preload loader

Hør om den nyeste forskning inden for området funktionelle lidelser i denne forelæsning af professor Per Fink fra Aarhus Universitetshospital. Forelæsningen varer 20:50 min.

 

Funktionelle lidelser

08. november 2012 kl. 13:30 på DR2

De fleste har prøvet at have hovedpine, ondt i maven eller andre smerter, uden at lægerne kan finde en fysisk grund til det. Bliver denne typer smerter ved, kaldes det en funktionel lidelse.

Professor Per Fink fra Aarhus Universitetshospital fortæller her om den nyeste forskning indenfor området. Det tyder på, at en slags kropslig stress kan sætte de forskellige organer i en alarmtilstand, hvorved smerterne opstår.  

BEMÆRK: Redaktionen har fjernet muligheden for at kommentere på denne forelæsning.

Årsagen er, at DRs regler for god debatkultur gentagne gange er blevet brudt.

Det kan redaktionen ikke acceptere!

Herunder kan I læse brugernes kommentarer:

19 - Daniel Jensin: tirsdag kl. 19:57
Pis og papir, der er ingen der hellere ville være rask end mig, havde endda en læge der mente at jeg skulle gå efter en pension for så ville erstatningen være højere, min erstatning kunne ikke måle sig med den gæld det gav pludselig at lukke mit firma der gik godt, MEGET GODT. Jeg nægtede at gå på pension i så ung en alder, og har i dag en lederstilling som flexjobber. Jeg har en hverdag der er til at holde ud nu, men arbejder jeg for mange timer falder jeg sammen, sidder jeg for længe i samme stilling falder jeg sammen- Jeg har det problem at jeg ikke mærker at det gør ondt før jeg sætter mig ned, jeg kan sådan set knokle igennem hele dagen, og tænke yes, det gør jeg igen i morgen, det gør jeg så bare ikke, det er faktisk begrænset hvad jeg gør de næste 2-3 uger! Så kære Per, vær Flink at lade være med at generalisere, det kan godt være at der er nogen der ikke tør gå i gang, men tro mig- vi er MANGE der har prøvet gang på gang!
18 - Helle Rasmussen: tirsdag kl. 10:39
Funktionelle lidelser - en skadelig modediagnose ?

En ny psykiatrisk modediagnose er ved at vinde udbredelse hos danske læger, nemlig 'funktionel lidelse'. Det er en psykiatrisk forsøgsdiagnose, som er opfundet af Forskningsklinikken for Funktionelle lidelser, der ledes af psykiater Per Fink. Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har planer om at udgive en klinisk vejledning om funktionelle lidelser, som skal sendes ud til alle praktiserende læger sidst i 2012. Vejledningen er baseret på psykiatriens TERM-model. Hermed kan lægerne lære at diagnosticere 'funktionelle lidelser', hvis behandling ifølge psykiaterne er kognitiv adfærdsterapi, gradueret genoptræning og psykofarmaka.

DSAMs kommende kliniske vejledning om funktionelle lidelser vil kunne resultere i, at fysiske sygdomme overses og fejlagtigt diagnosticeres som psykiatriske lidelser, med risiko for fejlbehandling og tab af menneskeliv til følge.

Mange lægeforeninger, patientforeninger og enkeltpersoner har ved en offentlig høring kritiseret udkastet til den kliniske vejledning om funktionelle lidelser. Kritikken af vejledningen er hård, og den vokser dag for dag: http://www.mcsfokus.dk/mette-toft/skarp-kritik-fra-mange-sider-af-kontroversiel-klinisk-vejledning-fra-dsam

Hvis du mener, at DSAMs kommende vejledning om funktionelle lidelser er et skridt tilbage for det danske sundhedsvæsen og at den vil skade patienterne og danske lægers omdømme, så skriv under på underskriftindsamlingen 'Opfordring til DSAM om at stoppe deres vejledning om funktionelle lidelser' http://www.ipetitions.com/petition/stop-vejledning-i-funktionelle-lidelser/

Med venlig hilsen
Helle Rasmussen

PS. Deltag også gerne i debatten på netdoktor.dk: Funktionelle lidelser - en skadelig modediagnose? http://www.netdoktor.dk/interactive/discussion/viewtopic.php?f=15&t=29673
17 - det kan så også være lige meget...: mandag kl. 13:10
Her er mere information om TERM og funktionelle lidelser fra Migrænikerforbundets hjemmeside:

http://www.migraeniker.dk/da/annes-blog/1298-term-modellen-i-praksis

http://www.migraeniker.dk/da/annes-blog/1297-funktionelle-lidelser-nu-som-bog
16 - D. Møller: mandag kl. 09:55
Jeg er ked af, at jeg i går i et indlæg brugte nogle ord og vendinger, som selvfølgelig ikke er i orden. Naturligvis er redaktionen i sin gode ret til at fjerne mit indlæg.

Her er min redigerede version:

Foredraget giver mig anledning til følgende bemærkninger:

Foredragsholderen befinder sig tydeligvis ikke godt i den rolle, han har valgt. Men alligevel er der en vis målrettethed i den måde, han går til opgaven på. Det er tydeligt, at han kompenserer for sin ulyst og sin usikkerhed med en bevidst kommunikationsststrategi.

Strategien afspejler sig især i hans tilgang til de mennesker, der har den slags sygdomme, som han vil tale om, især i hans brug af de personlige pronomener, eller personlige stedord, som vi siger på dansk.

Til at begynde med bruger han "vi": Vi kender det alle sammen. Vi har lidt ondt i hovedet, lidt vrøvl med maven…"

Sådan får han involveret sig selv og os andre. Nu er vi med, for vi er alle med i "vi". Han har gjort emnet personligt ved at inddrage både sig selv og seerne og de tilhørere, han står over for i lokalet.

Men pludselig går han over til at bruge "du": "Du kan have en funktionel lidelse". Nu er det ikke længere en sag, der har med ham selv at gøre, men derimod med mig!

Og lidt senere i foredraget går han så over til at sige "man" eller "de", altså 3. persons-stedord: "Hvad fejler de her mennesker?"

Ordet "vi" er nu reserveret til at betegne lægerne: "Hvordan skal vi forstå…"

Mellem dette "vi" og de syge, der nu er blevet til "dem" er der kommet en distance eller en kløft, som bliver udfyldt med et ordvalg, der skal signalere videnskabelighed og seriøsitet, f.eks.: "Et af de store videnskabelige spørgsmål, vi arbejder med…"

Desuden nævnes der undersøgelser og PET-scanninger, der dog heller ikke leverer beviser, men tilsyneladende alene tjener til at give en forestilling om videnskabelighed og seriøsitet.

Konklusion: En mand har formuleret en teori, som det er magtpåliggende for ham at fortælle verden om.

