Mad nok til alle? - Bæredygtige løsninger

Forelæsningen blev sendt første gang den 16. november 2010

Hvis vi skal skaffe mad til alle i verden i fremtiden, så er der behov for innovation - altså nytænkning - med fokus på bæredygtighed.

Konklusionen er let nok.

 - Derimod er der ingen lette løsninger til at komme derhen.

Det er den barske melding fra forskningsprofessor Jørgen E. Olesen fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Aarhus Universitet.

Hidtil har vi været i stand til at øge fødevareproduktionen i takt med, at der kommer flere mennesker på vores klode.

- Men nu er vi nået til et vendepunkt, siger Jørgen E. Olesen, og peger på klimaændringerne.

Problemet er, at det er landbruget, der skal sørge for fødevarerne. Men samtidigt er landbruget med til at ændre Klodens klima gennem blandt andet udledning af drivhusgasser.

Og landbrugsproduktionen bliver også påvirket af klimaændringerne, så det bliver stadig mere vanskeligt at dyrke fødevarer i en række områder.

Vejret bliver værre
25 procent af verdens udledning af drivhusgasser kommer fra landbruget. Det er metangas fra køernes bøvser, produktion af gødning, brændstof til maskiner og udvinding af nyt landbrugsland, der er de store syndere.

Vi har allerede oplevet flere af konsekvenserne af klimaændringer med ekstreme vejrforhold med megen nedbør og megen tørke. Og med store forskelle fra år til år. Og det bliver meget værre fremover.

- Tørre områder bliver mere tørre i fremtiden, forklarer Jørgen E. Olesen.

Det gælder Sydeuropa, Middelhavsområdet, det nordøstlige Brasilien, Sydafrika, Mellemamerika, Australien og det indre Kina.

Tilmed betyder varmen, at afgrøderne udvikler sig hurtigere, så vækstperioden bliver kortere, og produktionen falder i de områder.

Verdens spisekammer
Derimod gavner de højere temperaturer dyrkningsmulighederne på den nordlige halvkugle:

Hos os i Skandinavien, Canada og det nordlige Rusland, hvor der kan opdyrkes nye arealer og fældes mere skov for at øge produktionen af fødevarer.

Vores område kan med andre ord komme til at brødføde befolkningen i store dele af verden, for befolkningen vokser, og vi spiser mere.

Ferskvandsressourcerne er under pres.
De ekstreme vejrforhold belaster også vores behov for ferskvand.

Allerede i dag bliver 40 procent af verdens fødevareproduktion produceret på marker, der bliver vandet med ferskvand.

Og 70 procent af ferskvandsforbruget går i dag til landbrugsarealer.

- Mange steder foregår det ikke på en bæredygtig måde, så der allerede nu er et højt ferskvandsforbrug.

Hvad gør vi så?
Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet er ikke i tvivl om, hvor mulighederne og udfordringerne ligger - ikke bare i Danmark men i hele verden.

- Løsningen ligger i mere forskning, i forbedring af jordkvaliteten og i nye afgrøder, samt i effektivisering af dyrkningsmetoder. Men det kræver investeringer og politisk støtte på verdensplan.

Landbruget skal tilpasse sig det skiftende vejr med stigende temperatur, stigende nedbør og kraftigere tørke. Blandt andet ved at tænke på robuste afgrøder, der bedre kan klare tørke. Men der er også en række andre ting, der kan justeres på.

Det er nu ikke kun landmændene, der skal tænke innovativt. Det skal forbrugerne også.

I dag bliver 30 procent af fødevarerne aldrig brugt, og det er spild af mad.

- Så forbrugerne skal også ændre deres handlemåder. Vi skal altså tænke nyt hele vejen rundt - det er ikke kun et spørgsmål om produktion. Det er også et spørgsmål om forbrug, siger Jørgen E. Olesen.

Hør forskningsprofessor Jørgen E. Olesen fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Aarhus Universitet forklare meget mere om bæredygtig landbrugsproduktion. Hør hans forelæsning, der ligger i toppen af artiklen.

Tidligere kommentarer
#1  16-11-2010 18:42  AnnaDe fleste afgrøder, der produceres i verden, bliver brugt til dyrefoder. Hvis mennesket holdt op med at spise kød, ville der være mad nok nok til alle. Det er ret simpelt. Men så meget betyder andres sult nok ikke, at folk er villige til at droppe frikadellerne...

