preload loader

Vi er midt i en global fedme-epidemi, og der er på verdensplan i dag flere tykke end undervægtige mennesker. Ph.d.-studerende Anders Lindelof fra Aarhus Universitet fortæller, hvordan problemet med fedme hænger tæt sammen med udviklingen i samfundet. Forelæsningen varer 20:30 min.

 

Hvorfor bliver vi federe og federe?

26. oktober 2010 kl. 15:35 på DR2

Den globale fedme-epidemi har gjort, at der nu er flere tykke end undervægtige mennesker i verden. En tendens, der er steget eksplosivt siden 1970'erne.

Maden er nu ikke længere automatisk sund, og både madkulturen og bevægelsesmønstrene har ændret sig. Sundhed kræver nu et aktivt tilvalg, som ikke alle sociale lag har lige store ressourcer til.

Det er især i de laveste sociale grupper, at fedme-epidemien har ramt hårdt. Ofte handler det om, at de ikke er socialiseret til sund levevis. Adfærden og prioriteterne er anderledes.

Ph.d.-studerende Anders Lindelof fra Aarhus Universitet fortæller her om sit studie af en gruppe tykke teenagere på en slankelejr.

Og han forklarer, hvorfor de, på trods af at de er meget motiverede for at tabe sig, ikke holder deres vægttab efter lejrens slutning.

Tidligere brugerkommentarer:
#1 26-10-2010 16:42 N. Bach Hansen
Jeg mener, at det begynder at hjælpe os forbrugere til at kunne vælge bedrer madvarer i butikkerne, ved hjælp af fx nøglehuls mærkedet og fuldkorns mærkedet på de bedste varer for sundheden. Lad det være afgørende for skatten på fødevarer i fremtiden.

#2 26-10-2010 17:18 Anne Lund Nielsen
Det skal være dyrt at købe usundt, og billigt at købe sundt....simpelt men sandt....

#3 26-10-2010 17:47 Kaj Hansen
Mennesket handler ofte mod bedre vidende, og lader sig dirigere af følelser i stedet for hjernen.
Det kan ingen kampagner lave om på - der er tabere og der er vindere.

#4 26-10-2010 17:47 kristian
det er også min holdning til rygning - jeg ved godt det er usundt, I behøver ikke fortælle mig det længere

#5 26-10-2010 17:52 Rikke
Ja derfor afskaf momsen på frugt og grønt som til at starte med som et forsøg. Så se om danskerne rent faktisk så også køber mere sundt. Det er jeg helt sikker på de gør. Problemet kan dog også være butikkernes avance er størrere på konfekture, derfor ses de varer i børnehøjde og helt ved kasselinjen.

#6 26-10-2010 18:47 Jan
Min økonomi tillader desværre ikke at jeg køber de sunde varer. Det betyder at menuen ofte står på pasta med kødsovs, gryderetter, frikadeller og så videre - Uden grøntsager, da de er ALT for dyre i forhold til budgettet. Jeg har forgæves kontaktet diverse ministre gennem årene, men der er ingen som tør tage springet og få lavet en differenceret moms, sådan at f.eks frugt og grønt var momsfri, mens f.eks vingummi og lignende kunne belægges med 35%

#7 26-10-2010 19:35 Stina
Enig! Sænk priserne på det sunde og tillad menneskeheden at snolle hvis den vil... det er trods alt de færreste mennesker, der ikke spiser andet end fedt og sukker!... Og for mange mennesker er lidt snol med til at skabe livsnydelse, socialt samvær og andre sunde ting. Jeg bryder mig ikke om, at man deler folk op i sunde og usunde mennesker så kategorisk! Jeg mener ikke det er et godt tegn, hvis vi alle skal være fanatisk hjemme-rullende figen-romkugle-rullere - Nej, sundhed er mange ting! Også at kunne åbne en pose slik med god samvittighed og uden lommesmerter...bare en gang imellem!

#8 26-10-2010 20:06 jaja du
fordi vi har lyst

#9 26-10-2010 20:23 P. Kleinbaek
BLAND JER UDENOM - vi har en grundlov og et princip der hedder frit forbrugervalg, så fri mig fra sundhedsapostle og fri mig for at undlade at spise smør i 10 år for derefter at få at vide, at smør alligevel er sundet og når man spørger hvorfor man så forbød det, får man svaret - vi bliver klogere hele tiden.

Hvis man ikke er klog nok og ved nok, skulle man rent ud sagt hellere holde kæft - og så lige en ting mere - fri mig for jeres idiotiske snak om højere skatter på usund mad - det er en syg holdning at man mener, at være så meget klogere end andre, så min sukkersild skal dømmes ude og forkert.

I er på Stasi spor med disse adfærdsreguleringer, men i kan ikke se skoven for bare træer.