Da han ikke har skygge af bevis for sin teori, holder han sig til en kommunikationsstrategi, der på den ene side går ud på at vække tilhørerens interesse ved at inkludere både ham selv og tilhøreren i et altfavnende "vi", men på den anden side distancerer sig fra de patienter, det drejer sig om, ved at kalde de syge "de her mennesker".

Den kløft eller distance, der herved skabes, fyldes med ord, der signalerer videnskabelighed og seriøsitet, men disse ord og udtryk formår stadig ikke at skjule, at foredragsholderen ikke har skyggen af bevis for sin teori.
15 - Redaktionen på Danskernes Akademi: mandag kl. 08:45
Redaktionen fjernede i aftes et indlæg, der handlede omkring kommunikation. Det brød med DRs regler for god debatkultur. Brugeren generede forelæseren groft. Man kan debattere og kommentere forelæsernes faglighed og holdninger, men man må ikke angribe forelæserne personligt.
Vi har orienteret brugeren på mail om, at vi har fjernet indlægget.

Læs mere om DRs debatregler her:
http://www.dr.dk/hjaelp/community/20061218115026.htm

Venlig hilsen
Redaktionen på Danskernes Akademi

14 - Bente Stenfalk: mandag kl. 00:59
Derfor er Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, FFLs filosofi så patient-farlig:

----------------------------------
ME-foreningens spørgsmål til FFl:

SE lige hvor 'samarbejdsvillige' FFL er:
onsdag den 24. oktober 2012
Spørgsmål og svar om ME/CFS videnscenter I forbindelse med oprettelse af et ME/CFS videnscenter i Region Midt har ME Foreningen stillet en række spørgsmål til Hoved-Neruro-Centeret ved Aarhus Universitetshospital, hvor Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL) er placeret. Nedenstående er ME Foreningens spørgsmål og de tilhørende svar fra FFL gengivet. Der har efterfølgende været afholdt et møde mellem FFL og ME Foreningen, så dialogen fortsætter, og der afventes mere information om dette.
Men indtil videre er spørgsmål og svar her (ME Foreningen er her forkortet til ME):
ME: Hvordan er den organisatoriske placering af videnscenteret? Her menes, er det en selvstændig enhed under Hoved-Neuro-Centret, eller er videnscenteret placeret under Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser?
FFL: Videncentret for ME/CFS er placeret under Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, som er en del af Hoved-Neuro-Centret på Aarhus Universitetshospital.
ME: Må vi bede om en projektbeskrivelse incl. målsætning og budget for videnscenteret?
FFL: Sundhedsstyrelsen har bedt Region Midt om at etablere et videncenter for ME/CFS. Funktionen er på nuværende tidspunkt under opbygning, og vi er i gang med at finde frem til, hvordan vi på den bedste måde kan varetage funktionen samt, hvordan vi bedst imødekommer patienternes behov. Idet funktionen er en almindelig del af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, er der ikke nogen egentlig projektbeskrivelse. Mht. de økonomiske rammer har Aarhus Universitetshospital afsat 1,3-1,5 mio. kr. årligt til driften af videncentret.
ME: Chronic Fatigue Syndrome Advisory Committee[1] har anbefalet, at brugen af en ME/CFS vejledning[2] (kaldet "Primeren") bliver udbredt. Vil videnscenteret også anbefale og benytte denne vejledning?
FFL: Indtil videre vil vi lægge os op ad de engelske NICE-kriterier for ME/CFS.
ME: Hvilke behandlingsformer vil videnscenteret benytte mod ME?
FFL: Der vil primært blive anvendt de former for behandling, som der er videnskabelig dokumentation for har en gavnlig effekt for patienter med ME/CFS. På nuværende tidspunkt drejer det sig om kognitiv terapi og gradueret genoptræning. Men vi vil holde nøje øje med den forskning, der foregår både nationalt og internationalt, og vi håber naturligvis, at der kommer nye og bedre behandlingsmuligheder for denne hårdt ramte patientgruppe. Vi håber, at vi også får mulighed for at afprøve nye behandlingsmuligheder i kontrollerede kliniske undersøgelser, men der er på nuværende tidspunkt ikke indlagt økonomi til forskning. Derudover er vi i gang med at opbygge et bredt netværk af samarbejdspartnere fra forskellige lægevidenskabelige specialer, herunder bl.a. neurologer, infektionsmedicinere, endokrinologer og reumatologer. Derudover arbejder vi på at få mulighed for at kunne trække på en genoptræningsenhed, da der kan blive behov for indlæggelse og rehabilitering af de dårligste patienter, som i nogle tilfælde er sengeliggende og har brug for en langt mere intensiv hjælp end den, der tilbydes i ambulant regi. Endelig er vi i gang med at undersøge de muligheder der ligger i at samarbejde med et af de diagnostiske centre, som nogle hospitaler ønsker at opbygge. Vi håber igennem disse initiativer og det brede spektrum af ekspertise, som er tilgængelig, at kunne tilbyde patienter med ME/CFS en bedre behandling i fremtiden.
ME: Har videnscenteret planer om at deltage i afprøvning af Rituximab mod ME?
FFL: Undersøgelsen, hvor man har forsøgt at behandle patienter med ME/CFS med Rituximab, er interessant. Vi har ikke aktuelt planer om at undersøge effekten af Rituximab, idet det er en behandling med meget stor risiko og der endnu kun er yderst sparsom dokumentation for behandlingen. Vi ved, at der er undersøgelser i gang andre steder og vil afvente disse resultater før vi tager yderligere initiativer på dette område.
ME: Har videnscenteret planer om at samarbejde og indhente viden fra andre ME centre, såsom Chronic Fatigue Center[3], Open Medicine Institute[4], PHANU gruppen[5], Whittemore Peterson Institute[6] eller ME/CFS senteret[7]?
FFL: Vi har et bredt samarbejde både nationalt og internationalt. Vi har ikke på nuværende tidspunkt et samarbejde med de centre, som I nævner, men inden for CFS arbejder vi bl.a. sammen med Peter White (Professor of Psychological Medicine, Centre for Psychiatry, Wolfson Institute of Preventive Medicine, Barts and the London School of Medicine and Dentistry, Queen Mary University of London, St Bartholomew's Hospital, London).
ME: Vil videnscenteret søge deltagelse i den internationale arbejdsgruppe "Clinical Autoimmunity Working Group"[8], der arbejder på at afklare, om ME er en autoimmun sygdom?
FFL: Der er heller ikke på nuværende tidspunkt noget formelt samarbejde med arbejdsgruppen "Clinical Autoimmunity Working Group". Men vi er på et så tidligt stadie i opbygningen af videncentret, at vi ikke kan afvise noget evt. fremtidigt samarbejde med nogen.
ME: Kan ME Foreningen få en repræsentant med til de møder, der finder sted omkring oprettelse og drift af videnscenteret?
FFL: Videncentret for ME/CFS er en del af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers daglige drift og arbejde. Der er således ikke nogen selvstændig bestyrelse eller følgegruppe, og der afholdes derfor ikke selvstændige møder, hvor det vil være relevant for en repræsentant fra ME-foreningen at deltage.
------------------------------------

Som det ses er Forskningsklinikkens medarbejdere SLET ikke interesserede i at forske i de fysiske baggrunde for de sygdomme, de har valgt at kalde 'funktionelle', hvilket pr. deres definition vil sige psykiske sygdomme, som giver sig fysiske udslag...