#2  16-11-2010 18:47  Peter H.Nu kan man ikke bruge en hysterisk panikstemning
over for mig. F.eks. har jeg hele tiden ment, at der
ikke skal dyrkes på marken til at lave brændstof af.
Brændstof skal udvikles af noget andet. Men ellers
kan folk der er heldige at have lidt jord, bare begynde at dyrke grøntsager selv, så ved de jo også hvor frisk det er. I gamle dage var det jo et
must, at folk dyrkede selv, og det var bæredygtigt.
Når alt bliver importeret fra et eller andet sted på
kloden, kan det jo IKKE være bæredygtigt, og om
jeg begriber vi skal have frugt fra f.eks. Spanien,
når vi her har verdens bedste jord til det, masser
af nitrat, (bladfald). Jeg tror der er for mange
spindoktorer som bliver hyret til at fortælle, hvor
vinden skal blæse fra. Bare IKKE hos mig, jeg ved
heldigvis, hvad det drejer sig om.
Mvh fra en som kunne ønske sig lidt af gamle dage
tilbage.

#3  16-11-2010 18:52  m. rasmussenLøsningen kunne jo også være at få befolkningstallet til at falde. Feks. kinas et-barns politik.

#4  16-11-2010 19:01  Kenneth E.Der ligger også enorme dyrkningspotentialer i Fjernøsten og Afrika, når engang landmændene i disse lande får hjælpemidlerne (gødning, kemikalier, maskiner mv.) og mere rimelige konkurrencevilkår.
Anmeld til redaktionen#5  16-11-2010 19:50  KMin mening er at landbruget bidrager positivt i CO2 regnskabet, forstået på den måde at landbruget udleder mindre CO2 end der bruges i landbruget. For måske udleder en ko nogle gasser, men tilgængæld laver afgrøder rigtig meget ilt, så derfor udledes der meget mindre end der bruges.

Desuden kan man ikke bare opdyrke jorden hvor de skandinaviske skove er. Da det er jord af ringe kvalitet, og da jorden er fyldt med sten.

Det som der bl.a. er brug for er at forskerne og de såkaldte kloge, kommer væk fra skrivebordet og ud i virkeligheden. (Jeg siger ikke at det løser fødevare problemet, men så var man nok ikke kommet med disse påstande, da de så havde vidst noget mere om tingene.)
Anmeld til redaktionen#6  16-11-2010 19:52  Peter H.Der er dog lige et problem med alt det dyrkning af
jorden: Der er knaphed på fosfor som planter skal
have, for at gro, og hvad så? Intet fosfor, ingen mad i rigelige mængder. Vi står overfor mange
problemer der ikke kan løses her og nu.

#7  16-11-2010 20:51  Isaac Asimov
Den største trussel verden står overfor er befolkningstilvæksten.
Der er en ubegrænset befolkningstilvækst men begrænsede ressourcer.
Man kan altså ikke tømme den samme mine to gange.
Det er allerede ved at blive et problem med nogle sjældne metaller.
http://www.physorg.com/news9971.html
http://www.youtube.com/watch?v=LF15YAvT9G0&feature=player_embedded
http://www.youtube.com/watch?v=1CwUuU6C4pk
http://www.youtube.com/watch?v=LO0sCs8jI4k&feature=related
Anmeld til redaktionen#8  16-11-2010 20:58  JS JakobsenDer er mange andre måde at øge fødevareproduktionen på end ved opdyrkning af jord. En oplagt mulighed er opdyrkning af proteinrige alger i store transparente tanke på steder med stort lysindfald. Dette kan kombineres med gennemstrømning af CO2-holdige gasser fra kraftværker; derved kan CO2-udslippet også mindskes.
Tofu er jo allerede en populær spise....

#9  16-11-2010 21:08  Stig LDer skal 3 ting til før vi bare kommer i nærheden af en løsning på vores problemmer:
1. Vi skal acceptere, at videnskab ikke er sandhed, men kun en masse teorier, som ikke nødvendigvis behøver, at være hverken naturlige eller for den sags skyld rigtige. Altså videnskaben som absolut sandhed, er død.
2. Vi bliver nød til, at fjerne vores ideologier og starte hele den politiske procces forfra, vores ideologier kan kun eksistere, forudsat at mennesket behersker naturen, fremfor at leve med naturen. Dette er nok det største paradoks, men unægteligt sand.
3. Vi skal tage stilling til om menneskeheden skal overleve eller om vi skal have personlige rettigheder.
Den dag vi tager fat om roden, vil der ske noget, indtil da kan vi jo kun gøre opmærksom på det.

