Hvor påvirkelig er aldring?
09. november 2011 kl. 14:05
på
DR2
Sendt første gang d. 18-01-2010 på DR2.
Ny viden viser, at aldring er langt mere påvirkelig end tidligere antaget.
Selv de mest forsigtige fremskrivninger forudsiger, at ældrebefolkningen i de kommende år vil vokse til en hidtil uset andel af den danske befolkning.
I sidste ende er det de ældres fysiske og intellektuelle funktionsevne, der bestemmer om ældrebefolkningen vil blive en byrde eller et potentiale. I den forbindelse er de afgørende spørgsmål:
Hvor længe kan mennesker leve, og vil levealderen fortsætte med at stige?
Vil fremtidens ældre ikke blot leve længere, men også med et bedre helbred?
Er det uundgåeligt, at mænd vil leve væsentligt kortere end kvinder?
Tidligere brugerkommentarer:
#1 19-03-2010 14:40 Mona Jensen
Mænd er generelt mindre interesseret i deres helbred end kvinder.
Det handler om kropsbevidsthed.
Vi kan håbe på, at det vil ændre sig med tiden;
eftersom de unge mænd generelt går mere op i deres udseende og forhåbentlig dermed deres helbred end tidligere generationer.
Ligesom mænd til alle tider har troet, at de var Guds gave til kvinderne.
Den går ikke længere. *smiler*
Fra konen på 65....
#2 25-08-2010 17:32 Mogens Kløvedal
Et herligt foredrag. Selv tror jeg, uden at kunne vide det, at det er generne, der bestemmer. Mænd er ikke så godt konstruerede som kvinder. Det handler om artens overlevelse. Kvinder er nødvendige, mænd skal bare være der en vis tid, så har de gjort hvad de skal.
Hygiejne har holdt os alle i live i mange flere år, end nødvendigt, set fra artens synspunkt.
Så lad os vende hele problemet om. Hvis du lever efter de 50, så glæd dig over hver ekstra dag. Den er en gave.
Glæm bekymringsindustrien. Den lever af at få dig til at tro, at du bør bliver 100 eller mere.
MK
#3 29-12-2010 21:39 Lonny
Jeg kunne godt taenke mig at vide, om aldringens kode er knækket ... Hvordan kan det være, at nogle dyrearter, f.eks. galapagos skilpadder, hvalarter etc., kan blive flere hundrede år gamle, men tilsyneladende ikke ser gamle ud.