I 'gamle' dage troede man også at mavesår var psykisk, men nu ved man, at det bliver fremkaldt af bakterier, fordi man forskede i det...
 13 - Berit Rask: mandag kl. 00:00
Med hensyn til Per Fink, som er leder af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på Århus Universitetshospital (FFL), så har han og FFL de seneste år fremsat en række kontroversielle teorier vedrørende en række kroniske og komplicerede lidelser, som FFL benævner "funktionelle lidelser" eller helbredsangst eller Bodily Distress Syndrome (afhængig af lidelsens omfang).

FFL modtager store summer fra Trygfonden, som via forskningsresultaterne fra FFL har forsøgt at påvirke politikerne på flere områder - bl.a. ved at lave en pjece med forslag til den nye reform af førtidspension og fleksjob, som tager kraftigt udgangspunkt i filosofien fra FFL.
Når jeg skriver "filosofi" og ikke "forskningsresultater", så er det fordi klinikken tilsyneladende IKKE har nogle tydelige forskningsresultater.
En hel del patientforeninger og andre interessenter har forsøgt at få FFL til at dokumentere de påståede forskningsresultater samt de tal og påstande som FFL og Trygfonden gang på gang gentager, men det har ikke været muligt at få nogen dokumentation.

Bl.a. igennem mit medlemskab af en arbejdsskadeforening, har jeg fået kendskab til nogle kedelige konsekvenser, af den filosofi, som FFL - blandt andet med hjælp fra et kommunikationsfirma - forsøger at udbrede til mange faggrupper samt befolkningen i Danmark.
Herunder 3 forskellige sager, som alle har fået et negativt forløb på grund af denne filosofi:

o Efter et trafikuheld og efterfølgende piskesmæld, blev XX mere og mere syg og boksede med Jobcentret i lang tid, da de ikke ville anerkende hendes sygdom. Det kom endda så vidt, at sagsbehandleren i en afgørelse om stop af sygedagpenge citerede Per Fink (ophavsmand til teorien om de "funktionelle lidelser" i DK), og mere end antydede, at der var tale om en somatiseringstilstand (helbredsangst/hypokondri). Hvis sagsbehandleren havde fået sin vilje, var vedkommende sandsynligvis blevet henvist til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL), og blevet sat i behandling med psykoterapi og/eller psykofarmaka - og samtidig mistet chancen for yderligere udredning. Skæbnen ville, at hun nåede at blive mere syg inden det skete, og en erfaren og årvågen læge fik mistanke om en alvorlig hjernelidelse, hvilket også snart skulle vise sig at være tilfældet. I denne sag var det "kun" en sagsbehandler, som havde sat gang i teorien om såkaldt "funktionel lidelse" - med baggrund i en psykologundersøgelse fra kommunens psykolog. Dvs. at der havde ikke været nogen lægelig vurdering - og det sker i en række tilfælde.

o I en kommune på Sjælland blev en række langtidssygemeldte borgere sendt til en bestemt psykolog med henblik på at få vurderet arbejdsevne m.m.. Den pågældende psykolog var kun informeret sparsomt om borgernes egentlige sygdom, og da han havde testet dem, fik de stort set alle diagnosen "somatiseringstilstand", som er et andet udtryk for såkaldt "funktionel lidlse" . Desværre greb kommunen muligheden og "glemte" helt den oprindelige sygdom og frakendte flere af disse borgere deres sygedagpenge med begrundelse i psykologens vurdering. Heldigvis havde disse borgere allerede tidligere fået lægelige diagnoser, som IKKE var blevet defineret som "funktionelle lidelser", og heldigvis fik disse borgere medhold i deres klager ved diverse klageinstanser( blandt andet Psykolognævnet) og opbakning fra nogle dygtige læger. Men det er stadig ikke lykkedes for dem, at få fjernet de fejlagtige diagnoser fra deres sagsakter i kommunen. Endvidere har nogle af dem oplevet, at deres forsikringsselskaber pludselig har trukket i nødbremsen med hensyn til erstatning - angiveligt med begrundelse i den "somatiseringstilstand" som psykologen havde diagnosticeret. Derfor er det meget vigtigt, at læger og andre er omhyggelige inden de stiller diagnoser - en fejldiagnose kan få fatale følger i mange sammenhænge.

o En sygemeldt (YY) var af kommunens lægekonsulent blevet henvist til FFL. Af forskellige årsager nåede YY aldrig at komme hos FFL, men ved et tilfælde opdagede YY, at der i YYs E-journal stod at YY havde været på FFL og havde fået diagnosen "somatoform lidelse". Det vil sige, at man bør kontrollere sin e-journal, hvis man har været henvist til FFL, men ikke har været der. En diagnose fra klinikken kan være fatal, da den kan betyde at man er blevet sat i bås, og ikke længere får tilbudt samme udredning og behandling, som andre, da man betragtes som "helbredsangst.

Rundt om i landets jobcentre er der mange eksempler på borgere som udsættes for selektiv sagsbehandling.
Dette ses ofte, hvis en borger har flere diagnoser og en én af dem f.eks. er piskesmæld, kronisk træthedssyndrom eller fibromyalgi. Selvom borgerens resterende diagnoser er belyst ved objektive fund, så vælger jobcentret ofte at koncentrere sig om én af diagnoserne og glemme resten.
Den diagnose som jobcentret vælger, er selvfølgelig en af de sygdomme/lidelser som står på listen over "funktionelle lidelser".
Herefter vil borgeren blive mødt med krav om behandling med psykoterapi eller psykofarmaka….

