Den medicinske forbrugerisme
07. november 2011 kl. 14:50
på
DR2
Bemærk: Forelæsningen blev sendt første gang den 23. september 2010
Vores angst for døden betyder, at vi i stadig højere grad bliver forbrugere af sundhedsvæsenet. Samtidig har lægerne overtaget præsternes rolle som dem, der mindsker vores frygt for døden.
- Den medicinske forbrugerisme præger og plager det danske og de øvrige vestlige samfund. Drivkraften til denne udvikling er menneskets angst for livets afslutning, siger Thomas Ledet, dr.med. og professor på Århus Universitet.
Ordene falder i forelæsningen "Den medicinske forbrugerisme", som du kan høre ved at trykke på playikonet i denne artikels billede.
Ifølge Thomas Ledet har opfindelser og behandlinger som vacciner, bedøvelse og fertilitetsbehandlinger ført til, at mennesket nu føler, at det i høj grad selv har indflydelse på tilværelsen.
- Der er opstået den opfattelse, at medicin er blevet en mulighed for selv at styre tilværelsen, siger Thomas Ledet.
Frygtede ikke døden tidligere
I tidligere tider havde vi ikke denne tro på vores muligheder for at styre tilværelsen. Men vi frygtede heller ikke døden, som vi gør nu.
- I middelalderen betød den stærke tro på Gud, at sygdom og død ikke var noget fjernt og skræmmende. Angsten for døden blev minimeret af kirkens løfter om et evigt liv i fred efter dødens indtræden, siger Thomas Ledet.
Men siden sundhedsvæsenet i midten af 1600-tallet blev gjort til et verdsligt problem, er den medicinske verden blevet voldsomt ændret.
- Resterne af den religiøse død synes nu helt at være overtaget af sundhedsvæsenets hvidkitlede præster, der er mere optagede af en sejr over døden end at bidrage til en fredfyldt afslutning på patienternes liv, siger Thomas Ledet.
Maksimal behandling er en ret
I dag betragter flertallet det som en ret og pligt at have maksimal tilgang til behandling.
- Der er en voksende uvilje mod betingelsesløst at indtage rollen som føjelig og passiv patient. Mens der er et stigende ønske om at være et medbestemmende menneske. Mange patienter fastholder i dag deres lovmæssige rettigheder i rollen som borger, patient, kunde og sagsøger, siger Thomas Ledet.
Derfor føler sundhedsvæsenet sig tvunget til at behandle normale tilstande som fx overgangsalder og tage minimale lidelser i kur med moderne sofistikerede behandlingsmåder.
- Den læge eller institution, som vælger ikke at behandle, risikerer at blive anklaget for forsømmelighed, siger Thomas Ledet.
Skrue uden ende
Ifølge Thomas Ledet er både læger og forbrugeren af sundhedsvæsener fanget i en myte om, at alle fejler noget, og alle kan helbredes.
- Den stigende bekymring og de flere og flere behandlingsmæssige tiltag er en skrue uden ende, siger han.
Der er dog mulighed for at komme tilbage på rette spor. Men det kræver, ifølge Thomas Ledet, at vi tager ved lære af en af økonomiens vigtigste principper: At der skal være sammenhæng mellem investering og afkast.
- Sundhedsvæsenet kan naturligvis forlænge livet, men hvis tilværelsen viser sig at være tvivlsom og umenneskelig, så er det måske ikke indsatsen værd.
Hør hele forelæsningen af Thomas Ledet, professor ved Aarhus Universitet, ved at klikke på playikonet i denne artikels billede.