Når man får spil på hjernen
23. november 2011 kl. 14:10
på
DR2
Hvad er ludomani, og hvad vil det sige at få spil på hjernen?
I det amerikanske diagnosesystem, DSM-IV, klassificeres ludomani som en impulskontrol forstyrrelse, karakteriseret ved vedvarende uhensigtsmæssig spilleadfærd på trods af økonomiske, personlige og sociale konsekvenser.
Men ikke alene adfærd og tænkning er berørt af ludomani, også hjernen bliver påvirket, når mennesker bliver afhængige af spil.
Forskning viser, at bl.a. hjernens dopaminsystem reagerer anderledes hos ludomaner sammenlignet med kontrolpersoner. Igangværende forskning søger endvidere at undersøge, hvorvidt det samme gør sig gældende blandt patienter med Parkinsons sygdom, der har udviklet ludomani som bivirkning til behandling med dopamin agonister.
Cand. psych. Mette Buhl Callesen fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet forelæser.