Forklaringen på denne praksis fik jeg for nylig fra en socialrådgiver i et jobcenter.
I jobcentret er den primære opgave at skaffe borgere i arbejde, og derfor skal sagsbehandleren koncentrere sig om borgerens ressourcer - og glemme resten. Det er klart at en kronisk sygdom ikke er en ressource, men hvis man kan konvertere borgerens sygdom fra fysisk til psykisk, så er der ifølge sagsbehandleren en teoretisk behandlingsmulighed, som gør at man ikke behøver at foretage yderligere afklaring med henblik på fremtidig forsørgelse. Hokus pokus….
 13.1 - Elsebeth Halckendorff: mandag kl. 00:08
Jeg er også blevet behandlet efter Term af min fhv. praktiserende læge, der åbenbart havde været på kursus og lært at afvise en patient. Det viste sig, jeg havde hjertesvigt i venstre side af hjertet, hvor hjerteklapperne var holdt op med at fungere. Imod det fik jeg udskrevet lykkepiller, og da de ikke hjalp, sendte han mig til psykiater.
Jeg har læst Per Finks beskrivelse af symptomer, hvoraf mange af de af ham beskrevne kan være hjertesvigt. Jeg har spurgt ham, hvordan han har det med, at lægerne begår så uhyggelige fejl, der kan være fatale for patienten. Han har aldrig svaret.
12 - qwerty: søndag kl. 21:30
Har på fornemmelsen af Per Fink elsker at gentage sig selv igen og igen.
 11 - kan være ligemeget: søndag kl. 20:27
Udtalelse fra en læge i forbindelse med en hørring om en vejledning om "funktionelle lidelser":

Forkerte diagnoser forsinker eller forhindrer korrekt behandling og reducerer patienters livskvalitet i årevis.

Selv om det er besnærende at idømme f.eks. etniske patienter diagnoser som "etniske smerter" eller "kulturelt betingede symptomer" etc., så er de mest udtryk for mangelfuld anamnese og sparsom diagnostik.
10 - Annelise Lauridsen: søndag kl. 12:48
Gode iagttagelser mht. kommunikationen.

Problemet er, at det er et ensidigt foredrag, der ikke giver mulighed for at komme i dialog. Dialogen skaber forståelse og giver jo ikke mindst mulighed for at stille spørgsmål.

Så jeg får associationer til ordet "propaganda". Slår man ordet "propaganda" op i Wikipedia, kan man bl.a. læse:

"Propaganda, fra latin propagare = udplante, udvide, "det, der bør udbredes".

I 1622 grundlagde pave Gregor XV "la Congregatio de Propaganda Fide" Den gejstlige orden for udbredelse af den katolske tro. Den har som mål at analysere troens spredning i ikke katolske områder.

Propaganda bruges, når et budskab bliver præsenteret som den hele og fulde sandhed, mens det i virkeligheden har en skjult dagsorden. Den kendes fra reklamer.

Ordet propaganda bruges om "sandheden" i politiske sammenhænge. Dygtig propaganda fortæller sit budskab indirekte og fremstiller sammenhænge, så modtageren skaber sit eget billede ved at blande dem sammen.

Propaganda kan bruge stærke følelser som angst, had, glæde og stolthed. Adolf Hitler og hans propagandaminister dr. Goebbels brugte effektivt propaganda på det tyske folk længe før - og under 2. Verdenskrig.

Sovjetunionens Josef Stalin brugte propaganda på befolkningen der og på de lande som Sovjetunionen havde kontrol over. Et eksempel på frigørelse fra propaganda er Tjekkietslovakiet under foråret i Prag. Sovjetunionen invaderede igen Tjekkoslovakiet også for at sætte en stopper for udgivelser af ulovlige aviser, der ødelagde den sovjetiske progaganda.

Propaganda bruges til at sænke fjendens moral eller få den til at overgive sig efter at have læst flyveblade.

Propaganda er ikke et nyt fænomen. Der var allerede propaganda på Jellingstenen, i Bibelen og hos de gamle grækere."

http://da.wikipedia.org/wiki/Propaganda
10.1 - Susanne Hemdorff: søndag kl. 23:51
"Gode iagttagelser mht. kommunikationen": Jeg sad og læste det indlæg, Annelise Lauridsen refererer til, og "opfriskede" siden - nu ser det ud til, at det indlæg er forsvundet!
Jeg kan ikke huske, hvem forfatteren var, der blev vistnok brugt et pseudonym.
Hvor kan jeg finde indlægget igen?
8 - Eva Kramer: søndag kl. 11:27
Den gode professor kan komme igen når han har haft kroniske såkaldt uforklarlige smerter i mere end 20 år. Langt om længe har jeg fået dokumentation på jeg ikke har en funktionel lidelse, men at knoglerne i begge knæled er sat forkert sammen fra naturens side, samt der er slidtgigt i ryggen. Professor Fink er psykiater, ikke en f.eks. ortopæd, praktiserende læge, onkolog eller kardiolog. Skrækscenariet ved diagnosen funktionel lidelse er, at andre sygdomme som cancer, blodpropper og hjertelidelser bliver afvist, som værende symptomer på helbredelsesangst, og det hele bare forgår i hovedet på patienten, desværrre med dødelig udgang for nogle.
7 - Jette Petersen: lørdag kl. 18:38
Ja han er GO til at snakke.. sådan da. Bare TRIST at han endnu ikke har kunne BEVISE sine påstande OG at folk risikerer alverdens katastrofer ved at deltage i hans FORSØG, som han forklæder som behandling!
http://www.funktionellidelse.dk/omrettentilatkonverterediagnoserside1.html
6 - Mette Toft: lørdag kl. 14:09
For kritik af psykiater Per Finks og Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatiks omdefinering af en række veldefinerede og anerkendte somatiske diagnoser til den psykiatriske diagnose 'somatoform tilstand' (også kaldet 'funktionel lidelse', 'bodily distress syndrome', 'ondt i livet' m.v.), se venligst:

www.mcsfokus.dk

Her finder du bl.a.:

1) Tre debatindlæg i Ugeskrift for Læger af undertegnede og fire patientforeninger (2010):

http://mcsfokus.dk/mette-toft/skal-fibromyalgi-kronisk-traethedssyndrom-mecfs-samt-duft-og-kemikalieoverfolsomhed-mcs-behandles-i-psykiatrisk-regi

http://mcsfokus.dk/mette-toft/skal-fibromyalgi-kronisk-traethedssyndrom-mecfs-samt-duft-og-kemikalieoverfolsomhed-mcs-behandles-i-psykiatrisk-regi-

http://mcsfokus.dk/mette-toft/skal-fibromyalgi-kronisk-traethedssyndrom-samt-duft-og-kemikalieoverfolsomhed-behandles-i-psykiatrisk-regi-3


2) Kritik ved undertegnede og to patientforeninger i kølvandet på DR2 Deadline-udsendelse, der ukritisk viderebragte misinformationen om de pågældende sygdomme (2011):

http://mcsfokus.dk/mette-toft/psykiatrisk-fejldiagnosticering-af-fysiske-sygdomme

http://mcsfokus.dk/mette-toft/dr-spreder-misinformation-om-fibromyalgi-mecfs-og-mcs