Meningspatenter, sundhedsapostle, nyprædikanter, misforstået bedreviden og indblanding, elitesyge og hvad der ellers blander sig i sundhedsdebatten - fri mig for det, jeg respekterer det ikke og derfor spiser jeg ikke efter jeres anvisninger - jeg stoler ikke på dem og jeg vil iøvrigt ikke finde mig i, at I skal blande jer i om jeg spiser leverpostej og fed ost, til min søndagsfrokost - Derfor går jeg også konsekvent udenom al jeres propaganda - Jeg vil selv bestemme og jeg tror ikke på jeres forskning, den har gang på gang vist sig forkert og lavet for at berettige nogle kommissioner og direktorater, der ville miste deres arbejde, hvis de ikke kom op med et eller andet - beskæftigelsesterapi og tvivlsom akademisk optræden til fordel for, at hente et vederlag, en løn eller et konsulenthonorar - eller en forfremmelse.

Vågn istedet op, der er andre og mere alvorlige ting der banker på døren - Danmark står overfor en direkte tur udover skrænten, hvis den sunde fornuft ikke reetableres og elitens meningspatent brydes.

#10 26-10-2010 20:33 Lone
Jeg tror ikke på den med fødevarepriserne og lavere moms på grønsager. Det store flertal af danskerne har råd til at købe ordentlig mad, hvis de vil. Lavere moms betyder intet - tjow, der bliver måske råd til mere rødvin så.

#11 26-10-2010 22:30 Peter
Kan ikke dy mig for at tilkendegive min sympati
for dit indlæg Kleinbaek (#9).
Ganske sjovt. Hvor meget, der er sandt i det,
er nok svært at vide, men mistro er min tro.
Så stol ikke for meget på alle disse bizarre kostråd.

Kampagnerne er vel lavet i et forsøg på at nedbringe sundhedsomkostningerne i forhold til livsstilssygdomme.
Jeg må sige, at jeg prioriterer min frihed over min sundhed. Så må det hellere koste noget mere at blive behandlet på sygehuset fremfor at diverse politikere prøver at styre folkets adfærd via afgifter.

I stedet for afgifter kunne man jo også være konsekvent i forhold til skadelige stoffer. Evt. forbyde dem. Her tænker jeg på tilsætningsstoffer, som vi tillader af hensyn til den fri konkurrenceevne.
Nultolerence i forhold til stoffer, som er under alvorlig mistanke for at skade sundheden, ville jo også gøre det muligt for Danmark igen at kunne fremstille produkter, som ellers kun laves i Kina og lignende slygelstater.

Rygning påvirker omgivelserne, så der er lovgivning nødvendig. Nogle af alkoholproblemerne kan man styre ad teknisk vej (alkolås).

Så kan jeg ikke finde på mere bavl.

#12 27-10-2010 06:44 Camille
Kære Jan (indlæg 6),
Du kan få et kilo gulerødder i Netto for 7 kroner. Kiloprisen på hakket oksekød er ca. 42 kr nu om dage. Stor forskel. Gulerødder er ovenikøbet en meget fiberrig grøntsag, hvilket gør at den mætter meget.
Det er klart at kød er vigtig i din kost pga. proteinerne, men der er alternativer som røde, brune og hvide bønner, som kan fås til ca. 20 kroner kiloet. Så du ikke behøver at spise kød hver dag. Dermed sparer du penge. Hurra...
Og så kan du ovenikøbet spare lidt på pastaen, fordi du bliver så mæt.
Hvis du regner på det, er jeg helt sikker på at du kan få grøntsager ind i din kost uden at det bliver dyrere. :-)

Mvh Natsygeplejersken

#13 30-10-2010 13:57 may
Nu er jeg tilfældigvis vegetar/veganer og det er meget mere dyrt end kødspiser kost. men også meget sundere.

Jeg er gammel landbrugsmedhjælper og derfor har jeg valgt at sige at jeg stoler ikke på kvalitet af den kød som vi får til så
lave priser som vi gør. så man senest i kontant hvor det med dyrevelfærd var oppe men det er mildt sagt ikke noget i forhold til de ting jeg har set for ti år siden. godt det er mere dyre venligt i dag at være gris.

Jeg mener at vi skulle satse på at sørge for at bekæmpe dårlig ntet sigene kost hvor der er alt for meget gift ,råd og fordærv i og så sige at folk må spise hvad de vil for en sund kost er netop umulig at få til netto priser uanset hvordan man end gør det. betaler du 13 kr for kød så er det for billigt til at man med sund fornuft kan sige der ikke er noget galt med det og det gælder naturligvis alt . men ingen på end almindelig løn ville kunne spise sundt god mad uanset hvad de spiste hvis ikke man var villig til at betale cirka mindst 60 procent af indkomst til mad alene som man gør i andre lande.

dog ville jeg gerne se billiger grønt og billiger sunde ting. geren en af de der ingen moms på grønt ideer . jeg ville kunne leve lidt længer og bedre for lidt billiger penge. men jeg tror ikke det gør hip som hap hvis så de næste års skandaler bliver grønt skandaler istedet for kød skandaler.

