Verdens lykkeligste folk - hvad betyder det?

Danskerne er de senere år blevet udråbt til verdens lykkeligste folk.

Men hvad er lykke? Hvordan måler man den? Og hvordan kan man overhovedet tale om lykkeforskning?

Det ved lektor Christian Bjørnskov en masse om.

Han er ansat på Nationaløkonomisk Institut på Aarhus Universitet, og i Danskernes Akademi giver han et kort indblik i lykkeforskningen.

- Når forskerne måler lykke, så handler det om positive følelser, der varer ved - og altså ikke den kortvarige glæde juleaften, siger Christian Bjørnskov.

Hårde faktorer

Lykkeforskerne kigger på mange forskellige faktorer, når de måler vores lykke. Forskerne kigger både på lande og på befolkningsgrupper.

Det gavner lykkefølelsen, når der er styr på tingene i landet.

Det vil sige, at folk har penge, institutioner som retsvæsenet, politiet og de politiske institutioner fungerer, og at landet er demokratisk.

- Jo bedre de juridiske og økonomiske forhold er i et land, jo bedre føler man, at ens liv og ejendom bliver beskyttet, og det gavner følelsen af lykke, siger Christian Bjørnskov.

Bløde faktorer

Når lykkeforskerne går tættere på os og ser på følelser, så er tillid til andre mennesker noget af det vigtigste.

- For eksempel har Danmark verdensrekord i at tro på andre mennesker, siger Christian Bjørnskov.

Det betyder også meget, at man føler, at man har indflydelse på eget liv.

Måske betyder religion også noget. Men lykkeforskerne mener, at troens betydning for lykke ændrer sig i de lande, der er rige.

I dag ser det ud til, at religion især hæver lykkeniveauet i lande, der er meget fattige, siger Christian Bjørnskov.

Alder, arbejde og partner

Forskerne kan også se, at folk er mindst lykkelige i 40'erne.

- Det er de yngste og de ældste, der er mest lykkelige, siger Christian Bjørnskov.

Og så gavner det følelsen af lykke at finde den rigtige partner. Og at have et godt arbejde, viser forskningsresultatet.

Upopulær forskning

Men alle forskningsresultater er ikke lige velkomne.

- Det er ret upopulært som forsker at fortælle, at hvis man har hjemmeboende børn, så er lykken ikke gjort, siger Christian Bjørnskov.

- Jo mere vi elsker vores børn, jo mere bekymrer vi os børnene, og det er bekymringen, der trækker os nedad, siger han.

Det er heller ikke populært, at lykkeforskningen siger, at ens politiske ståsted har en betydning for, hvor lykkelig man er:

- Jo længere ude på venstrefløjen man stemmer, jo mindre lykkelig er man, siger Christian Bjørnskov.

Det ved lykkeforskerne ikke

Lykkeforskerne ved meget om lykke, men der er stadig mange ubekendte.

For eksempel ved de ikke, hvorfor mennesker fra Latinamerika er meget lykkelige.

Forskerne ved heller ikke, hvor megen folks personlighed spiller ind i forhold til deres følelse af lykke.

Og forskerne vil de i kommende år også kigge nærmere på, om man kan gøre folk mere lykkelige ved at føre en bestemt form for politik.

Hør mere

Christian Bjørnskov kommer i sin forelæsning også ind på, at velfærd, skat, klima og gode råd slet ikke rykker på lykken.

Han forklarer også om forskellen på at spørge til, hvor lykkelige folk er, og hvor tilfredse de er.

Forelæsningen er lagt ind øverst i denne artikel.