3) Massiv kritik af en klinisk vejledning vedrørende funktionelle lidelser, der udgår fra Per Finks klinik og påtænkes udgivet af DSAM, Dansk Selskab for Almen Medicin. Herunder stærkt kritiske høringssvar fra bl.a. Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed, Dansk Reumatologisk Selskab og Danske Patienter (2012):

http://mcsfokus.dk/mette-toft/skarp-kritik-fra-mange-sider-af-kontroversiel-klinisk-vejledning-fra-dsam

http://mcsfokus.dk/mette-toft/videncenter-for-duft-og-kemikalieoverfolsomhed-mcs-bor-fjernes-fra-vejledningen

http://mcsfokus.dk/mette-toft/dansk-reumatologisk-selskab-smertetilstande-skal-ikke-diagnosticeres-som-%E2%80%9Dsomatoform-fors

http://mcsfokus.dk/mette-toft/danske-patienter-problematisk-hvis-de-kliniske-retningslinjer-bliver-gaeldende-i-almen-pr

http://mcsfokus.dk/mette-toft/psykiatrisk-fejldiagnosticering-af-somatiske-sygdomme-sat-i-system

5 - Annelise Lauridsen: lørdag kl. 12:25
Tak for jeres Deadline indslag af 09.11.12 med interview af psykiater Per Fink, hvor man kunne se, at det var en tydelig usikker Per Fink, der besvarede spørgsmålene, da han talte om bl.a. syndromer, men fordi man som psykiater ikke forstår sig på de mange fysiske symptomer, som sådan et syndrom kan bestå af, så berettiger det ikke til at opfinde en ny diagnose "funktionel lidelse", som man så putter sin uvidenhed ind under.

Det fremgik også af udsendelsen, at praktiserende læger er mere selvsikre end godt er i deres tro på, at de kender alt til deres patienter på kryds og tværs, hvilket jo ikke er tilfældet, idet også her er tingene relative og lægernes viden begrænset til den enkelte læges motiv, klogskab og opfattelsesevne. De praktiserende læger tager jo rask væk på Per Finks kursus i TERM-modellen, som fx Migrænikerforbundet så flot har bearbejdet skematisk, så det er nemt/hurtigt for alle at forstå, hvad TERM-modellen og de dertilhørende forskningsdiagnoser går ud på. Ganske interessant læsning, som kan anbefales, fordi hvis du skal have en chance for at redde dig selv fra den chikane, som TERM-modellen er udtryk for, den dag, hvor du selv står i vadestedet, så skal du på forhånd som borger i dette land kende til og vide, hvad det her går ud på. http://www.migraeniker.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1226:term-modellens-indhold&catid=7&Itemid=264

Alle kan fx få en arbejdsskade, men hvis din læge i forvejen har fejlbehandlet dig under TERM-modellen og givet dig en "funktionel-lidelses-diagnose" (fx på baggrund af "diffuse smerter i bevægeapparatet og irriteret tyktarm"), så er du på forhånd frataget at få tilkendt din arbejdsskadeerstatning, medmindre du kan dokumentere, at du ikke har den "funktionelle lidelse", som din læge har givet dig - eller for den sags skyld har "klagetendens", som en praktiserende læge (der havde kendt mig nogle få måneder) skrev i min journal, at jeg har, fordi jeg hjalp min mor med at klage over de 2 fejlbehandlinger, som hun blev udsat for i det danske sundhedsvæsen, og som hun i øvrigt begge gange fik medhold i var fejlbehandlinger. Den 2. fejlbehandling førte til hendes død, hvilket her dokumenteres er Patientforsikringens opfattelse:

Citat:
"Vi har vurderet, at "patienten" med overvejende sandsynlighed ville have fået diagnosticeret tarmkræften allerede i november eller december 2008, hvis hun var blevet behandlet i overensstemmelse med erfaren specialiststandard hos sin praktiserende læge. Var kræften blevet diagnosticeret på det tidspunkt - det vil sige ca. 14 måneder før det faktisk skete - ville man mest sandsynligt have kunnet operere tumoren og givet helbredende kemoterapi, og "patienten" ville have haft en væsentlig bedre chance for overlevelse."
Citat slut.

Min mor blev fastholdt i en skruestik af sine praktiserende læger (hun skiftede læge, hvilket ikke hjalp hende), som påstod, at hun var udredt, og såfremt hun ønskede mere end det, som hun var blevet tilbudt, så skulle hun selv betale og finde de lægefaglige specialister. Samme behandling får jeg nu, og da jeg kan se, at det er akkurat samme "opskrift", der køres efter - så har jeg nu sat mig for at agere Sherlock Holmes i et forsøg på at opklare, hvad det er, der sker omkring mig.

Derfor har jeg taget udgangspunkt i, at der er et billede af arvelighed fra mormor, mor, mostre/onkler og kusiner. Jeg har kredset symptomerne ind til at være 100 % i lighed med disse, som Svensk Dercumförening beskriver så flot og forståeligt på sin hjemmeside: www.dercum.se - som oven i købet indeholder en folder, som man kan udskrive og medtage til sin læge, fordi man verden over er klar over, at ganske få læger kender til denne sygdom/dette syndrom.

Der tales også om syndromer i jeres Deadline udsendelse, som jo er sygdomme, som har mange forskellige symptomer, og som derfor involverer forskellige specialer alt efter, hvilke symptomer, der træder frem, og jeg kan da godt se, at det er langt nemmere at omdøbe en sådan sygdom (fx Adiposis Dolorosa - også kaldet Dercums sygdom) til en "funktionel lidelse" og så tvinge en påstand igennem om, at det er en psykisk sygdom, men jeg er også sikker på, at hvis man tager patienten alvorligt og behandler symptomerne (fx knogle-, muskel- og ledsmerter, forhøjet blodtryk, irriteret tyktarm osv. osv.), så vil patienten have en chance for at få et langt bedre liv og nok også et længere liv. Men naturligvis vil en sådan behandling koste samfundet flere penge, end hvis man sætter patienten ind under en "funktionel lidelse" og TERM-modellen, fordi så vil patienten nemlig ikke modtage korrekt behandling for symptomerne, og man vil ikke holde øje med, hvordan symptomerne udvikler sig, hvilket i sig selv er sjusk og direkte farligt, fordi der jo står på www.dercum.se:

Citat:
Ny forskning visar att dercum är en autoimmun sjukdom som ger smärta i skelett, leder och fettväv och som kan angripa olika organ och ge en mängd sekundära diagnoser.
Citat slut.

Under TERM-modellen i DK vil patienten få at vide, at patienten er udredt hos fx en reumatolog, fordi det måske var patientens mest fremtrædende og første symptom, og reumatologen vil afvise patienten, fordi sygdommen hører i grunden under det dermatologiske speciale, hvad angår at stille diagnosen. Og hvis den praktiserende læge ikke ved det, så når patienten aldrig frem til at få stillet en diagnose, der kan danne grundlag for en behandling. Så jo - det er meget nemmere for alle (undtagen patienten) at opfinde diagnosen "funktionel lidelse" til lejligheden. Og det siger også sig selv, at ovennævnte beskriver, at det sundhedsøkonomisk er billigere med en "funktionel diagnose". Sådan blev min mor fx behandlet og hun døde efter lang tids chikane i det danske sundhedsvæsen. Patientforsikringen har efterfølgende givet boet efter hende medhold som citeret ovenfor.