#10  16-11-2010 22:12  mai nielsenper makulturen har mange interessante løsninger bl.a skovhaver,som er et fødevareproducerende system hvor man fx ikke bruger fossile brændstoffer

#11  16-11-2010 22:26  kim sølvstenProblemet er desværre en ond spiral, og der er ikke nogle nemme løsninger på langt sigt!
Problemet ligger desværre i den explosive befolknings vækst, og det at den økonomiske vækst og balance er funderet i det dette faktum. Vi er i en udvikling som ikke er bære dygtig!
På den ene side har vi de fattige, og mange gange sultene mennesker på Jorden allerede, som står for den største befolknings vækst, da børn i disse kulturer bliver set som en alder doms forsikring i mangel af bedre, og på den anden side er den økonomiske vækst funderet i befolknings tilvæksten!
På nunærende tidspunkt er den årlige befolknings vækst på 1.3% årligt. taget i betragtning denne tilvækst er exponentiel, vil vi se en fordobling i verdens befolkning på 60-70 år med lidt hurtigt hoved regning!
krisen med fødevarer skal ses i lyset of overnævte faktum og sammenholdes med det at vi på nuværende tidspunkt have 923 millioner der lever under sulte grænsen!
Verden har uden tvivl et befolknings mæssigt mætnings punkt, der er ingen tvivl om at vi allerede har en effekt på kloden, men hvad der sker når vi for alvor rammer dette mætnings punkt står i det uvisse, da på trods af alle disse fakta er ingen politikere på nuværende tidspunkt villige til at snakke om disse problemer da økonomierne er baseret på tilvækst.
at finde krative løsninger, hugge skov ned og så videre er desværre kun en midletidig løsning da det kun udsætter datoen for hvornår jorden ikke er i stand til at levere resourcerne til at kunne underholde liv, fødevare mangel som følge af klima forandringer er endnu et symptom på vores impakt, men desværre er løsningen kun at addressere et bære dygtig klima, som vil have enorm impakt på økonomien og derfor ingen politiker derfor vil røre ved!

#12  16-11-2010 23:46  mlarsenMed det nordeuropæiske lønniveau + transportomkostningerne er det nok tvivlsomt, om store dele af verden overhovedet vil have råd til at købe fødevarer hos os, uanset hvor højt effektiviseret et landbrug vi udvikler. Det er også tvivlsomt, om de nordeuropæiske befolkninger er indstillet på at arbejde for lavere lønningere, for at store dele af verden kan brødfødes. Endelig er det mere end tvivlsomt, om de nordeuropæiske folk frivilligt går med til at fjerne vores ideologier og starte hele den politiske procces forfra. Samfundshersende forsøg på at erstatte hidtidige ideologier med nye ditto har hidtil udartet i totalitære diktaturer, men det generer vel næppe heller næppe nutidens og fremtidens store ånder.

#13  16-11-2010 23:46  Peter H.Hvis nu det er rigtigt at den opvarmning vil optø
permafrosten, vil der blive udledt så meget metan,
at spørgsmålet ikke vil blive om der er mad nok.
Man vil ikke engang kunne trække vejret.
Fremtiden kan gå hen og blive lidt dyster, om det
er vores skyld tror jeg næppe, men der er jo penge
i tro, og ikke mindst i skatteindtægter som ingen vil
være i stand til at betale på sigt.

#14  17-11-2010 01:12  EF Hvornår mon der er nogle politikere, som tør fortælle, at vi er for mange mennesker på Jorden? Og gøre noget for at bringe antallet ned.
Alle problemer ville være løst, hvis vi blev færre (undtagen skatteindtægterne). Forurening, sult, resursemangel, plads til både dyr og mennesker.
Desværre ser de fleste mennesker menneskeheden som guds gave til Jorden. Jo flere jo bedre. Faktum er, at vi mere er en epidemi end noget andet.


#15  17-11-2010 06:40  trolle trolleTænk at man kan tage dette emne op uden at nævne peak oil og demografiske vækst????? Det er ikke til at fatte.

#16  17-11-2010 07:15  cleitophonEftersom industrialiseret landbrug er dybt afhængigt af olie til maskiner, produktionen af kunstgødning, herbecider, pestecider, for ikke at nævne de enorme afstande fødevare transporteres over, så er det et kæmpe problem at olieproduktionen står til at dale, mens den demografiske vækst vil fortsætte. Målet er ikke at benægte klimaudfordringen, men at påpege, at energi udfordringen er langt mere umiddelbar.

http://www.guardian.co.uk/business/2010/apr/11/peak-oil-production-supply

http://petrole.blog.lemonde.fr/2010/03/25/washington-considers-a-decline-of-world-oil-production-as-of-2011/

Men disse resurse begrænsninger omfatter også vand, sjældne metaller til elektronik, kobber osv osv.

#17  17-11-2010 10:23  Carsten Nyborg Hey #2 Peter H.
Helt enig. Det er nemlig der sagens kerne ligger. Hvorfor blot købe sig til alt. Er du self sufficient ?
Lad fortiden være fremtiden

#18  17-11-2010 10:57  Peter H.#17
Hej Carsten, mener du selvtilstrækkelig?
Så ville jeg jo ikke deltage i dette forum og ikke
dele ud af mine tanker. Mange gode tanker kommer
jo fra disse kommentarer. Har jeg misforstået dig? Iøvrigt bliver fortiden fremtiden, historien har det med at gentage sig, blot i anden forklædning.