Blodprop i hjertet
22. november 2010 kl. 14:20
på
DR2
Hjertekarsygdomme er et kæmpe problem i vores samfund.
Som statistikken er nu, dør hver tredje dansker af en hjertesygdom. Hvert år rammes godt 12.500 af en blodprop i hjertet, og af dem dør de 4300. Det svarer til ti personer om dagen.
Blodpropper skyldes, at det plak, der danner sig på indersiden af blodårerne brister og sætter sig som en prop, der blokerer blodtilførslen til hjertet.
Siden 1960'erne er der sket store fremskridt i behandlingen af blodpropper i hjertet. Førhen døde 25-30 procent under indlæggelse. Det tal er nu nede på fem procent.
Overlæge Steen Dalby Kristensen giver en gennemgang af de behandlingsmetoder, der er gængse i Danmark. Og han forklarer, hvilke der er mest effektive.
For eksempel der siden 1995 sket en tredobling i antallet af ballonudvidelser på Aarhus Universitetshospital i Skejby, efter det blev klart, at denne behandlingsform er langt mere effektiv end flere medicinske behandlinger.