Her er et link til Karen L. Herbst, Ph.D., M.D. forsker hos University of California i San Diego. Hun er den førende forsker og videns person i verdenen på sit felt: http://www.lipomadoc.org/dercums-disease.html

Jeg har stillet Karen L. Herbst følgende spørgsmål: "As far as I understand, research schemes in Denmark are about to convert illnesses into psychiatric diagnoses that doctors do not know exist or cannot measure or treat. It also seems as if this is happening with the consent of the Danish authorities which will result in the fact that a disease like Dercums Disease also will be at risk of being considered as a psychiatric illness in Denmark and consequently treated as such. Og Karen L. Herbst svarer kort og godt: "That would be devastating."

Jeg har haft mail korrespondance med Karen L Herbst, fordi jeg læste om svenske Dercum patient Staffan Eriksson (han har haft sygdommen Adiposis Dolerosa/Dercums sygdom siden barn, og han har længe været frustreret over, at ingen læger syntes at kende til hans sygdom). Han inviterede Karen L. Herbst til Karolinska sygehuset i Stockholm, hvor hun gav sin viden om syndromet på baggrund af forskning.

Karen L. Herbst skriver fx også til mig: "We are making great strides in recognition in the US - in 2013 we will have our own insurance code for Dercum's Disease. I would be willing to come out there and speak and meet doctors and help them learn about Dercums's Disease, but I am paid so little as a research doctor here that I cannot afford to travel to all the countries people want me to." (Ergo, såfremt man vil lære noget, så står der en forsker parat, der bare skal have sine rejseomkostninger betalt. Hvad venter vi på?)

Socialstyrelsen har her i juni 2012 ført Dercums sygdom på sin diagnoseoversigt over sjældne sygdomme, der er vigtig at få diagnosticeret hurtigt - så hvad venter vi på? - spørger jeg igen! http://socialstyrelsen.dk/handicap/sjaeldnehandicap/beskrivelser-af-diagnoser

Som det fremgår, så skriver Socialstyrelsen også på sin hjemmeside:

Citat:
I meget få familier har man dog kunnet konstatere en autosomal dominant arvegang. Trods risikoen for at sygdommen går i arv er lille, er genetisk rådgivning relevant i de berørte familier.
Citat slut.

Men har man først fået påklistret Per Finks forskningsdiagnose "funktionel lidelse", så får man jo heller ikke tilbud om "genetisk rådgivning".

En så sympatisk forsker som Karen L. Herbst bør man samarbejde med. Hun går op i sit arbejde og svarer en mail inden for få minutter, hvor hun bl.a. skriver: "Please let me know what else I can do to help. I am happy to be interviewed as I was in Sweden".

Hvorfor tager vi i Danmark ikke imod en sådan chance for at lære noget, i stedet for at opfinde mærkelige forskningsdiagnoser til danske borgere, som lugter langt væk af chikane?

Folks retssikkerhed er jo ikke intakt på flere måder, når vi bevæger os ind på Per Finks idéer om TERM-model og forskningsdiagnoser, hvilket forsøges forsvaret i denne artikel, hvor en praktiserende læge og medlem af Etisk Råd kritiserer patienter for at jage pengegivende diagnoser:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/474482:Danmark--Flere-patienter-jagter-pengegivende-diagnoser

Trygfonden støtter Per Finks forskning med mange penge. Gad vide om ikke Trygfonden havde nogle håndører, der kunne dække Karen L. Herbsts rejse til DK, så vi kunne lære noget om syndromet Adiposis Dolerosa/Dercums sygdom, og måske ad den vej redde nogle menneskers liv og livskvalitet? Det ville være et positivt og sympatisk tiltag, som jeg hermed giver videre til Trygfonden.

I jeres Deadline udsendelse tales der om praktiserende lægers personkendskab. Jeg tillader mig at stille spørgsmålstegn ved, hvordan dette såkaldte personkendskab bruges, idet den altid vil være relativ og subjektiv. Jeg er fx veluddannet og har været på arbejdsmarkedet siden 1980, men gik ned med en ordentlig omgang arbejdsrelateret stress i 2006 efter længere tids forsøg på at håndtere, at det psykiske arbejdsmiljø var styret af mobning og chikane på arbejdspladsen. Den praktiserende læge anmeldte arbejdsskaden for sent, og efterfølgende sagde han til mig, at han ikke ønskede at optræde subjektivt, men at han jo henviste til den overenskomstberettigede fagforening på arbejdspladsen. Jeg bad om fuld aktindsigt i min journal, hvorefter den praktiserende læge sparkede mig ud af sin praksis pga. sin opfattelse af manglende tillid fra min side. Og den involverede fagforening henviste til ikke at kunne gøre videre i arbejdsskadesagen - citat: "… med sådan en læge, som du har." Citat slut.

Så meldte jeg mig i http://arbejdsskadeforeningen.dk/ - hvorfra jeg fik kendskab til Bente Stenfalks facebook gruppe, der indeholder SÅ meget information, så jeg kunne begynde at forstå og se sammenhæng og dermed regne ud, hvorfor min arbejdsskadesag blev afvist år efter år uden nogen egentlig dokumentation på afvisningen. Årsagen var diagnosen "funktionel lidelse", hvilket i øvrigt ikke har fremgået direkte af min journal, før den 3. praktiserende læges involvering, som i øvrigt oplyste mig om, at hun også havde været på TERM-kursus. Hun var faktisk den første, der skrev direkte i min journal, at jeg skønnes at have en "funktionel lidelse", og da jeg begyndte at tale med hende om, at jeg måske i stedet havde syndromet Dercums sygdom (også kaldet Adiposis Dolerosa), så svarede hun mig, at jeg måske godt kunne finde en læge, der ville være villig til at kalde min sygdom for Adiposis Dolerosa, men at det jo ikke ændrede på, at denne sygdom ikke var klassificeret som en selvstændig sygdomsenhed. Det er i øvrigt ikke korrekt, fordi sygdommen er klassificeret af WHO (under ICD-10) med nummeret E88.2, og hører dermed under endokrinologiske og ernæringsmæssige sygdomme. Men som Karen L. Herbst også skriver til mig:

Citat:
Dr. Dercum was a neurologist. I study Dercum's disease as it relates to fat. A dermatologist removes lipomas hence they got Dercum's disease in their textbooks.
Citat slut.

Og altså - såfremt det fremtrædende symptom er smerter i skelettet, så er det en reumatolog, der skal på banen eller er det forhøjet blodtryk, så havner man på nyremedicinsk, som jeg p.t. også er tilknyttet osv...

