preload loader

Vil vesten acceptere, at udviklingslande indfører retsstater, der bygger på sharia-loven? Fukuyama del 3. Programmet varer 14:56 min.

 

Skrevet af: 

 

Fukuyama: Hvordan gør vi Afghanistan til Danmark?

15. februar 2011 kl. 15:40 på DR2

Retssamfundet er det helt grundlæggende for at skabe økonomisk vækst i et land. Men hvordan får man indført lov og orden baseret på vestlige idealer i et ikke-vestligt land? Den amerikanske professor Francis Fukuyama giver et bud på problemet.

I 2002 formulerede forskere fra Harvard University og Verdensbanken 'The Getting to Denmark Problem': Hvordan får vi udviklingslande til at blive som Danmark; altså lande med demokratiske regeringer, effektive offentlige sektorer og uden korruption?

Svaret er økonomisk vækst, og det får man kun i et retssamfund. Det vil sige en stat, hvor man kan regne med, at lovene blive overholdt, og hvor regeringens magt er begrænset. Det mener den verdensberømte amerikanske professor i international politisk økonomi, Francis Fukuyama.

- Ingen vil investere i et land, hvis de ikke kan være sikre på at få deres værdier ud af landet igen. Man vil være sikker på, at der er et system, hvor kontrakter bliver overholdt, og staten ikke lægger beslag på ens ejendomme, siger Francis Fukuyama i Danskernes Akademi.

Fukuyama er gæsteprofessor ved Aarhus Universitet. Forelæsningen er optaget i forbindelse med, at Fukuyama besøgte CBS i København.

Vejen til Danmark
For at kunne forvandle et uland til retssamfund er man nødt til at forstå, hvad der kendetegner et retssamfund, og hvordan det er opstået i Danmark og resten af den vestlige verden. Det satte Francis Fukuyama sig for at undersøge.

I tre udsendelser i Danskernes Akademi fortæller han om ophavet til det moderne retssamfund:

  • Hvad der banede vejen?
  • Hvorfor det netop var i Vesteuropa, at retsstaten blev født?
  • Og hvilke udfordringer der ligger i at skabe et retssamfund og dermed økonomisk udvikling til lande som Afghanistan og Somalia.

Men retsstaten handler ikke kun om kontrakter og ejendomsret. Ifølge Francis Fukuyama er det primære formål med en retsstat at sikre, at loven er hævet over magthaverne, så de ikke kan gøre fuldstændig, som de har lyst til.

- Retsstaten er et system af juridiske regler, der afspejler en bred enighed i det underlæggende samfund. Reglerne er altid hævet over den siddende regering. Det vil sige, at loven er højest i et retssamfund - ikke regeringen, siger professoren.

Han forklarer, at regeringen kun får sin legitimitet i kraft af, at den implementerer den højere lov, siger professoren.

Glem ikke normerne
Den definition afslører også den største udfordring ved at indføre retssamfund i udviklingslande.

Lovene i retsstaten skal stemme overens med de sociale normer, der allerede findes i samfundet. Det er problematisk, fordi grundprincipperne er baseret på europæiske idealer.

Ifølge Francis Fukuyama har fremgangsmåden i de seneste 200 år netop været at importere en samlet pakke med vestlige love, der afspejler vestlige værdier og normer.

- Vi siger reelt til udviklingslandene: 'Dette er loven, og ethvert samfund, der vil være en retsstat, skal ikke bare kopiere opbygningen af det juridiske system, men også selve indholdet af lovene, som er udviklet i en vestlig kultur, siger Francis Fukuyama.

Vestlige idealer eller velfungerende sharia?
Det er blandt andet problemet i store dele af den arabiske verden, hvor magthaverne har importeret den vestlige model for retssystemet uden at tage hensyn til kulturen og de sociale normer.

Francis Fukuyama mener, at det er forklaringen på, at retsstaterne fungerer så dårligt i mange af de lande.

Men spørgsmålet er om, Vesten vil foretrække, at landene får retsstater, der er baseret på lokale normer som sharia-loven. Og som vil kunne betegnes som velfungerende i den forstand, at regler og love bliver overholdt og altså accepteret af befolkningen, selv om lovene ikke opfylder FN's menneskerettigheder?

