Angreb fra mikroverdenen
18. januar 2012 kl. 15:40
på
DR2
Vi kender alle situationen. Vi får blærebetændelse eller halsbetændelse og går til læge. Hun skriver en recept på antibiotika. Og efter nogle dage er vi friske igen. Men hvad nu, hvis vores antibiotika ikke længere virker? Det ville ændre vores levevis radikalt.
Bakterier, der er blevet resistente over for antibiotika, er et stigende problem i samfundet.
Resistente bakterier koster liv og penge
Hvert år dør 25.000 mennesker i Europa som følge af en bakterieinfektion, der ikke kan slås ned. Det fastslår en EU-rapport.
Komplicerede bakterieinfektioner giver også lange hospitalsindlæggelser, som belaster trængte budgetter.
Syge mennesker kan heller ikke gå på arbejde. Derfor daler produktiviteten i samfundet. Den samlede udgift er cirka 10 milliarder kroner om året - alene i Europa.
Det fortæller lektor Jakob Møller-Jensen i sin forelæsning "Angreb fra mikroverdenen" på Danskernes Akademi:
- Men der er tale om et selvforskyldt problem, som vi selv har ansvar for at løse, fastslår han.
Der er sammenhæng mellem et øget forbrug af antibiotika og bakteriers udvikling af resistens. Bakterier bliver kun resistente, hvis de bliver presset til det. Fx når vi bruger mere antibiotika.
- Det vil sige, at vores forbrug af antibiotika er koblet til resistensudviklingen hos bakterierne, siger Jakob Møller-Jensen.
Antibiotika er en dårlig forretning
Der kommer flere bakterier, som er modstandsdygtige over for antibiotika. Men hylderne på landets apoteker bugner ikke med nye typer antibiotika. Der er nemlig en stor økonomisk risiko forbundet med at udvikle nye produkter, fortæller Jakob Møller-Jensen.
Det tager omkring 15 år at udvikle et stof fra opdagelse til markedsføring. Udgiften er cirka en milliard dollars. Og så er der tale om en kur, som en patient kun skal tage i nogle dage - frem for at tage medikamentet resten af livet.
Samtidig vil bakterierne på et tidspunkt kunne modstå behandlingen. Derfor er det ikke sikkert, at et firma kan nå at tjene sine penge hjem.
Vi skal bruge mindre antibiotika
Derfor skal forskerne tænke anderledes, mener Jakob Møller-Jensen:
- Måske skal vi ikke bare gå efter at slå bakterierne ihjel, men finde ud af, hvordan de er sygdomsfremkaldende og så kun tage dén egenskab fra dem, siger han.
Men vi skal også bruge mindre antibiotika, både i landbruget og til at behandle mennesker. For jo mere vi bruger stofferne, jo dårligere bliver de.
Hør forelæsningen på Danskernes Akademi. Her kan du blandt andet høre om det ideelle antibiotikum, bakteriers resistensmekanismer og problemer med landbrugets spredning af multiresistente stafylokokker. Playeren ligger øverst i denne artikel.