Hvorfor spiser vi ikke sundere?

Bemærk: Du kan høre forelæsningen med Klaus Grunert her over.

Forelæsningen blev sendt første gang den 26.oktober 2010

Seks om dagen - af frugt og grønt. Spis fisk, fedtfattigt og groft, spis mindre fedt og sukker. Dyrk mere motion ... 

Vi får tudet ørene fulde med kostråd om at spise sundere. Men mange spiser stadig usundt. Og det er der flere rigtig gode forklaringer på, fortæller professor Klaus Grunert fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

- For de nuværende kostkampagner er sammensat ud fra filosofien om, at vi gerne vil leve sundere. Det vil vi bare ikke alle sammen, siger Klaus Grunert.

For mad handler om meget mere end bare kalorier. Det handler blandt andet om økonomi, socialt liv og vilje, forklarer han.

Sund fornuft at være usund
Faktisk kan det være både rationelt og fornuftigt, når folk foretrækker den usunde kost med for meget fedt og sukker i stedet for frugt og grønt.

Ser man rent økonomisk på det, får man mere mad, når man køber usunde varer.

Fødevarerne er generelt faldet i pris siden 1980, og forarbejdede fødevarer er blevet billigere end friske fødevarer som frugt og grønt.

Samtidigt kan der være mere nydelse i usund mad og drikke end sund. Ifølge en undersøgelse mener mange unge mennesker faktisk, at man kan blive for sund og kedelig:

- Man vil ikke fremstå som en sundhedsguru. Det kan skabe problemer i det sociale liv, når man ikke kan gå i byen og spise pomfritters og drikke cola, siger Klaus Grunert.

For unge tæller nydelsen her og nu mere end en sundhedsmæssig risiko ved usund mad.

- De tænker, at hvis der sker noget om 20 år, er sundhedsvæsenet jo klar til at tage sig af en, siger Klaus Grunert.

Derfor er det normalt også lettere at få ældre til at spise sundt, fordi de kan mærke alderen på deres krop. Mennesker spiser automatisk sundere med alderen.

Behov for nye boller på kampagne-suppen
Professor Klaus Grunert mener, at mange mennesker synes, at det er svært at finde ud af, hvad der er sundt. Og de bliver fristet til det usunde og af store varepakninger.

De glemmer at tænke på sundheden, når de står i supermarkedet og skal finde mad, som alle i familien kan lide. Eller de magter ikke arbejdet med at lave sund mad.

Endelig er der mange mennesker, der undervurderer, hvor mange kalorier der er i mad. Fx tror de, at de kan spise meget mere, hvis maden indeholder lidt mindre fedt.

- Så hvis vi skal have vendt den uheldige tendens og få slanket befolkningen, skal der tænkes bredt og på helheden i menneskers hverdag, siger Klaus Grunert.

Han peger på, at der er behov for uddannelse og information, nye produkter, nye sundere alternativer, beskatning af usunde fødevarer og en snak om hele det psykosociale i at leve sundt.

- Kampagnerne skal med andre ord ramme det hele, siger professor