- Vil vi i Vesten acceptere en retsstat, hvor mænd og kvinder ikke dømmes ens? Eller vil vi sige, at det er indholdet af lovene, som er det vigtigste? Og at vi derfor vil foretrække, at de importerer indholdet af vestlig lovgivning - også selv om vi ved, at retsstaten ikke vil få så stor opbakning i befolkningen? spørger Francis Fukuyama.

Dette er tredje og sidste del af professor Francis Fukuyamas forelæsning 'Understanding Political Institutions in a Historical Perspective'. Hør hvordan den katolske kirke lagde grunden til det moderne retssamfund ved at indføre arveregler, der favoritiserede kirken. Se de to andre forelæsninger til højre her for teksten.

Tidligere brugerkommentarer:
#1  16-02-2011 08:45  Fneps
Velfungerende sharia er da en selvmodsigelse?

#2  16-02-2011 09:54  Redaktionen på Danskernes Akademi
Vi har præciseret præmissen for velfungerende. Mange hilsner Redaktionen.

#3  16-02-2011 10:07  Ida
Selvom jeg som kvinde selvsagt stejler ved tanken om at have lande med kønsdiskriminerende lovgivning, må jeg samtidig se i øjnene at det kan være en måde at løse tingene på. Rom blev ikke bygget på en dag som man siger, og vores retssystem har også været mange års udvikling undervejs for at nå til hvor det er i dag. Det er arrogant at forvente at en befolkning blot vil acceptere at man foretager gennemgribende forandringer i deres livsvilkår, hvordan ville vi mon selv reagere? Se bare hvor meget folk stejler ved ideen om at afskaffe efterlønnen, eller hvor splittede folk stadig er på spørgsmål om homoseksuelles rettigheder?

Ting tager tid, og måske kan en periode med en lovgivning der tilgodeser lokal kultur være midlet der fører til målet om fred, opbygning af de lande der er involveret, og måske en bedre uddannelse af befolkningen. Måske er det først når man har denne platform at operere på man kan forvente at kunne påvirke tingene i en mere menneskerettighedsvenlig retning?

#4  16-02-2011 10:43  Jens Rasmussen
Kære Ida, Er det helt forkert at antage, at det først er i det øjeblik at en sekularisering indtræffer i et givet samfund, at f.eks. forskelsbehandlingen af kvinder og andre former for irrationelle love, normer og regler kan ophæves? Med oplysningsfilosofferne fik vi en situation hvor de religiøse forklaringsmodeller blev forsøgt udskiftet med det man, til enhver tid, har kaldt objektiv og fornuftsrelateret lovgivning. 
Jeg går ud fra at religiøse samfund opfatter deres egen sharia-lovgivning som fornuft, men det er jo noget de fleste i den vestlige verden opfatter som uunderbyggede, irrationelle og følelsesmæssigt baserede lovgivning, uden rod i logik og retfærdighed. Kvinderne i mellemøsten må vel ruste sig med rimelig megen tålmodighed, hvis de skal vente på en sekularisering i disse regioner? Kan det virkelig være rimeligt? Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at kvinderne i disse lande føler undertrykkelsen som både krænkende og hæmmende, både for dem som enkeltindivider, og for samfundet som helhed. Her kan Vesten da godt presse på mht krav om hurtige ændringer, uden at skulle beskyldes for at tvinge vestlig demokrati ned i halsen på dem?

Jeg savnede lidt at Fukuyama fortalte noget om hvad man kan kalde den logik/fornuft vi i sin tid indførte i den europæiske verden, og som ligger til grund for det lovsystem vi idag kalder sekulær. Og jeg savnede især at han forklarede hvad der gik galt i nazi-Tyskland, og hvad man så skulle kalde det der foregik i Tyskland i 1930´erne og 1940´erne. Var det en slags tilbageskridt til et samfund hvor man forsøgte at genindføre en slags klan-lovgivning? Eller hvad var det?

