiske lande, hvor der lever 300 millioner mennesker.

Det mener lektor Peter Seeberg fra Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

I Danskernes Akademi fortæller han om baggrunden for oprørene.

Facadereformer

Fællestrækkene i oppositionerne - fra Tunesien til Syrien - har været kravene om frihed, demokrati og økonomisk fremgang for hele befolkningen.

For i årevis har regimerne i Mellemøsten holdt fast i magten gennem facadereformer. Det vil sige reformer, som på overfladen virker som om, at de er for folkets bedste, men som i virkeligheden ikke batter så meget.

- Konger, præsidenter og andre ledere har forandret for at bevare magten, siger Peter Seeberg.

En ny arabisk værdighed

Peter Seeberg har flere bud på, hvordan Vesten kunne have forudset Det Arabiske Oprør.

Han mener blandt andet, at vi ikke opdagede, at befolkningen i de 22 arabiske lande er ved at samle sig omkring en ny fælles værdighed.

- En stolthed over at være araber. Tidligere rettede man vreden mod fjenden udefra. Nu retter man vreden mod regimerne, kongerne og præsidenterne, der bærer årsagen til, at det ikke går fremad i landende, siger Peter Seeberg.

Tyder godt for fremtiden

Selv om situationen stadig er tragisk i Syrien, hvor regimet og oprørerne har kæmpet i mange måneder, så tror Peter Seeberg på, at styret mister magten i landet på et tidspunkt.

For Det Arabiske Oprør er ikke til at komme udenom.

- Der er startet noget, som peger fremad, siger Peter Seeberg.

Hør mere

I sin forelæsning fortæller Peter Seeberg også om hæren, der mistede loyaliteten.

Og han forklarer, hvordan opbakningen til regimet skrumpede ind, og hvordan de nye sociale medier kan have spillet en rolle.

Bemærk, at der har sneget sig en talefejl ind i forelæsningen. Saddam Hussein blev hængt i 2006. 

 

Send eller anbefal link

Peter Seeberg

Ph.d., lektor
Center for Mellemøststudier
Syddansk Universitet
Læs mere

 

Mere fra denne taler

 

 

Fejl på videoer

Kære brugere af Danskernes Akademi.

Vi oplever desværre en række fejl på vores site.

Hvis I er undervisere eller studerende og har en UNI-C-adgang, kan I kontakte CFU-centrene rundt i landet. De kan hjælpe jer med videoer fra Danskernes Akademi.

CFU-centrene ligger inde med alle programmer fra DR siden 2006. I skal oplyse, hvilken dato programmet blev sendt første gang. Det kan I se på ud for hver forelæsning.

Vi beklager ulejligheden! Danskernes Akademis site lukker 1. november 2014.

 

Smartphone og tablets?

Danskernes Akademis videoer på hjemmesiden kan kun ses på Mac og pc. Ellers skal du ind på DR TV, hvor udsendelserne ligger som hele programmer - og ikke er klippet op.

 

Ph.d. Cup 2013

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM SAMFUND & JURA

 

Må man skyde pirater?

I 2012 valgte Danmark at ændre loven om væbnede vagter om bord på danske skibe. Fra at have været et offentligt anliggende åbnede man op for private vagtværn. På Syddansk Universitet i Odense arbejde forskere på Center for War Studies med problematikken i grænselandet mellem jura og politik. Lektor Kristina Siig fra Syddansk Universitet fortæller om forskernes arbejde.

 

Grønland under den kolde krig

Lektorer fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, Matthias Heymann og Kristian Hvidtfelt Nielsen, fortæller om projektet "Grønland under den kolde krig", som Matthias Heymann er forskningsleder for.

 

Jule(u)hygge på arbejdspladsen

En moderne medarbejder siger aldrig nej til at arrangere julefrokosten og være nisse for kollegaen. Faktisk gør den relevante medarbejder i dag den slags helt af sig selv, og ve den der ikke gør det, siger forsker i erhvervskommunikation Nikolaj Kure fra Aarhus Universitet.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 
 

Dit forslag!

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Verdensmester i græs

Den danske virksomhed DLF Trifolium laver græsfrø som ingen andre i verden. Professor Philipp Schrøder fra Aarhus Universitet fortæller, hvorfor nogle nichevirksomheder bliver store eksportsucceser, og hvorfor det hurtigt kan gå ned ad bakke igen.

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Samfund & Jura

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.