Så der udspillede sig altså akkurat den samme scene, som jeg genkendte fra tidligere (herunder også fra min mors tilfælde). Den praktiserende læge stoppede min mulighed for at blive yderligere udredt for mine symptomer, medmindre jeg selv ville betale og finde de relevante specialister. Jeg klagede over overtrædelse af mine patientrettigheder, og den 3. praktiserende læge gjorde, ligesom den 1. praktiserende læge - sparkede mig ud af sin praksis pga. manglende tillid fra min side.

Og kæmper du fx for ikke at blive fejlbehandlet og tillader dig at klage til Patientombuddet eller Patientforsikringen, så har lægen ret til at forsvare en kollegas "funktionel-lidelses-diagnose" ved at nedgøre dig i din journal, som det er at skrive, at du har klagetendens med en bemærkning om, at denne klagetendens bør behandles, hvilket den 2. af mine praktiserende læger i rækken gjorde, og hvis du insisterer på at få en korrekt udredning, så kan du reelt blive smidt ud af det offentlige danske sundhedssystem, hvilket jeg p.t. er ved at finde ud af, hvorvidt er tilfældet for mig.

Citat Patientombuddet:
En sundhedsperson vil være forpligtet til at rette visse objektive fejl i journalen, såsom fejlagtige oplysninger vedrørende navn, alder, fødselsdata m.v. Hvis patienten ønsker journalen korrigeret for andre ikke aktuelle, væsentlige oplysninger, kan sundhedspersonen indvilge i at rette sådanne oplysninger, men er ikke forpligtet hertil. Hvis den journalføringspligtige sundhedsperson, eller den sundhedsperson der aktuelt har ansvaret for journalen, ikke vil foretage de korrektioner, vedkommende er pligtig at foretage, vil spørgsmålet kunne indbringes for Patientombuddet. Patientombuddet kan herefter give udtryk for sin opfattelse, men har ikke kompetence til at pålægge en sundhedsperson at korrigere en journal.
Citat slut.

Med den erfaring, som jeg har, så vil jeg tillade mig at stille spørgsmålstegn ved, HVOR frustrerede lægerne i grunden er over, at de ikke kan hjælpe deres patienter godt nok, som det kommer til udtryk i Deadline udsendelsen af 09.11.12.

Den 09.11.12 kunne vi så også læse følgende på DR Nyheder om en cheflæge, der tog kyndig vare på sin egen behandling og blev scannet og dermed redede sig selv fra at få diagnosen "funktionel lidelse", som reelt kunne have været sket, når man læser hans historie: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/11/09/124934.htm

Citat:
"I dagens udgave af Dagens Medicin siger han, da han får spørgsmålet om, han tænkte på, at han sprang alle ventelisterne over:
- Nej, jeg syntes, at det var helt naturligt, at det foregik sådan. I lægestanden er vi opdraget til at hjælpe hinanden og hinandens familier."
Citat slut.

Det glæder mig, at denne læge fik den korrekte behandling, men hvor ville jeg også gerne se, at lægestanden her i Danmark ville slå pjalterne sammen og hjælpe hinanden med at behandle ALLE danske borgere korrekt, hvilket det ikke er at smide dem under mærkelige forskningsdiagnoser eller helt ud af deres praksis, når patienten (der jo ofte er eksperten i eget liv) ikke er enig med lægen, fordi det så viser et billede af, at lægerne jo hjælper hinanden med at fastholde disse mange fejldiagnosticerede borgere i en forkert diagnose og dermed en forkert behandling, der kan få fatale konsekvenser for patienten, ligesom man vel ikke ligefrem skal være Sherlock Holmes for at forstå, at også den fastholdte patients omgivelser og pårørende bliver berørte af en komplet urimelig situation.

Udover at have meldt mig ind i Arbejdsskadeforeningen, så meldte jeg mig også ind i Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! www.voksenmobningnejtak.dk - og denne landsforening har nu også meldt sig på banen i TERM modstanden. Læs landsforeningens nyhedsbrev side 4 om emnet:
http://www.voksenmobningnejtak.dk/admin/filupload/files/Nyhedsbrev_okt._2012.pdf

Det kunne ikke gøres kortere, men det kunne godt være blevet længere og mere detaljeret, men hvis der er opstået spørgsmål på baggrund af ovenstående, så står jeg til rådighed efter bedste formåen.
4 - Bente Stenfalk: lørdag kl. 03:42
To Term-modeller, to fortolkninger:
http://funktionellelidelser.dk/uddannelse/phd/term-modellen/
http://www.migraeniker.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1226:term-modellens-indhold&catid=7&Itemid=264
3 - Annelise Lauridsen: fredag kl. 19:30
"Historien om hans sygdom begyndte for to et halvt år siden, hvor han arbejdede som cheflæge på Skejby Sygehus. Han havde ofte feber og kunne ikke slippe af med den. Det skriver Dagens Medicin. Kristjar Skajaa kontaktede derfor en lægekollega på infektionsmedicinsk afdeling på sygehuset for at blive undersøgt. Blodprøverne viste ingen tegn på infektion. Derfor sendte lægekollegaen ham videre til en PET-scanning. Den ville kunne vise infektioner, som prøverne ikke kunne vise."

Nu var denne patient så heldig at have sine kontakter i orden. Men han kunne lige så godt have været havnet i hænderne på en læge, der ikke skønnede det nødvendigt at "koste" en scanning på patienten - fordi diagnosen hurtigt blev skønnet til at være en "funktionel lidelse".

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/11/09/124934.htm

2 - Bente Stenfalk: fredag kl. 16:13
Dokumentation for fysiske sygdome:

På trods af Forskningsklinikkens påstande om, at de mange sygdomme skulle være psykiske, så er der dokumentation for, at de syge lider af fysiske sygdomme.

Vedrørende "irritabel tyktarm" er der gennem de seneste år fremkommet resultater, som viser, at der er en organisk forklaring på mange af tilfældene. Forskere fra Hillerød Hospital har opnået forskningsresultater og behandlingsmetoder, som bl.a. viser, at mange af tilfældene skyldes kronisk forstoppelse, som kan afhjælpes med en speciel behandling, som disse forskere har udviklet. Se mere her:
http://www.hillerodhospital.dk/menu/Afdelinger/KirurgiskAfdeling/Behandlingstilbud/Tarmlaboratoriet/IrritabelTyktarm.htm.

