preload loader

Hvad vil det sige at være lykkelig? Lektor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet gør os lidt klogere på lykkeforskningen. Forelæsningen varer 21:20 min.

 

Skrevet af: 

 

Verdens lykkeligste folk - hvad betyder det?

04. september 2012 kl. 13:16 på DR2

Danskerne er de senere år blevet udråbt til verdens lykkeligste folk.

Men hvad er lykke? Hvordan måler man den? Og hvordan kan man overhovedet tale om lykkeforskning?

Det ved lektor Christian Bjørnskov en masse om.

Han er ansat på Nationaløkonomisk Institut på Aarhus Universitet, og i Danskernes Akademi giver han et kort indblik i lykkeforskningen.

- Når forskerne måler lykke, så handler det om positive følelser, der varer ved - og altså ikke den kortvarige glæde juleaften, siger Christian Bjørnskov.

Hårde faktorer

Lykkeforskerne kigger på mange forskellige faktorer, når de måler vores lykke. Forskerne kigger både på lande og på befolkningsgrupper.

Det gavner lykkefølelsen, når der er styr på tingene i landet.

Det vil sige, at folk har penge, institutioner som retsvæsenet, politiet og de politiske institutioner fungerer, og at landet er demokratisk.

- Jo bedre de juridiske og økonomiske forhold er i et land, jo bedre føler man, at ens liv og ejendom bliver beskyttet, og det gavner følelsen af lykke, siger Christian Bjørnskov.

Bløde faktorer

Når lykkeforskerne går tættere på os og ser på følelser, så er tillid til andre mennesker noget af det vigtigste.

- For eksempel har Danmark verdensrekord i at tro på andre mennesker, siger Christian Bjørnskov.

Det betyder også meget, at man føler, at man har indflydelse på eget liv.

Måske betyder religion også noget. Men lykkeforskerne mener, at troens betydning for lykke ændrer sig i de lande, der er rige.

I dag ser det ud til, at religion især hæver lykkeniveauet i lande, der er meget fattige, siger Christian Bjørnskov.

Alder, arbejde og partner

Forskerne kan også se, at folk er mindst lykkelige i 40'erne.

- Det er de yngste og de ældste, der er mest lykkelige, siger Christian Bjørnskov.

Og så gavner det følelsen af lykke at finde den rigtige partner. Og at have et godt arbejde, viser forskningsresultatet.

Upopulær forskning

Men alle forskningsresultater er ikke lige velkomne.

- Det er ret upopulært som forsker at fortælle, at hvis man har hjemmeboende børn, så er lykken ikke gjort, siger Christian Bjørnskov.

- Jo mere vi elsker vores børn, jo mere bekymrer vi os børnene, og det er bekymringen, der trækker os nedad, siger han.

Det er heller ikke populært, at lykkeforskningen siger, at ens politiske ståsted har en betydning for, hvor lykkelig man er:

- Jo længere ude på venstrefløjen man stemmer, jo mindre lykkelig er man, siger Christian Bjørnskov.

Det ved lykkeforskerne ikke

Lykkeforskerne ved meget om lykke, men der er stadig mange ubekendte.

For eksempel ved de ikke, hvorfor mennesker fra Latinamerika er meget lykkelige.

Forskerne ved heller ikke, hvor megen folks personlighed spiller ind i forhold til deres følelse af lykke.

Og forskerne vil de i kommende år også kigge nærmere på, om man kan gøre folk mere lykkelige ved at føre en bestemt form for politik.

Hør mere

Christian Bjørnskov kommer i sin forelæsning også ind på, at velfærd, skat, klima og gode råd slet ikke rykker på lykken.

Han forklarer også om forskellen på at spørge til, hvor lykkelige folk er, og hvor tilfredse de er.

Forelæsningen er lagt ind øverst i denne artikel.

 

Send eller anbefal link

Christian Bjørnskov

Lektor
Nationaløkonomisk Institut
Aarhus Universitet
Læs mere

 
 

 

Fejl på videoer

Kære brugere af Danskernes Akademi.

Vi oplever desværre en række fejl på vores site.

Hvis I er undervisere eller studerende og har en UNI-C-adgang, kan I kontakte CFU-centrene rundt i landet. De kan hjælpe jer med videoer fra Danskernes Akademi.

CFU-centrene ligger inde med alle programmer fra DR siden 2006. I skal oplyse, hvilken dato programmet blev sendt første gang. Det kan I se på ud for hver forelæsning.

Vi beklager ulejligheden! Danskernes Akademis site lukker 1. november 2014.

 

Smartphone og tablets?

Danskernes Akademis videoer på hjemmesiden kan kun ses på Mac og pc. Ellers skal du ind på DR TV, hvor udsendelserne ligger som hele programmer - og ikke er klippet op.

 

Ph.d. Cup 2013

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM SAMFUND & JURA

 

Må man skyde pirater?

I 2012 valgte Danmark at ændre loven om væbnede vagter om bord på danske skibe. Fra at have været et offentligt anliggende åbnede man op for private vagtværn. På Syddansk Universitet i Odense arbejde forskere på Center for War Studies med problematikken i grænselandet mellem jura og politik. Lektor Kristina Siig fra Syddansk Universitet fortæller om forskernes arbejde.

 

Grønland under den kolde krig

Lektorer fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, Matthias Heymann og Kristian Hvidtfelt Nielsen, fortæller om projektet "Grønland under den kolde krig", som Matthias Heymann er forskningsleder for.

 

Jule(u)hygge på arbejdspladsen

En moderne medarbejder siger aldrig nej til at arrangere julefrokosten og være nisse for kollegaen. Faktisk gør den relevante medarbejder i dag den slags helt af sig selv, og ve den der ikke gør det, siger forsker i erhvervskommunikation Nikolaj Kure fra Aarhus Universitet.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 
 

Dit forslag!

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Verdensmester i græs

Den danske virksomhed DLF Trifolium laver græsfrø som ingen andre i verden. Professor Philipp Schrøder fra Aarhus Universitet fortæller, hvorfor nogle nichevirksomheder bliver store eksportsucceser, og hvorfor det hurtigt kan gå ned ad bakke igen.

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Samfund & Jura

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.