#14 01-11-2010 19:43 borna
jeg er enig med #9

#15  05-11-2010 16:05  Kaya Deveci
Jeg tror personligt ikke, motionen spiller en så stor rolle, som de fleste synes at have forståelsen af. Jeg tror vi i langt højere grad skal se på vores kost; vi får afsindigt mange hurtige kulhydrater i dag, og det er vores kroppe ikke skabt til.
De mange kulhydrater får kroppen til at gå i selvsving; insulinresistens, PCOS, forhøjet blodtryk, tarmkatar, uhæmmet svampevækst osv.
Desværre synes den offentlige lægestand ikke særligt vidende, eller i hvert fald bevidste om sukkers ekstreme konsekvenser for vores sundhed, og mange foretager eksempelvis ikke de i øvrigt helt enkle blodprøver, der kan hjælpe til med at fastslå, hvorvidt der fx er for meget insulin i kroppen. Og dette på trods af, at vi ved at for meget insulin i kroppen gør, at kroppen ikke i samme omfang længere omdanner fedt til energi, men i stedet lagrer fedtet i kroppens depoter, samtidigt med at der - af forskellige årsager - er øget risiko for udtrætning af betacellerme, for hjertekarsygdomme, blodpropper, kroniske betændelsestilstande, og meget meget andet...

#16  27-11-2010 13:50  Minus
Hej, Der er mange som ikke kan tåle hvede og gluten og derfor lider af mavepine, eksem og oppustede mave. Hvede findes i meget mad og det er svært at finde hvede og gluten fri produkter i et supermarked. I Denmark er det kun muligt at købe disse produkter i Magasin, Irma og helsebutikker og det er skam ikke billigt og der er ikke det store valg. En lille pakke hvede og gluten frit rugbrød (5 skiver)koster ca. 40,- i en helsebutik???
Pasta 500gr 46,- osv.
Det er dyrt at være alergisk eller bare vægler at spise sundere!

#17  29-11-2010 10:26  plus
du kunne prøve at lave det selv, du kan få gluten fri mel i mange supermarkeder..

 

Send eller anbefal link

Anders Lindelof

Tidl. Ph.D.-studerende
Institut for Folkesundhed
Aarhus Universitet, AU
Læs mere

 
 

Ph.d. på 3 minutter

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM SUNDHED & SYGDOM

 

De hormonforstyrrende stoffer påvirker vores reproduktion

Professor Tina Kold Jensen fra Syddansk Universitet fortæller her om en række undersøgelser, der viser, at kemisk påvirkning blandt andet kan give nedsat sædkvalitet.

 

ADHD og diagnosernes himmelflugt

Lektor Søren Langager fra Aarhus Universitet fortæller her, hvordan diagnosernes himmelflugt på få år har vendt op og ned på vante forestillinger om adfærdsvanskelige børn i skolen og voksne på social deroute.

 

ADHD - en dysfunktion i hjernen eller i samfundet?

Skal den neurologiske forståelse af ADHD udvides med et kritisk blik på de vilkår, børn bydes i dag? Det spørger seminarielektor i pædagogik Lars Ask Røgilds om i denne forelæsning.

 

Interesseret i sundhed?

DR Sundhed er en guide til viden om sundhed og sygdom i Danmark. Hjemmesiden er skabt sammen med offentlige og private foreninger og organisationer.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 

Dit forslag!

Har du en rigtig god idé til et tema eller forelæsning, vi kan tage op i Danskernes Akademi?

Send dit forslag til redaktionen, og vi vil tage det op med vores samarbejdspartnere på universiteterne.

Skriv til: akademi@dr.dk

 

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Lad os få hverdagsknaldet tilbage!

Psykolog Sanne Neergaard fortæller her, hvordan vi i vores naivitet, dovenskab, grådighed og uforstand vil have alt - intet mindre. Vær klar til en seksuel skideballe!

 

Hvor er min bedre halvdel?

Prodekan Anne Marie Pahuus fra Aarhus Universitet giver her sit bud på, hvad der er op og ned i kærligheden og erotikken.

 

Med Darwin på dating

Psykologistuderende Benjamin Graneberg fra Aarhus Universitet fortæller her, hvordan vi på trods af vores moderne kultur stadig er præget af stenaldermenneskets syn på forplantning og sex.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Sundhed & Sygdom

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.