Hypnose
21. juli 2010 kl. 15:30
på
P1
Radioprogrammet er en del af uge 29-temaet 'Krop og sind'
Hypnose har fået en klang af fup og fidus. Det skyldes ikke mindst et antal Hollywood-film, hvor mennesker hypnotiseres til at udføre både røveri og mord.
Samtidig har danske diskoteker og ungdomsklubber utallige gange lagt scene til en aften i selskab med en hypnotisør, der kan få udvalgte gæster til at tro, at de har ild i bukserne, eller er ved at dirigere et symfoniorkester.
Men hypnose er meget andet, fx et seriøst alternativ til mennesker der ikke tåler medicinsk bedøvelse. Bobby Zachariae er professor, dr.med., cand.psych., B.A. Statskundskab, Psykologisk Institut og ansat på Aarhus Universitet. Han opfordrer til at regulere underholdning med hypnose.
Det er useriøst, for som han siger, er der ingen, der laver underholdningsshow ud af kirurgi. Hør ham give et eksempel på sin kunnen, og et bud på fremtidsperspektiverne for brug af hypnose.