En anden årsag til 'irriteret tyktarm' kan være cøliaki, glutenallergi og laktose-intolerans. I DK er der ikke fundet nær så mange som i vores nabolande Sverige, Norge og Tyskland, hvilket tyder på, at praktiserende læger ikke er opmærksomme på denne sygdom, som kan være invaliderende for de ramte: http://www.dr.dk/P1/P1Dokumentar/Udsendelser/2012/09/26165422
Og http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-58053815:det-er-dyrt-men-det-hj%C3%A6lper.html

Her virker antihistamin helende på tarmen som ved høfeber. http://www.sciencedaily.com/releases/2010/08/100819141950.htm


Hverken mindfulness, kognitiv terapi, fysisk træning eller psykofarmaka vil kunne afhjælpe denne sygdom, og det ville være fatalt, hvis det var de eneste 'tilbud'.

Henrik Isager, speciallæge i intern medicin & infektionsmedicin, dr. Med., bogaktuel med bogen "Blinde pletter" skriver i sit høringssvar til DSAM, om træthedstilstande ved f.eks. ME (kronisk træthedssyndrom) og fibromyalgi (citat):
"I årene op til årtusindskiftet ?k man kortlagt karakteristiske celleforandringer i ?ere væv.
Forandringer, der kan kaldes karakteristiske for energitabssygdom i den forstand at
forskellen i forhold til kontrolmaterialer af såkaldt normale er så markant, at overlapningen
er minimal eller helt fraværende. I muskelvæv drejer det sig om degenerative forandringer
i mitokondrierne (cellens energigeneratorer) samt tegn på svigtende produktion af
mitokondriernes "brændstof", ATP - to sider af samme sag. Svigtende ATP-produktion er
også påvist i hvide blodlegemer", og Henrik Isager konkluderer: " Pointen ved disse forandringer er at de reducerer den aërobe reservekapacitet - den reserve, man trækker på, når kravene til opretholdelse af et iltbaseret energistofskifte i cellerne stiger."

Hele Henrik Isagers høringssvar kan læses her: http://www.dsam.dk/files/181/henrik_isager.pdf


Spanske forskere har fundet objektive tegn på, at multiple chemical sensitivity, MCS, findes som fysisk sygdom.
Årsagen til MCS skal formentlig findes i nervesystemet, og hænger sammen med en unormal, nedsat blodgennemstrømning i hjernen ved påvirkning af kemikalier, som kan påvises ved SPECT-scanning.
Læs mere her: http://mcsfokus.dk/spanske-forskere-finder-objektive-tegn-pa-mcs
I øvrigt behandles overfølsomhed og intolerans bedst ved at undgå at komme i kontakt med det, man ikke kan tåle og ikke med Forskningsklinikkens behandlingsmetoder.

Af de to understående links fremgår det, at 10.000 kvinder årligt dør af hjerteproblemer, fordi de ikke bliver taget alvorligt, når de henvender sig til deres læge. Derfor vil det være farligt og evt. fatalt, om kvinder med hjerteproblemer kanaliseres over i psykiatrien under betegnelsen syndrom X, "hjertesmerter" og derved behandles forkert.
http://www.hjerteforeningen.dk/index.php?pageid=334&newsid=878
http://www.netdoktor.dk/centre/hjerte/kvinders_hjerter.htm


'Infralydoverfølsomhed' er Klinikkens egen opfindelse. Infralyd og lavfrekvent lyd kan høres af alle, hvis lydstyrken er høj nok. Nogen mennesker kan høre lydene ved lav styrke. Lydene produceres på f.eks. kraftværker, når varm luft passerer store skorstene med høj hastighed, som får skorstenen til at svinge med lav frekvens, som giver meget lange lydbølger, som rækker langt, og nogen mennesker med god hørelse kan høre disse meget lave lyde, som går gennem mure, grundfjeld og luft. Der er således ikke tale om overfølsomhed, men om god hørelse. Lydene kan måles, og de findes over det ganske land. Læs mere om infralyd her: http://infralyd.com/


Somatoform forstyrrelse er ifølge Forskningsklinikken kendetegnet ved, at patienten er plaget af vedholdende fysiske symptomer, der ikke kan tilskrives kendt veldefineret somatisk lidelse. Dette er Forskningsklinikkens påstand. De ovenstående links viser, at der findes somatiske sygdomme bag de af Klinikken konverterede diagnoser.
Hvis man søger, finder man som regel, det man leder efter. Men Forskningsklinikken søger ikke, de har valgt at omdefinere allerede WHO-anerkendte sygdomme til psykiatriske lidelser.

At mavesår fremkaldes af bakterier, og at dyr også kan få borreliose efter flåtbid fandt man, da man begyndte at lede efter det.

1 - Peter: fredag kl. 11:48
Jeg kan ikke sige mig fri for tanken om, at dette koncept har nogle lighedspunkter med "Kejserens nye klæder". En oplagt sag for etisk råd.

 

 

Send eller anbefal link

Per Fink

Professor
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitet, AU
Læs mere

 

Mere fra denne taler

 

Fejl på videoer

Kære brugere af Danskernes Akademi.

Vi oplever desværre en række fejl på vores site.

Hvis I er undervisere eller studerende og har en UNI-C-adgang, kan I kontakte CFU-centrene rundt i landet. De kan hjælpe jer med videoer fra Danskernes Akademi.

CFU-centrene ligger inde med alle programmer fra DR siden 2006. I skal oplyse, hvilken dato programmet blev sendt første gang. Det kan I se på ud for hver forelæsning.

Vi beklager ulejligheden! Danskernes Akademis site lukker 1. oktober 2014.

 

Smartphone og tablets?

Danskernes Akademis videoer på hjemmesiden kan kun ses på Mac og pc. Ellers skal du ind på DR TV, hvor udsendelserne ligger som hele programmer - og ikke er klippet op.

 

Ph.d. Cup 2013

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM SUNDHED & SYGDOM

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Mobiler i sundhedsarbejdet i Afrika

Læge Stine Lund har på Københavns Universitet forsket i, hvordan man kan bruge mobiltelefoner i sundhedsarbejdet i Afrika, hvor mange kvinder og spædbørn dør af graviditet og vanskeligheder i forbindelse med fødslen. Det fortæller hun om her.

 

Maxveg Projektet

Et stort, tværfagligt forskningsprojekt mellem forskere på Århus Universitet og Syddansk Universitet skal undersøge sundhedsværdien af gamle sorter af kål og rodfrugter og udvikle strategier til at få os til at spise flere af dem.

 

Interesseret i sundhed?

DR Sundhed er en guide til viden om sundhed og sygdom i Danmark. Hjemmesiden er skabt sammen med offentlige og private foreninger og organisationer.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 

Kontakt redaktionen

Hvis du vil i kontakt med redaktionen på Danskernes Akademi, så skriv til akademi@dr.dk

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Verdensmester i græs

Den danske virksomhed DLF Trifolium laver græsfrø som ingen andre i verden. Professor Philipp Schrøder fra Aarhus Universitet fortæller, hvorfor nogle nichevirksomheder bliver store eksportsucceser, og hvorfor det hurtigt kan gå ned ad bakke igen.

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Sundhed & Sygdom

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.