preload loader

I denne forelæsning af adjunkt Morten Skovsgaard fra Syddansk Universitet kan du høre om forskellige politiske skandaler og journalisternes rolle i disse. Forelæsningen varer 20:46 min.

 

Skrevet af: Hanne Kokkegård

 

Politiske skandaler i medierne

13. september 2012 kl. 15:10 på DR2

Stadig flere politiske skandaler i Danmark: Godt og skidt - for demokratiet

Seksuelle skandaler, rod i privatøkonomien, narkogæld, privatskoler og en fyldt skraldespand.

Jævnligt dukker politikernes privatliv op på forsiden af medierne. Og gennem de seneste årtier er antallet af politiske skandaler i det hele taget steget markant.

Der er der flere forklaringer på. Og skandalerne tjener flere gode formål, men de har også en bagside.

I Danskernes Akademi fortæller adjunkt Morten Skovsgaard fra Syddansk Universitet om de forskellige typer skandaler. Han forklarer også, hvorfor skandalerne er gode ind imellem. Men han kan også se en fare ved, at alting bliver blæst op i medierne.

Forebyggende effekt
Ofte tænker man på politiske skandaler i medierne som noget negativt. Men det er det ikke nødvendigvis.

For de politiske skandaler tjener en vigtig funktion i demokratiet, hvor medierne holder politikerne ansvarlige over de borgere, der har valgt politikerne til et magtembede.

- Så det vil sige, at de politiske skandaler er med til at hindre, at politikerne udøver magtmisbrug, siger Morten Skovsgaard.

- Skandalerne har en forebyggende effekt, fordi politikerne ved, at der er nogen, der kan bide dem i haserne, hvis de misbruger den magt, de er blevet tildelt, siger han.

Forskellige typer skandaler
Man kan dele skandaler op i forskellige typer. Der er rene politiske skandaler og skandaler, der drager politikernes privatliv ind. Man kan også dele skandalerne op i brud på lovgivning og regler - eller normbrud.

Ifølge Morten Skovsgaard er der dog ved at opstå en ny variant: Man kan kalde den for practice as you preach - gør som du siger-skandalen ...

Den går ud på, at politikerne ofte går ind og prædiker, at befolkningen skal gøre sådan og sådan. Og så forventer samfundet også, at politikerne gør det samme, altså: practice as you preach-skandaler.

Men gør politikerne ikke det, har vi balladen. Og den bliver trukket frem i medierne med henvisning til, at politikerne udviser en form for dobbeltmoral, og derved skader deres egen troværdighed.

Hvorfor betyder en privatskole noget?
Morten Skovsgaard forklarer den tendens med socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksens valg af privatskoler til deres børn.

Politikerne har selv sagt, at folkeskolen er fundamentet for at bevare sammenhængskraften i samfundet.

- Det er nogle normer, som de selv stiller op, via det de siger offentligt. Det er ikke en generel samfundsnorm, at man ikke må have børn i privatskoler. Men deres egne standarder, siger han.

Kan alt forsvares?
Det er helt oplagt, at politikerne skal stå til ansvar. Men spørgsmålet er, i hvor høj grad politikerne med deres privatliv også skal stå til ansvar over for borgerne.

Ekstra Bladet rodede for eksempel igennem daværende miljøminister Karen Ellemanns skraldespand og fandt en række ting, der var problematiske for miljøet.

Men sagen faldt tilbage på Ekstra Bladets journalistiske metoder, fordi man kunne stille spørgsmålet, om det var rimeligt at krænke ministerens privatliv på den måde.

Hvorfor flere sager?
Når vi ser flere politiske skandaler nu end før i tiden, kan det være, fordi medierne er blevet mere idealiserede og er mere bevidste om deres rolle som samfundets vagthund. Og de er i konkurrence med hinanden om læserne, seerne og lytterne.

- Journalistikken er blevet mere professionaliseret. Så er det også en naturlig udvikling, at der kommer flere politiske skandaler, siger Morten Skovsgaard.

Mange politikere er også selv med på den værste og optræder i mange sammenhænge, så der gradvist sker en udviskning mellem privatlivet og det offentlige liv.

Alt kan blive en historie
Men omvendt kan snart sagt alting fra privatlivet komme frem i medierne med practise as you preach-argumentationen.

Udviklingen kan betyde, at det bliver sværere at få folk til at gå ind i politik.

- Jeg går ud fra, at vi gerne vil have så dygtige og kompetente politikere som muligt, så selvfølgelig er det uheldigt, hvis nogen vælger det her fra, fordi der er for stor risiko for, at ens privatliv ryger på forsiden af medierne, siger Morten Skovsgaard.

Hør mere
Morten Skovsgaards forelæsning øverst på denne side er krydret med talrige eksempler på danske politiske skandaler med og uden privatlivet iblandet.

Blandt andet Tamilsagen, Liberal Alliances Anders Samuelsen, der betalte sin søns narkogæld, og vi kommer heller ikke uden om et par sexskandaler.

Morten Skovsgaard kommer også ind på det helt klassiske eksempel på en politisk skandale trævlet op gennem dybdeborende journalistik, Watergate-skandalen i USA.

Hør også om dækningen af de danske skandaler ligner forholdene i andre lande.

 

Send eller anbefal link

Morten Skovsgaard

Adjunkt
Institut for Statskundskab
Syddansk Universitet, SDU
Læs mere

 

Mere fra denne taler

 

 

Fejl på videoer

Kære brugere af Danskernes Akademi.

Vi oplever desværre en række fejl på vores site.

Hvis I er undervisere eller studerende og har en UNI-C-adgang, kan I kontakte CFU-centrene rundt i landet. De kan hjælpe jer med videoer fra Danskernes Akademi.

CFU-centrene ligger inde med alle programmer fra DR siden 2006. I skal oplyse, hvilken dato programmet blev sendt første gang. Det kan I se på ud for hver forelæsning.

Vi beklager ulejligheden! Danskernes Akademis site lukker 1. november 2014.

 

Smartphone og tablets?

Danskernes Akademis videoer på hjemmesiden kan kun ses på Mac og pc. Ellers skal du ind på DR TV, hvor udsendelserne ligger som hele programmer - og ikke er klippet op.

 

Ph.d. Cup 2013

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM SAMFUND & JURA

 

Må man skyde pirater?

I 2012 valgte Danmark at ændre loven om væbnede vagter om bord på danske skibe. Fra at have været et offentligt anliggende åbnede man op for private vagtværn. På Syddansk Universitet i Odense arbejde forskere på Center for War Studies med problematikken i grænselandet mellem jura og politik. Lektor Kristina Siig fra Syddansk Universitet fortæller om forskernes arbejde.

 

Grønland under den kolde krig

Lektorer fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, Matthias Heymann og Kristian Hvidtfelt Nielsen, fortæller om projektet "Grønland under den kolde krig", som Matthias Heymann er forskningsleder for.

 

Jule(u)hygge på arbejdspladsen

En moderne medarbejder siger aldrig nej til at arrangere julefrokosten og være nisse for kollegaen. Faktisk gør den relevante medarbejder i dag den slags helt af sig selv, og ve den der ikke gør det, siger forsker i erhvervskommunikation Nikolaj Kure fra Aarhus Universitet.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 
 

Dit forslag!

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Verdensmester i græs

Den danske virksomhed DLF Trifolium laver græsfrø som ingen andre i verden. Professor Philipp Schrøder fra Aarhus Universitet fortæller, hvorfor nogle nichevirksomheder bliver store eksportsucceser, og hvorfor det hurtigt kan gå ned ad bakke igen.

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Samfund & Jura

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.