preload loader

Lektor Jakob Møller-Jensen fra Syddansk Universitet fortæller om truslen fra bakterier, som er resistente over for antibiotika. Forelæsningen varer 18:26 min.

 

Skrevet af: 

 

Angreb fra mikroverdenen

18. januar 2012 kl. 15:40 på DR2

Vi kender alle situationen. Vi får blærebetændelse eller halsbetændelse og går til læge. Hun skriver en recept på antibiotika. Og efter nogle dage er vi friske igen. Men hvad nu, hvis vores antibiotika ikke længere virker? Det ville ændre vores levevis radikalt. 

Bakterier, der er blevet resistente over for antibiotika, er et stigende problem i samfundet.

Resistente bakterier koster liv og penge
Hvert år dør 25.000 mennesker i Europa som følge af en bakterieinfektion, der ikke kan slås ned. Det fastslår en EU-rapport. 
 
Komplicerede bakterieinfektioner giver også lange hospitalsindlæggelser, som belaster trængte budgetter.

Syge mennesker kan heller ikke gå på arbejde. Derfor daler produktiviteten i samfundet. Den samlede udgift er cirka 10 milliarder kroner om året - alene i Europa.

Det fortæller lektor Jakob Møller-Jensen i sin forelæsning "Angreb fra mikroverdenen" på Danskernes Akademi:

- Men der er tale om et selvforskyldt problem, som vi selv har ansvar for at løse, fastslår han.

Der er sammenhæng mellem et øget forbrug af antibiotika og bakteriers udvikling af resistens. Bakterier bliver kun resistente, hvis de bliver presset til det. Fx når vi bruger mere antibiotika.

- Det vil sige, at vores forbrug af antibiotika er koblet til resistensudviklingen hos bakterierne, siger Jakob Møller-Jensen.

Antibiotika er en dårlig forretning
Der kommer flere bakterier, som er modstandsdygtige over for antibiotika. Men hylderne på landets apoteker bugner ikke med nye typer antibiotika. Der er nemlig en stor økonomisk risiko forbundet med at udvikle nye produkter, fortæller Jakob Møller-Jensen.

Det tager omkring 15 år at udvikle et stof fra opdagelse til markedsføring. Udgiften er cirka en milliard dollars. Og så er der tale om en kur, som en patient kun skal tage i nogle dage - frem for at tage medikamentet resten af livet.

Samtidig vil bakterierne på et tidspunkt kunne modstå behandlingen. Derfor er det ikke sikkert, at et firma kan nå at tjene sine penge hjem.

Vi skal bruge mindre antibiotika
Derfor skal forskerne tænke anderledes, mener Jakob Møller-Jensen:  

- Måske skal vi ikke bare gå efter at slå bakterierne ihjel, men finde ud af, hvordan de er sygdomsfremkaldende og så kun tage dén egenskab fra dem, siger han.

Men vi skal også bruge mindre antibiotika, både i landbruget og til at behandle mennesker. For jo mere vi bruger stofferne, jo dårligere bliver de. 

Hør forelæsningen på Danskernes Akademi. Her kan du blandt andet høre om det ideelle antibiotikum, bakteriers resistensmekanismer og problemer med landbrugets spredning af multiresistente stafylokokker. Playeren ligger øverst i denne artikel.

 

 

Send eller anbefal link

Jakob Møller-Jensen

Lektor, ph.d.
Institut for Biokemi og Molekylær Biologi
SDU
Læs mere

 

Mere fra denne taler

 

Fejl på videoer

Kære brugere af Danskernes Akademi.

Vi oplever desværre en række fejl på vores site.

Hvis I er undervisere eller studerende og har en UNI-C-adgang, kan I kontakte CFU-centrene rundt i landet. De kan hjælpe jer med videoer fra Danskernes Akademi.

CFU-centrene ligger inde med alle programmer fra DR siden 2006. I skal oplyse, hvilken dato programmet blev sendt første gang. Det kan I se på ud for hver forelæsning.

Vi beklager ulejligheden! Danskernes Akademis site lukker 1. november 2014.

 

Smartphone og tablets?

Danskernes Akademis videoer på hjemmesiden kan kun ses på Mac og pc. Ellers skal du ind på DR TV, hvor udsendelserne ligger som hele programmer - og ikke er klippet op.

 

Ph.d. Cup 2013

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM SUNDHED & SYGDOM

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Mobiler i sundhedsarbejdet i Afrika

Læge Stine Lund har på Københavns Universitet forsket i, hvordan man kan bruge mobiltelefoner i sundhedsarbejdet i Afrika, hvor mange kvinder og spædbørn dør af graviditet og vanskeligheder i forbindelse med fødslen. Det fortæller hun om her.

 

Maxveg Projektet

Et stort, tværfagligt forskningsprojekt mellem forskere på Århus Universitet og Syddansk Universitet skal undersøge sundhedsværdien af gamle sorter af kål og rodfrugter og udvikle strategier til at få os til at spise flere af dem.

 

Interesseret i sundhed?

DR Sundhed er en guide til viden om sundhed og sygdom i Danmark. Hjemmesiden er skabt sammen med offentlige og private foreninger og organisationer.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 

Kontakt redaktionen

Hvis du vil i kontakt med redaktionen på Danskernes Akademi, så skriv til akademi@dr.dk

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Verdensmester i græs

Den danske virksomhed DLF Trifolium laver græsfrø som ingen andre i verden. Professor Philipp Schrøder fra Aarhus Universitet fortæller, hvorfor nogle nichevirksomheder bliver store eksportsucceser, og hvorfor det hurtigt kan gå ned ad bakke igen.

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Sundhed & Sygdom

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.