preload loader

Vi ved jo godt, at vi burde spise sundere, end vi gør. Vi ved godt, at vi burde spise mere frugt og grønt og mindre fedt og sukker. Men hvorfor gør vi det så ikke? Hør med her hvor professor Klaus Grunert fra Handelshøjskolen Aarhus Universitet, fortæller. Forelæsningen varer 19:18 min.

 

Hvorfor spiser vi ikke sundere?

26. november 2012 kl. 13:11 på DR2

Bemærk: Du kan høre forelæsningen med Klaus Grunert her over.

Forelæsningen blev sendt første gang den 26.oktober 2010

Seks om dagen - af frugt og grønt. Spis fisk, fedtfattigt og groft, spis mindre fedt og sukker. Dyrk mere motion ... 

Vi får tudet ørene fulde med kostråd om at spise sundere. Men mange spiser stadig usundt. Og det er der flere rigtig gode forklaringer på, fortæller professor Klaus Grunert fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

- For de nuværende kostkampagner er sammensat ud fra filosofien om, at vi gerne vil leve sundere. Det vil vi bare ikke alle sammen, siger Klaus Grunert.

For mad handler om meget mere end bare kalorier. Det handler blandt andet om økonomi, socialt liv og vilje, forklarer han.

Sund fornuft at være usund
Faktisk kan det være både rationelt og fornuftigt, når folk foretrækker den usunde kost med for meget fedt og sukker i stedet for frugt og grønt.

Ser man rent økonomisk på det, får man mere mad, når man køber usunde varer.

Fødevarerne er generelt faldet i pris siden 1980, og forarbejdede fødevarer er blevet billigere end friske fødevarer som frugt og grønt.

Samtidigt kan der være mere nydelse i usund mad og drikke end sund. Ifølge en undersøgelse mener mange unge mennesker faktisk, at man kan blive for sund og kedelig:

- Man vil ikke fremstå som en sundhedsguru. Det kan skabe problemer i det sociale liv, når man ikke kan gå i byen og spise pomfritters og drikke cola, siger Klaus Grunert.

For unge tæller nydelsen her og nu mere end en sundhedsmæssig risiko ved usund mad.

- De tænker, at hvis der sker noget om 20 år, er sundhedsvæsenet jo klar til at tage sig af en, siger Klaus Grunert.

Derfor er det normalt også lettere at få ældre til at spise sundt, fordi de kan mærke alderen på deres krop. Mennesker spiser automatisk sundere med alderen.

Behov for nye boller på kampagne-suppen
Professor Klaus Grunert mener, at mange mennesker synes, at det er svært at finde ud af, hvad der er sundt. Og de bliver fristet til det usunde og af store varepakninger.

De glemmer at tænke på sundheden, når de står i supermarkedet og skal finde mad, som alle i familien kan lide. Eller de magter ikke arbejdet med at lave sund mad.

Endelig er der mange mennesker, der undervurderer, hvor mange kalorier der er i mad. Fx tror de, at de kan spise meget mere, hvis maden indeholder lidt mindre fedt.

- Så hvis vi skal have vendt den uheldige tendens og få slanket befolkningen, skal der tænkes bredt og på helheden i menneskers hverdag, siger Klaus Grunert.

Han peger på, at der er behov for uddannelse og information, nye produkter, nye sundere alternativer, beskatning af usunde fødevarer og en snak om hele det psykosociale i at leve sundt.

- Kampagnerne skal med andre ord ramme det hele, siger professor

 

Send eller anbefal link

Klaus G. Grunert

Professor og Centerleder
Institut for Business Administration
Handelshøjskolen
Aarhus Universitet, AU
Læs mere

 

Mere fra denne taler

Holdninger til sund mad:

Det positive:
Det er godt for fordøjelsen.
Man taber sig og får styrket immunforsvaret.
Man ser bedre ud.
Man får et bedre helbred, når man bliver gammel.

Det negative:
Det kan give mavesmerter.
Man tror, man er mæt, men er stadig sulten.
Man kan blive for sund, så man skiller sig ud fra vennerne.

 
 

Smartphone og tablets?

Danskernes Akademis videoer på hjemmesiden kan kun ses på Mac og pc. Ellers skal du ind på DR TV, hvor udsendelserne ligger som hele programmer - og ikke er klippet op.

 

Ph.d. Cup 2013

Har du tre minutter? Brug dem på et forsker-portræt.

 

SENESTE UDSENDELSER

OM SUNDHED & SYGDOM

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Mobiler i sundhedsarbejdet i Afrika

Læge Stine Lund har på Københavns Universitet forsket i, hvordan man kan bruge mobiltelefoner i sundhedsarbejdet i Afrika, hvor mange kvinder og spædbørn dør af graviditet og vanskeligheder i forbindelse med fødslen. Det fortæller hun om her.

 

Maxveg Projektet

Et stort, tværfagligt forskningsprojekt mellem forskere på Århus Universitet og Syddansk Universitet skal undersøge sundhedsværdien af gamle sorter af kål og rodfrugter og udvikle strategier til at få os til at spise flere af dem.

 

Interesseret i sundhed?

DR Sundhed er en guide til viden om sundhed og sygdom i Danmark. Hjemmesiden er skabt sammen med offentlige og private foreninger og organisationer.

 

Passer CV-boksen?

Står der forskellige titler og arbejdssteder i teksten til forelæsningen og CV-boksen? Forklaringen kan være, at forelæseren har skiftet job, siden forelæsningen blev optaget og sendt.

 

Kontakt redaktionen

Hvis du vil i kontakt med redaktionen på Danskernes Akademi, så skriv til akademi@dr.dk

 

Akademiet som Podcast:

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

SENESTE UDSENDELSER

Verdensmester i græs

Den danske virksomhed DLF Trifolium laver græsfrø som ingen andre i verden. Professor Philipp Schrøder fra Aarhus Universitet fortæller, hvorfor nogle nichevirksomheder bliver store eksportsucceser, og hvorfor det hurtigt kan gå ned ad bakke igen.

 

Nano-partikler i kampen mod kræft

Fysik danner basis for de mest succesfulde behandlingsformer af kræft. Nyeste skud på stammen kan blive at bruge nano-partikler i kombination med laser lys til at fjerne kræftsvulster. Biofysiker Lene Oddershede fra Niels Bohr Institutet, fortæller om brugen af nano-partikler i kampen mod kræft.

 

Fra sol til brændstof

Tænk hvis man kunne lyse på et glas vand og ud bobler den rene energi i form af brint, som derefter kan omdannes igen, så vi ender med kunstigt brændstof. Det kan man på centeret CASE på Danmarks Tekniske Universitet, fortæller professor Søren Dahl.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > Danskernes akademi > Sundhed & Sygdom

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.