Behandling med stamceller

Forelæsningen blev sendt første gang den  5. april 2011.

I de seneste 10 år har der været øget interesse for brugen af stamceller i behandlingen af en lang række sygdomme.

Lektor Trine Fink fra Aalborg Universitet forelæser om behandlingsmulighederne i de forskellige typer stamceller. For eksempel embryonale stamceller, der høstes fra befrugtede æg og stamceller fra forskellige væv som navlesnorsblod, knoglemarv og fedtvæv.

Mens der er etiske og medicinske problemer med brugen af embryonale stamceller, og stamceller fra navlesnorsblod skal opsamles kort efter fødslen, kan stamceller fra knoglemarv og fedtvæv opsamles igennem hele patientens levetid.

Forskning har vist, at stamceller fra fedtvæv har potentiale til at bruges til genopbygning af knogler. Det kan også bruges i behandlingen af så forskellige sygdomme som nedsat hjertefunktion, kroniske sår og en række immunologiske sygdomme.

På Laboratoriet for Stamcelleforskning undersøger man, hvordan stamcellernes evne til at helbrede skadet væv kan forbedres.

Tidligere kommentarer:
3 - Jørgen Bjerre: Den 8. januar 2012
Mange tak for en god forklaring om stamceller. Jeg er selv deltager i et forsøg på Rigshospitalet, hvor jeg har fået indsprøjtet stamceller udtaget fra hofteskålen lige før jul.
Nu venter jeg spændt på om jeg har fået stamceller eller saltvand.
Hvor langt er I nået med jeres meget spændende forsøg? Er I begyndt på kliniske forsøg?

Mange hilsner Jørgen Bjerre.

o 3.1 - Trine Fink: 9. januar 2012
Hej Jørgen,
Vi er endnu ikke begyndt på kliniske forsøg, men håber at komme i gang i løbet af i år.
hilsen
Trine

2 - Katharina Christiansen: 8. januar 2012
Hej Trine,
Tak for en spændende og interessant forelæsning, du nævner også behandling af diabetes med stamceller, min datter på 14 år fik konstateret diabetes type1 for tre år siden, vi ved, at stamcelle behandling for diabetes findes, men i udlandet, og det koster ca. 80000 kr. mit spørgsmål er, kan man her i DK blive kandidat som forsøgsperson med stamceller mod diabetes? og hvis ja, hvor?
mvh.
Katharina

o 2.1 - Trine Fink: 9. januar 2012
Hej Katharina,

Jeg har ikke hørt om kliniske forsøg i Danmark, men ved at der foregår mange kliniske forsøg rundt omkring i verden. Disse kontrollerede kliniske forsøg er dog gratis at medvirke i, da de netop er forsøg.

Jeg har ikke hørt at man på nuværende tidspunkt kan behandle diabetes med stamceller hverken i Danmark eller udlandet. Så hvis der tilbydes en egentlig behandling, er jeg bange for, at det er et firma der udnytter folks desperation og tager 80 000 kr for en udokumenteret behandling. Jeg ville aldrig selv turde modtage en sådan behandling, og problemet er, at hvis man modtager stamceller i ukontrollerede behandlingsforløb, afskærer man sig muligheden for senere at kunne deltage i reelle kliniske forsøg.

Jeg håber meget, at et eller flere af de pågående kliniske forsøg vil give resultater, der kan medføre et egentlig klinisk behandlingstilbud til de mange diabetikere.
Trine

1 - ulla Bjørnvad: 19. december 2011
Det var en meget interessant forelæsning du gav! Spændende perspektiv - du nævede forskellige sygdomme f.eks. Parkinson, hvor du/I vil prøve at anvende stamceller.
Jeg har lige fået konstateret øjensygdommen AMD, alderspletter på nethinden. Vil man kunne anvende stamceller mod denne sygdom?. Venlig hilsen. 

1.1 - Trine Fink: 19. december
Hej Ulla, tak for kommentaren.

Jeg vil først sige, at jeg ikke selv beskæftiger mig med stamcellebehandling af øjensygdomme. I vores gruppe, Laboratoriet for Stamcelleforskning, er en ung læge og PhD studerende, der forsker i stamcellebehandling af hornhinde-defekter. Når det gælder øjensygdomme er det også i hornhinde-relaterede sygdomme at behandling med stamceller er længst. Der foregår flere kliniske forsøg på verdensplan med netop den behandling, og mange med lovende resultater.

Desværre er man slet ikke så langt når det gælder behandlinger af nethinde-sygdomme. Det er for nyligt lykkedes forskere at lave en kunstig nethinde af stamceller, men derfra er der stadig langt til først dyreforsøg og derefter til kliniske forsøg. Jeg håber da bestemt det engang bliver en mulighed, men det ligger nok først en 10-20 år ude i fremtiden.
mvh
Trine

Bemærk, at redaktionen har lukket for yderligere kommentarer til denne forelæsning.

Forelæserne på Danskernes Akademi er ikke forpligtet til at svare på spørgsmål fra brugerne. Og når de svarer, medfører det forståeligt nok yderligere spørgsmål. Det har forskerne ikke mulighed for at bruge tid på, selv om de gerne ville. Så derfor har vi altså lukket for spørgsmålene.

Kommentarfeltet er beregnet til at skrive sin mening i og debattere. Men vi forstår godt, at der er emner, der opfordrer mere til at stille spørgsmål end debattere.

De bedste hilsner fra Redaktionen