Nye våben i kampen mod tuberkulose
20. september 2011 kl. 14:01
på
DR2
Bemærk: Dette er en genudsendelse. Forelæsningen blev sendt første gang den 19. januar 2011 på DR2.
WHO skønner, at en tredjedel af verdens befolkning er smittet med tuberkulose. Men det er kun 5-10 procent af de smittede, der rent faktisk udvikler sygdommen.
Alligevel er tuberkulose stadig en af verdens største dræbere.
Peter Lawætz Andersen, forskningsdirektør på Statens Serum Institut, fortæller i denne forelæsning om, hvordan instituttet i de seneste år har arbejdet på at udvikle en ny vaccine.
Den kan supplere den oprindelige vaccine ved at slå til, hvor den gamle stopper med at fungere.