#5  17-02-2011 02:51  Morten Pedersen
I believe that it is a mistake to think that clan structures have been abolished in European democracies such as Denmark. Instead clan structures in society have been taken over by guild structures. A well-known example of this was published in the media not long ago in the story about a sell-known stand-up comedian who lost in court in a defamation charge. http://politiken.dk/kultur/ECE612347/amin-jensens-tvist-med-jurist-fortsaetter/

Calling a lawyer a “barrister” is somewhat equivalent to calling a biochemist a “bioanalyst”. Thus, it is my personal conclusion here that the “guild” of judges and lawyers is just as “effective” as any medieval clan system. Unfortunately this is not the only example of such things here in Denmark. And unfortunately no judge has ever been called to justice after a complaint from a plain citizen; even though the minister of justice vowed to change that already in 2004. Therefore it is futile to fight lawyers or other members of this “guild” for the time being. So much for Denmark as a “Disneyland”.

But to paraphrase Kevin Costner’s character in the movie JFK: There will probably not be any fight as important as breaking up such unholy guilds of power and oppression of truth and justice. This is true even if we are talking about a country such as Denmark. There cannot be anything equal to or above truth and justice; not even a guild of judges, lawyers and police. And not even here in Denmark.

Perhaps one should look at the circumstances promoting the feeling on being a member of a just and fair community and the circumstances doing the opposite for a start. It is unfortunate for any society if there is a special class of citizens who are high above the law. Especially if they are misrepresenting truth and justice at the expense of citizens who are not members of their special privileged guild.

#6  27-02-2011 02:13  Undren?
Bare to spørgsmål:
Hvor kønsdiskriminere man i sharia? Og kan sharia overhoved samlignes med de styreformer der var i Europa inden demokratiet?

 

Send eller anbefal link

Francis Fukuyama

Francis Fukuyama (født 1952) er professor i international politisk økonomi og ansat som Olivier Nomellini Senior Fellow ved Freeman Spogli Institute for International Studies (FSI), Stanford University i Californien, USA.

Fukuyama er også gæsteprofessor ved Aarhus Universitet.

Han er mest berømt for bogen 'The End of History and the Last Man'.

I den argumenterer han for, at kampen mellem de store ideologier, kapitalismen og kommunismen er forbi efter Den Kolde Krig, og at verden vil bevæge sig ind i en tid præget af fred og demokrati.
Læs mere

 
 

Ph.d. på 3 minutter

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM SAMFUND & JURA

 

Arbejdsglæde og bæredygtig jobskabelse

Lektor Ole Busck fra Aalborg Universitet forklarer her, hvordan en løsning kan være at skabe arbejdspladser, som både opfylder folks behov for et arbejde og løser vigtige opgaver i samfundet.

 

Det muslimske tørklæde

Professor Birte Siim fra Aalborg Universitet fortæller her, hvordan de europæiske lande har taklet tørklædespørgsmålet, og hvordan det er blevet et symbol på en kamp om liberale principper og værdier.

 

Indvandrernes beskæftigelse og arbejdsmiljø

Lektor Ole Busck fra Aalborg Universitet fortæller her, hvad der skal til, for at et menneske føler sig anerkendt på arbejdspladsen.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 
 

Dit forslag!

Har du en rigtig god idé til et tema eller forelæsning, vi kan tage op i Danskernes Akademi?

Send dit forslag til redaktionen, og vi vil tage det op med vores samarbejdspartnere på universiteterne.

Skriv til: akademi@dr.dk

 

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Lad os få hverdagsknaldet tilbage!

Psykolog Sanne Neergaard fortæller her, hvordan vi i vores naivitet, dovenskab, grådighed og uforstand vil have alt - intet mindre. Vær klar til en seksuel skideballe!

 

Hvor er min bedre halvdel?

Prodekan Anne Marie Pahuus fra Aarhus Universitet giver her sit bud på, hvad der er op og ned i kærligheden og erotikken.

 

Med Darwin på dating

Psykologistuderende Benjamin Graneberg fra Aarhus Universitet fortæller her, hvordan vi på trods af vores moderne kultur stadig er præget af stenaldermenneskets syn på forplantning og sex.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Samfund & Jura

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.